PET advarer om kinesisk spionage. Alligevel fortsætter danske universiteter med at sende studerende til Kina

Til november kan danske studerende komme på en uges studietur til Beijing og blive klogere på muligheden for at læse en kandidat i nanoteknologi i Kina.

Det er Københavns Universitets Nano-Science Center, der planlægger og arrangerer turen, hvor danske studerende på tværs af landets universiteter kan få en forsmag på livet som kandidatstuderende i Kina og blandt andet sidde med til forelæsninger og møde forskellige kinesiske samarbejdspartnere.

Turen er en del af det dansk-kinesiske forsknings- og uddannelsessamarbejde Sino-Danish Center (SDC), der har KU-rektor Henrik C. Wegener som partnerskabets danske bestyrelsesformand. Samarbejdet begyndte i 2010 mellem alle Danmarks otte universiteter og det kinesiske videnskabsakademi.

Man kan godt være lidt overrasket over, at SDC har formået at overleve

Andreas Bøje Forsby, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier

Målsætningen var fra starten af at styrke forskningssamarbejdet mellem Danmark og Kina, hvilket blandt andet sker igennem udbud af kandidatuddannelser og ph.d.-stipendier i SDC-centeret, der ligger nord for den kinesiske hovedstad, Beijing, hvor både danske og kinesiske studerende holder til.

Derudover kan danske forskere igennem SDC komme til Kina og blive en del af forskningsprojekter med nogle af de førende eksperter inden for bestemte fagområder.

Men forskningssamarbejdet med Kina er grundet det kinesiske styre fyldt med risici, mener eksperter, som Uniavisen har talt med.

Markant skift i synet på Kina

Ifølge Andreas Bøje Forsby, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, er SDC »et barn af den gyldne æra i det dansk-kinesiske partnerskab«.

»Dengang havde man vidtrækkende ambitioner om, at vi skulle samarbejde med kineserne på mange forskellige måder. Også igennem forskning,« siger Andreas Bøje Forsby.

Siden det dansk-kinesiske forskningssamarbejdes begyndelse har Vestens forhold til Kina dog ændret sig markant.

Kina er blevet beskyldt for forskningsspionage, og kinesiske forskere har i forbindelse med projekter i udlandet – også i Danmark – samarbejdet med den kinesiske hær.

Politiken har tidligere afsløret, hvordan forskere fra Aalborg Universitet sammen med et kinesisk selskab har været med til at udvikle en algoritme, der kan bruges til masseovervågning.

Samme avis har også beskrevet, hvordan et kinesisk talentprogram, som ifølge FBI bruges målrettet til industrispionage, i årevis har rekrutteret topforskere i den danske vindmølleindustri.

De mange afsløringer fik den danske regering til at nedsætte det såkaldte URIS-udvalg, som skulle kortlægge forskellige risici forbundet med internationale forskningssamarbejder. I 2022 lå udvalgets anbefalinger klar, og konklusionen var ikke til at tage fejl af: »Der skal ske et paradigmeskifte i den danske tilgang til international forskning og innovation,« lød det.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) lavede en guide til de danske universiteter, som man ikke mente i tilstrækkelig grad var bevidst om risikoen for spionage fra for eksempel Kina, og der blev indført nye og strengere retningslinjer for internationalt samarbejde.

LÆS OGSÅ: KU-ledere efter kampagnekritik: Spionagetruslen skal tages alvorligt

PET: Kinas kurs er meget offensiv

Trods det danske paradigmeskifte er det dansk-kinesiske samarbejde i SDC ikke blevet droppet, hvilket undrer Andreas Bøje Forsby.

»Man kan godt være lidt overrasket over, at SDC har formået at overleve den kurskorrektion,« siger han.

Der er en risiko for ulovlig eller uønsket kinesisk overførsel af viden og teknologi på især de områder, som Kina prioriterer strategisk

Politiets Efterretningstjeneste (PET)

Andreas Bøje Forsby understreger, at han godt kan se gode argumenter for forskningssamarbejder med Kina, men at der samtidig er grund til at være betænkelig.

»De danske efterretningstjenester har jo været ude og i meget eksplicitte termer advare om de medfølgende risici,« siger Andreas Bøje Forsby.

Uniavisen har været i kontakt med PET i arbejdet med denne artikel for at få efterretningstjenestens vurdering af forskningssamarbejdet i SDC.

I et skriftligt svar lyder det, at efterretningstjenesten ikke kan gå ind i konkrete sager, men at PET vurderer, at der er en reel trussel fra en række landes efterretningstjenester mod dansk forskning – herunder fra Kina.

