Forsker: »AI bliver aldrig en bæredygtig teknologi«

Danmarks ældste universitet har taget hul på et nyt eventyr, da KU øremærkede 110 millioner kroner til AI-området.

KU kalder sin satsning »AI på KU – KU med AI«, og i de næste tre år skal ledere, studerende og ansatte sammen finde ud af, hvornår og hvordan kunstig intelligens skal – eller ikke skal – integreres på universitetet.

LÆS OGSÅ: KU satser 110 millioner på AI: Her er manden, der skal vise vejen

Den nye satsning har fået mange, både studerende og ansatte, til tasterne, og Uniavisens debatspalter bugner af holdninger for og især imod. Der er nemlig mange dilemmaer forbundet med brugen af generativ AI, både når det gælder forskning og læring – og når det gælder bæredygtighed.

Sophia Wilson er ph.d.-studerende på Datalogisk Institut, hvor hun forsker i bæredygtighed og AI i forskningsgruppen Sustainable Artificial Intelligence for Sciences (SAINTS). Gruppen arbejder på at udvikle mere effektive algoritmer, som er mindre energikrævende og har et lavere CO2-aftryk, og Sophia Wilson har fokus på de miljø- og klimamæssige omkostninger, der er forbundet med AI.

»Jeg synes, det er vigtigt, at man tager aktivt stilling til, hvornår og hvordan vi skal bruge AI,« siger Sophia Wilson, da Uniavisen fanger hende på telefonen.

AI fik hende til at skifte forskningsfelt

Sophia Wilson har en kandidat i fysik og har brugt det meste af sin uddannelse på at udforske galakser langt, langt borte, som har eksisteret for mange milliarder år siden.

»På et tidspunkt nåede jeg til et punkt, hvor jeg syntes, det jeg lavede, var meget fjernt fra jorden og alle de problemer og udfordringer, vi har her.«

Derfor skiftede Sophia Wilson retning og undersøger nu, hvilke klima- og miljøpåvirkninger AI-modeller har på Jorden.

Jeg synes, det er vigtigt, at man tager aktivt stilling til, hvornår og hvordan vi skal bruge AI

Sophia Wilson

Sophia Wilson benytter selv AI i sit arbejde. Hun bruger Claude, når hun programmerer. Og så går en stor del af forskningsgruppen SAINTS’ arbejde ud på at programmere egne modeller, som er mere effektive.

Alligevel er Sophia Wilson temmelig skeptisk over for AI. For en stor del af hendes forskning handler om at undersøge, hvilke bæredygtighedsomkostninger der ligger i AI’s forsyningskæde.

»Der er nogle seriøse, globale udfordringer forbundet med AI. Jeg er gået fra at tænke AI som et stykke software, man har på computeren, til pludselig at være en verdensomspændende industri og infrastruktur,« siger hun og fortsætter:

»Når vi undersøger bæredygtigheden i AI, kigger vi på hele forsyningskæden. Førende AI-modeller har både store klimaaftryk og udnytter en masse mennesker i det globale syd. Derfor kan jeg ikke lade være med at tænke, at når man støtter sådan en industri, har det nogle alvorlige omkostninger.«

Virksomhedernes hemmelighedskræmmeri

Et af de helt store problemer ved AI er modellernes påvirkning af miljøet. KU har et mål om at halvere halvdelen af udledningen af drivhusgasser per årsværk og studerende sammenlignet med 2018. Og selvom ledelsen tidligere i år erkendte, at universitetet får svært ved at nå sit klimamål inden 2030, er spørgsmålet, om den nye AI-satsning vil gøre det endnu sværere at nå i mål med ambitionerne.

»Problemet ved at adoptere de her AI-teknologier fra de store firmaer, som for eksempel OpenAI, Microsoft eller Anthropic, er, at firmaerne ikke er transparente om deres modellers klimaaftryk. Når man skal lave en samlet vurdering af KU’s klimaaftryk, er det stort set umuligt at vide, hvor stort et klimaaftryk, der er forbundet med AI-løsningerne.«

LÆS OGSÅ: KU’s omfavnelse af AI underminerer universitetet

Hvis man vil undersøge en stor sprogmodels klimaaftryk, skal man starte helt fra begyndelsen. Vi skal helt ned i de miner, hvor der bliver gravet efter de sjældne jordarter, som er nødvendige for at producere hardwaren.

»Det at producere hardwarekomponenterne er en enormt ressourcetung proces i sig selv,« siger Sophia Wilson.

