I Bermudatrekanten mellem KUA, Tietgen og Rema 1000 lever Filippa sit bedste liv

Hvordan bor du?

Jeg bor på Tietgenkollegiet, og det har jeg gjort i lidt over fire år. Dog med et afbræk på et halvt år, hvor jeg var på udveksling i Sydney. Reglen siger, at man højest må bo her i fem år, og jeg tænker helt klart at makse ud.

Det er et enormt lækkert sted at bo, og her er kun god energi. Min hverdag er ret travl med både studie, studiejob og cykelsport, og det kan være svært at finde tid til at se mine venner. Men når jeg bor her, sker der jo bare lidt automatisk, fordi vi spiser sammen, træner sammen og fester sammen. Man er altid sammen med nogen, uden man behøver planlægge det.

LÆS OGSÅ: Skæve gulve, små budgetter og store minder: Sådan så vores første bolig ud

Samtidig bor jeg i gådistance til KUA, hvor al min undervisning foregår, så jeg kommer ikke meget uden for det, vi kalder Bermudatrekanten – Tietgen, KUA og Rema 1000. Alt i alt føler jeg mig meget heldig og privilegeret over min boligsituation.

Er det din første bolig i København?

Ja og nej.

Jeg har boet forskellige steder i udlandet det meste af mit liv, og jeg blev student i Østrig. Derefter tog jeg på højskole i Danmark, og fandt ud af, at jeg gerne ville til København for at studere. Det var først der, jeg mærkede, at jeg jo ikke har det samme netværk af folkeskole- eller gymnasievenner at trække på, så jeg syntes det var lidt svært at finde en gruppe, jeg kunne lede efter en lejlighed sammen med.

Heldigvis boede min søster allerede i København, så jeg kunne flytte ind hos hende. Der boede jeg et par måneder, mens jeg ledte efter noget mere permanent. Jeg kiggede på værelser rundtomkring og skrev mig op til kollegier, og jeg husker, at det var virkelig anstrengende at skulle være aktiv på alle mulige Facebook-grupper for at lede efter værelse, mens ventelisterne til kollegierne så helt umulige ud.

Heldigvis opdagede jeg, at der også fandtes en del kollegier uden ventelister, hvor man i stedet blev valgt på baggrund af en ansøgning. Det så jeg som min chance for at komme ind et sted.

LÆS OGSÅ: Tagterrasse, tomatplanter og ‘tiny living’ ved søerne: Sådan bor Serena

Hvordan fik du fat i din bolig?

Jeg søgte både på Tietgen og Egmontkollegiet, fordi jeg havde hørt, at de begge var meget sociale kollegier. Jeg elsker at være sammen med mennesker, så jeg ville gerne bo et sted, der var socialt og festligt anlagt. Og så endte jeg faktisk med at få tilbudt begge kollegier, så det var jo en luksussituation.

Jeg valgte Tietgen, fordi jeg synes, bygningen og omgivelserne er meget æstetisk smukke, og jeg tænkte, det ville være inspirerende for mig at bo her. Og så har jeg også efterfølgende hørt, at Egmont er et af de kollegier, hvor der bliver festet allermest. Det er selvfølgelig fedt, men det kan måske også blive for meget.

Nogle af mine venner plejer at sige: Man skal kende nogen, der bor på Egmont, man skal ikke selv bo der, haha.

Har du et tip til andre, der drømmer om at bo som dig?

Jeg tror, det trak op i min ansøgning, at jeg havde været på højskole. Og så tror jeg også, de lagde vægt på, at jeg har boet i udlandet og er vant til at færdes i internationale miljøer.

Her på Tietgen er der ofte mindst to udvekslingsstuderende på hvert køkken, så det er aftalen, at man skifter over i engelsk, hvis der kommer en engelsktalende person ind i rummet. Nogle af mine venner synes det kan være lidt intimiderende – især dem, der ikke bor her – men for mig er det helt naturligt. Jeg synes, at det internationale miljø skaber en superfed stemning.

LÆS OGSÅ: På boligjagt omkring studiestart? Sådan øger du dine chancer

Og så tror jeg, det er vigtigt, at man fortæller, at man faktisk vil kollegiet og er med på at tilbringe en stor del af sin hverdag her. Jeg bruger lige så mange timer på at være her og planlægge arrangementer, som jeg gør på mit studie eller i mit studiejob. Folk, der bor her, bruger enormt mange frivillige timer på at bidrage til fællesskabet, og det skal man have lyst til.

Hvad er det bedste ved din bolig?

Det bedste er alle de indtryk man får, når man bor her. Der er en meget stor diversitet blandt beboerne. På jurastudiet, hvor jeg læser, er der lidt en fordom om, at vi er meget homogene, og det kan jeg bekræfte. Folk minder meget om hinanden.

På kollegiet er det helt anderledes – alle læser noget forskelligt og interesserer sig for forskellige ting, og man skal være kreativ for at komme ind, så ofte er det nogle lidt krøllede typer, der bor her. Jeg bliver tit udfordret på min måde at se verden på.

Og selvom Tietgen er kendt for at være et ’dyrt kollegie’, så synes jeg, at man får utrolig meget for pengene. Jeg har eget bad og toilet, fællesarealerne er kæmpestore, og her er alt, hvad vi har brug for her: festsal, træningssal, læsesale, grupperum, hjemmebiograf, tagterrasser. Jeg synes virkelig, det er nogle lækre faciliteter.

Jeg har indrettet min hverdag sådan, at jeg bruger mest mulig tid på fællesarealerne. På mit eget værelse har jeg for eksempel ikke noget bord, så alle måltider spiser jeg i køkkenet med de andre. Tiden forsvinder lidt, når man sidder derude.

Og det værste?

Hvis man er et stort ordensmenneske, skal man nok indstille sig på at være lidt large med rengøringen. Man er 13 mennesker, der deles om et køkken, og nogle gange glemmer folk lige at tage deres egen tallerken med ud. Hvis der har været fest, er der formentlig også beskidt og klistret med øl på gulvet.

Det kan jeg nogle gange blive lidt presset over, men jeg synes, at det giver mere, end der tærer, så regnestykket går helt klart op.

Er man mindre engageret i sit studiemiljø, hvis man bor på kollegie?

De to kan i hvert fald godt være lidt i konkurrence med hinanden.

For mit vedkommende har Tietgen nok betydet, at jeg har engageret mig mindre i mit studiemiljø. Det er nemmere for mig at være 100 procent til stede ét sted – og så har jeg valgt kollegiet. Men jeg hører fra andre, at de nogle gange vælger fredagsbarer på studiet over en fest på Tietgen – så jeg tror, det er forskelligt fra person til person. Selvom flertallet nok ville vælge Tietgen.

Hvad er din drømmebolig?

Det er her, hvor jeg bor. Mens jeg har studeret, kan jeg ikke forestille mig, at jeg kunne have boet et bedre sted.

Men nu har jeg også boet her i fire år, og jeg kan mærke, at det er fint, at det skal slutte på et tidspunkt. Jeg har været med til det meste flere gange, og mange af dem, jeg startede med, er også begyndt at rykke videre.

Det bliver mærkeligt ikke at bo her mere, men jeg tror også, der vil komme en naturlig afslutning.