»Som led i bestræbelserne på at blive teknologisk førende anlægger Kina en meget offensiv tilgang til internationalt forsknings- og virksomhedssamarbejde, og der er igennem mange år blevet opbygget et stort antal samarbejder mellem kinesiske og vestlige virksomheder og forskningsinstitutioner. Kina og Danmark har også et omfattende forsknings- og virksomhedssamarbejde, som med de rette foranstaltninger er til gavn for både Danmark og Kina. Det er dog PET’s vurdering, at den kinesiske stat er villig til at gå meget langt for at forfølge sine strategiske interesser på det videnskabelige og teknologiske område, og at der er en risiko for ulovlig eller uønsket kinesisk overførsel af viden og teknologi på især de områder, som Kina prioriterer strategisk,« skriver PET.

Ifølge efterretningstjenesten dækker områderne blandt andet kvanteforskning, kunstig intelligens, robotteknologi, bio- og medicoteknologi, maritim teknologi, rumteknologi og grøn teknologi.

»Ulovlig eller uønsket kinesisk vidensoverførsel kan efter PET’s vurdering blandt andet ske i forbindelse med forskellige former for kinesisk forskningssamarbejde med danske forskningsinstitutioner, herunder ph.d.- og talentprogrammer samt statslige kinesiske stipendiater og ved virksomhedssamarbejder. De kinesiske efterretningstjenester kan være involveret i sådanne aktiviteter,« lyder det fra PET.

LÆS OGSÅ: Ph.d.-studerende med kontroversiel kinesisk kontrakt: »Jeg føler mig helt fri«

Intet militært samarbejde

Siden 2017 har Morten Laugesen været direktør for den danske side i SDC, og ifølge ham har Vestens syn på Kina haft betydning for samarbejdet.

»Der er kommet mere opmærksomhed på, hvad man samarbejder med hvem omkring og hvorfor. Og der er nogle andre godkendelsesmekanismer, der går forud for bestemte projekter,« forklarer Morten Laugesen.

Han understreger dog, at SDC aldrig har haft forskningsprojekter inden for militære områder eller teknologi, som ifølge Morten Laugesen på anden vis kan anvendes militært.

I stedet relaterer samarbejdet sig i højere grad til forskning inden for den grønne omstilling. Han forklarer, at SDC samarbejder med de relevante danske myndigheder, så man undgår at overtræde reglerne for forskningssamarbejde med bestemte lande.

Det er et forskningsmæssigt dilemma i øjeblikket, at der er meget kort vej mellem grundforskning og anvendt forskning

Morten Laugesen, direktør, SDC

»Vi følger selvfølgelig de retningslinjer, som er kommet fra URIS-udvalget, og vi ved, der er forskningsområder, vi ikke skal ind i, fordi Kina har en anden politisk dagsorden. Derfor forsker vi ikke inden for noget, der er politisk eller ideologisk betændt, og vores arbejde er primært inden for naturvidenskaberne,« siger Morten Laugesen.

I forskning kender man jo sjældent svaret og ved ofte ikke, hvordan bestemte teknologier kan anvendes i fremtiden, så risikerer man ikke, at I forsker i noget, som senere kan bruges eller misbruges af Kina?

»Der er jo helt klare retningslinjer for, at Danmark ikke skal arbejde med særlige lande om ting, som har dual-use forstået på den måde, at de kan appliceres militært. Men vi skal da være opmærksomme på det. Den algoritme, der får en Tesla til at se, om der er et objekt på vejen, der betyder, at bilen skal sætte hastigheden ned, er jo langt hen ad vejen den samme teknologi, du kan putte i et kamera i en kinesisk by med henblik på ansigtsovervågning. Det sidste skal vi ikke være med til, men det første kan vi jo godt blive enige om, har en positiv effekt. Det er et forskningsmæssigt dilemma i øjeblikket, at der er meget kort vej mellem grundforskning og anvendt forskning, og der kan være meget kort afstand mellem noget, der kan bruges i en civil sammenhæng til noget, der kan bruges på en måde, der ikke var tiltænkt,« siger Morten Laugesen.

Når den afstand mellem noget, der er godt, og noget, der er skidt, er så lille, kan du så selv nogle gange have betænkeligheder ved det her dansk-kinesiske forskningssamarbejde, og hvorvidt I risikerer, at noget kan misbruges?

