Vicedirektør advarer: Truslen fra udenlandsk forskningsspionage stiger i fremtiden

En ny virkelighed har ramt den danske forskningsverden.

Hvor universiteterne tidligere har stræbt efter akademisk samarbejde med alle nationer på tværs af landegrænser, bliver der i disse år bygget mure mod udvalgte stater.

Landene i den sorte bog er Rusland, Kina og Iran. De tre lande mistænkes for forskningsspionage og for at misbruge viden fra vestlige universiteter til kontroversielle projekter.

For eksempel har Politiken tidligere afsløret, hvordan forskere fra Aalborg Universitet sammen med et kinesisk selskab har været med til at udvikle en algoritme, der kan bruges til masseovervågning.

Samtidig har kinesiske forskere i forbindelse med projekter i udlandet – også i Danmark – samarbejdet med den kinesiske hær.

LÆS OGSÅ: PET advarer om kinesisk spionage. Alligevel fortsætter danske universiteter med at sende studerende til Kina

Og i 2020 blev en herboende russisk statsborger og ph.d.-studerende ved DTU idømt tre års fængsel for spionage. I en årrække havde han udleveret oplysninger om grøn teknologi til en russisk efterretningstjeneste.

Eksemplerne nødvendiggør de kritiske øjne mod udvalgte lande. Men det rejser samtidig et dilemma i universitetsverdenen, som altid har gået langt for den frie forskning og akademisk samarbejde på tværs af hele kloden.

»Det er jo et paradoks. Forskning har alle dage beroet på, at alle i princippet kan stå på skuldrene af hinanden for at blive klogere. Og det er klart, at den nye virkelighed udfordrer det udgangspunkt,« siger Kim Brinckmann, der er vicedirektør på Københavns Universitet.

Som leder af afdelingen Forskning & Informationssikkerhed er det ham, som står i spidsen for KU’s sikring af uønsket overførsel af kritisk viden til risikostater.

Baggrundsscreeninger og lukkede områder

Tilbage i 00’erne havde Danmark vidtrækkende ambitioner om internationale forskningssamarbejder, især med Kina.

Men afsløringerne om lyssky projekter, som blev muliggjort af blandt andet dansk forskning, fik den daværende regering til i 2020 at nedsætte det såkaldte URIS-udvalg, som skulle kortlægge risici forbundet med forskningssamarbejderne.

I maj 2022 lå udvalgets anbefalinger klar, og konklusionen var ikke til at tage fejl af: »Der skal ske et paradigmeskifte i den danske tilgang til international forskning og innovation,« lød det.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) lavede en guide til de danske universiteter, som man ikke mente i tilstrækkelig grad var bevidst om risikoen for spionage, og der blev indført nye og strengere retningslinjer.

»Vi har længe arbejdet ud fra devisen om, at universitetet skal være så åbent som muligt, og så lukket som nødvendigt. Med den sikkerhedsdagsorden, der nu gør sig gældende, er den sidste del af den sætning blevet vigtigere, end den har været før. Og for nogle kritiske forskningsområder og -projekter vender vi rundt på sætningen, så udgangspunktet i stedet bliver, at vi er mere lukkede end åbne,« siger Kim Brinckmann.

Udrulningen af URIS-retningslinjerne er i fuld gang på de danske universiteter. På Københavns Universitet koncentrerer indsatsen sig særligt om de sundhedsvidenskabelige og naturvidenskabelige fag, da det er denne forskning, de tre risikolande i første omgang er ude efter.

Det betyder blandt andet, at særlige laboratorier og specialudstyr skal lukkes af og sikres mod uvedkommende, ligesom KU fra gang til gang skal vurdere om foto- og optageudstyr kan tillades ved gæstebesøg og lignende.

Hvis en forsker tilknyttet Københavns Universitet ønsker at indgå i et forskningssamarbejde med forskere med relation til et risikoland, skal værdien af samarbejdet vurderes og i første omgang drøftes med nærmeste leder.

»Hvis samarbejdet skal foregå inden for et kritisk forskningsområde, er der ekstra grund til at overveje, om samarbejdet overhovedet skal finde sted,« siger Kim Brinckmann.

Samtidig er KU i gang med at implementere procedurer for systematisk at sikkerhedsscreene ansøgere til ansættelser på universitetet, hvis en række forhold er opfyldt. Det gælder både forskere, ph.d.-studerende og administrativt personale.

LÆS OGSÅ: Ph.d.-studerende med kontroversiel kinesisk kontrakt: »Jeg føler mig helt fri«

Nationaliteten er dog ikke det udslagsgivende. KU er interesseret i, hvilken tilknytning en ansøger har til et risikoland.

»Hvis vedkommende har opholdt sig i mere end et halvt år i et af de tre risikolande, bliver det betragtet som en væsentlig tilknytning og noget, man skal være opmærksom på. Det samme kan være tilfældet, hvis man i væsentlig grad har publiceret sammen med forskere, der kommer fra et risikoland, eller hvis man har modtaget finansiering fra et risikoland,« siger Kim Brinckmann.

Studerende på udveksling fra et af de tre risikolande kan stadig frit studere på et dansk universitet. Ifølge Kim Brinckmann skyldes det, at studerende udgør en særlig gruppe, da de ikke ansættes ved universitetet, og derfor gælder der andre regler for dem.

Listen kan udvides til andre lande

Selv om URIS-retningslinjerne efterhånden er 2,5 år gamle, er man på Københavns Universitet endnu ikke i mål med dem alle.

»Københavns Universitet er som et meget stort skib, og det tager tid at ændre kurs. Og fordi det her også handler om kulturforandring, forskernes arbejdsvilkår og på den store klinge universiteternes rolle, tager det tid, og skal tage tid, at drøfte, beslutte og sætte i værk,« siger Kim Brinckmann.

Hvornår regner du med, at KU følger samtlige URIS-retningslinjer?

»Vi er i fuld sving, men jeg tror, at sikkerhedssituationen kommer til at ændre sig hen over de kommende år. Så der vil løbende komme nye regler og anbefalinger, som KU og de andre danske universiteter skal forholde sig til. Det kan også være, at listen over risikolande vil ændre sig over tid.

Så tendensen er, at retningslinjerne fremover bliver strammere og potentielt vil omfatte flere lande?

»Vi arbejder efter, at vores fokus på sikkerhed i både den fysiske og digitale verden kun er noget, vi skal blive endnu bedre til i de kommende år. For mig at se er der ikke noget, der indikerer, at vi skal løsne på det greb. Desværre,« siger Kim Brinckmann.

LÆS OGSÅ: KU-ledere efter kampagnekritik: Spionagetruslen skal tages alvorligt

Han vil ikke fortælle, om der lige nu samarbejdes om projekter på Københavns Universitet, som undersøges for at overtræde URIS-retningslinjerne.

Trods det ændrede risikobillede behøver studerende og ansatte ikke gå og se sig over skulderen, understreger Kim Brinckmann. Han har dog alligevel en opfordring til alle på universitetet:

»Vi er allerede stærke i kritisk tænkning, og det kan vi udnytte i den mere risikobaserede tilgang til vores internationale forskningssamarbejde. Det siger ikke noget om forskningens betydning, men der er forskningsområder, hvor vi skal udvise større forsigtighed, og så er der andre områder, som ikke behøver samme fokus. Men uanset hvor man er, og hvem man er, er det en god ide at spørge sig selv: Hvem samarbejder jeg med, hvad samarbejder vi om, og hvorfor er der nogen, der er interesseret i netop dét samarbejde?«