Bagefter kan man kigge på brugen af elektricitet. Her skal man både undersøge, hvordan den bliver produceret og den mængde der bliver brugt til at forsyne datacentrene. Oveni kommer landarealet til datacentrene, vandforbruget, luftforureningen, støjforureningen og elektronikaffaldet.

Og i dag er de store firmaer som OpenAI og Anthropic ikke gennemsigtige med, hvor meget deres sprogmodeller faktisk udleder.

»Alle skridt i forsyningskæden har store miljø- og klimapåvirkninger, som der ikke bliver taget højde for, når vi kun taler om, hvor meget elektricitet et datacenter bruger,« siger Sophia Wilson.

Tech-giganter skal tvinges til transparens

AI vil aldrig blive nogen bæredygtig teknologi, siger Sophia Wilson, blandt andet fordi det kræver udvinding af sjældne jordarter og metaller, som er en begrænset ressource.

Og selvom AI-algoritmer kan bruges til at lave klimamodeller og -monitorering og til at optimere vores ressourceforbrug, opvejer det, ifølge forskeren, ikke på nuværende tidspunkt den belastning, AI udgør.

LÆS OGSÅ: I AI-rusen har KU glemt noget vigtigt: Viden skabes i fællesskab

Sophia Wilson arbejder selv med at lave AI-modeller, som kører mere effektivt, i et forsøg på at gøre AI mere bæredygtig. Selvom det er et skridt på vejen, viser forskningen, at når noget bliver mere energieffektivt, resulterer det ofte i, at det bliver brugt hyppigere.

»Det nemme skridt er at lave mere energieffektive modeller. Her er vi er allerede godt på vej, hvad AI angår. Det svære skridt er at reducere det samlede energiforbrug.«

Ifølge Sophia Wilson kræver det blandt andet, at virksomhederne bliver stillet mere til ansvar, så de bliver mere transparente om deres klimaaftryk, og at der bliver lavet mere regulering på området.

Brug stolen i stedet for sofaen

Sophia Wilson har et par forslag til KU om, hvordan vi kan implementere AI på lidt mere bæredygtig vis. Det kræver, at der bliver tænkt over, hvilken type AI man vælger, og hvornår og hvordan, det er relevant at bruge den.

AI kommer jo også til at accelerere klimakrisen, som er den største af alle kriser. Og det har vi ikke rigtig råd til.

Sophia Wilson

Og så skal man væk fra de store sprogmodeller og i højere grad fokusere på at anvende små modeller, som kan køre lokalt på KU’s egne servere. Når AI’en kører lokalt, bliver det også nemmere at måle energiforbruget, fordi man kun skal forholde sig til den strøm, der kommer ud af stikkontakten.

»AI er jo meget mere end de store sprogmodeller. Man kan sagtens udvikle små, specialiserede modeller, der automatiserer nogle processer på KU.«

Ifølge Sophia Wilson er der mange opgaver, som kan løses tilfredsstillende med sprogmodeller, der er mindre end ChatGPT. Sophia Wilson siger, at man kan tænke på ordet AI lidt som på ordet møbel. Det er en overkategori, som favner alt fra skamler til senge. Og i hendes allegori svarer de store sprogmodeller som ChatGPT til en flydersofa.

»Man burde kigge på, om vi kan løse problemet med en stol i stedet for. For der findes mange alternativer til sprogmodeller, som stadig er AI-modeller,« siger Sophia Wilson.

KU skal være en kritisk forbruger

AI-implementeringen accelererer helt vildt lige nu, men spørger man Sophia Wilson, er det muligt at udrulle AI på en måde, så det bliver en fordel for universitetet:

»Det handler bare om at være kritisk over for, hvad det er for noget AI, man implementerer. Der er stor forskel på, om alle får et abonnement på Copilot, og vi så bliver forbrugere af en algoritme, som ikke er gennemsigtig, eller om vi vælger at bruge AI på andre måder.«

LÆS OGSÅ: AI findes »derude«. Det betyder ikke, at den hører hjemme på universitetet

Sophia Wilson er ikke selv i tvivl om, at AI er kommet for at blive. Hun forestiller sig en nær fremtid, hvor forskningen vil profitere af de nye muligheder for acceleration, og at der vil komme skub i udviklingen af medicin og andre store opdagelser, som er til gavn for menneskeheden.

Men, tilføjer hun, og det er et stort men:

»AI kommer jo også til at accelerere klimakrisen, som er den største af alle kriser. Og det har vi ikke rigtig råd til.«