»Uanset hvad, så er samarbejde vigtigt. Den viden, der opstår og skabes rundt omkring, tilgår jo alle. Jeg tror, det er utopi at tro, at hvis man ikke samarbejder med kineserne omkring noget, så får de ikke får adgang til den viden, for langt de fleste forskningsresultater bliver jo publiceret. Men man skal jo bruge sin sunde fornuft, og så måske trække sig fra projekter, hvor der er en særlig stor risiko for, at noget kan bruges på en uhensigtsmæssig måde. At den kinesiske stat bruger en teknologi og viden anderledes, end vi gør, mener jeg ikke skal være et argument for ikke at samarbejde inden for andre områder. Men vi tænker os da om i forhold til, hvad vi tager med til Kina så at sige, fordi der er en anden politisk og ideologisk dagsorden end herhjemme,« siger Morten Laugesen.

Den frie forskning under pres

Erik Mobrand er en svensk-amerikansk politolog ved Seoul National University, hvor han blandt andet har forsket i internationalt samarbejde mellem Kina og vestlige lande.

Han fortæller, at udviklingen i Vestens syn på Kina i de senere år har ændret sig så markant, at universiteter og forskningsministerier i hele verden er i vildrede.

»Der er så meget usikkerhed, og det betyder også, at de forskellige lande har hver sin måde at gribe det her an,« siger Erik Mobrand, der også samarbejder med Lunds Universitet i Sverige om emnet.

Særligt inden for forskning i klimaforandringer og grøn energi er samarbejdet med Kina essentielt for at skabe fælles løsninger

Erik Mobrand, politolog ved Seoul National University

Selv om han anerkender afsløringerne og risiciene ved forskningssamarbejde med Kina, understreger han alligevel, at man skal være forsigtig med at ophæve alt samarbejde.

Det skyldes navnlig, at det strider imod idealerne om den frie forskning, der kan bevæge sig på tværs af landegrænser og komme hele verden til gode.

»Vi har forskere, som føler, at regeringer, forsvarsmyndigheder og sikkerhedstjenester griber ind i disse hellige principper om akademisk frihed og internationalt forskningssamarbejde, og jeg ser også modstand i mange dele af verden, hvor man nu går den anden vej. Og jeg vil ikke blive overrasket, hvis det sker i Danmark,« siger Erik Mobrand.

Han opfordrer derfor også universiteter til i højere grad selv at blive klogere på deres forskningssamarbejder i stedet for at lægge det i hænderne på forsvarsmyndigheder og sikkerhedstjenester.

Med de risici der er, kan man så argumentere for, at det vil være bedre at være på den sikre side og derfor stoppe alt forskningssamarbejde med Kina?

»Det kan man jo gøre, men ud over at det vil gå imod principperne om fri forskning, vil det også få konsekvenser for innovation, skabelse af ny viden og kollektiv problemløsning. Bidraget fra kinesiske forskere er i de sidste to årtier steget kraftigt både kvantitativt og kvalitativt. Særligt inden for forskning i klimaforandringer og grøn energi er samarbejdet med Kina essentielt for at skabe fælles løsninger. Derfor har reduktioner i forskningssamarbejdet også reelle omkostninger,« siger Erik Mobrand.

SDC-direktør Morten Laugesen ser også positivt på fremtiden for SDC og forskningssamarbejdet med Kina.

»Kineserne er i dag blevet verdensførende inden for mange af de forskningsområder, vi arbejder med, og forskere vil gerne arbejde med de dygtigste, og rigtig mange af dem befinder sig i Kina. Når det så er sagt, er det da helt afgjort en vanskeligere tid at navigere i end for bare fem-ti år siden, fordi synet på Kina har ændret sig. Hvor man tidligere nærmest kun så muligheder i Kina, er fokus i dag i højere grad på risici. Men jeg tror også, der kommer en periode, hvor pendulet måske svinger lidt mere tilbage i samarbejdets favør, og hvor der kommer et lidt mere normalt leje på et tidspunkt. Vi vil i højere grad kunne få muligheder og eftertanke til at gå hånd i hånd,« siger Morten Laugesen.

Uniavisen har talt med Bo Wegge Laursen, der er centerleder for Københavns Universitets Nano-Science Center, som arrangerer studieturen til november. Han siger, at centeret altid overvejer, hvilke forholdsregler der er nødvendige, men mener samtidig ikke, at studieturen til Kina er kritisk.

»Generelt vil jeg sige, at samarbejde på tværs af landegrænser er uundværligt i forskningsverdenen, og forskningen vil lide under manglende samarbejde. Det, vi får ud af forskningssamarbejdet med Kina, er vigtigt, og selvfølgelig er der ting, vi skal være opmærksomme på, og områder hvor vi ikke skal dele alt, men så længe vi tænker os om, ser jeg ingen grund til at indstille samarbejdet,« lyder det fra Bo Wegge Laursen.

Indtil videre har 28 danske studerende søgt om at komme med på studieturen til november.