Bevar Institut for Idræt og Ernæring som samlet institut

Der skal ikke længere være et samlet Institut for Idræt og Ernæring, NEXS, på Københavns Universitet. I hvert fald ikke hvis det står til ledelsen på KU, som den 8. oktober meldte ud på KUnet, universitetet får ny fakultetsstruktur. Her lød det blandt andet, at »NEXS’ fagmiljøer indfusioneres overvejende på et sundhedsvidenskabeligt fakultet«.

Ifølge det nye organisationsdiagram er NEXS det eneste institut, der ikke videreføres som en samlet enhed, og vi frygter, at udmeldingen i praksis vil betyde opsplitningen af et unikt forsknings- og uddannelsesmiljø med fokus på idræt og ernæring. Derudover undrer det os, at der ikke er fremlagt nogen faglig begrundelse for særbehandlingen af vores institut.

LÆS OGSÅ: Fakulteterne er mere end administrative enheder

Et vigtigt tværfagligt miljø

NEXS er hjemsted for et tværfagligt miljø, hvor forskning og uddannelse inden for ernæring, idræt, fysisk aktivitet og fysiologi er samlet. Netop samspillet mellem disse natur-, sundheds- og samfundsvidenskabelige områder er instituttets unikke styrke og bidrag.

Vores tværfaglighed er særligt relevant, fordi de fleste af de udfordringer, som præger sundhedsvæsenet og samfundet i dag, ikke kan forstås og løses inden for én disciplin alene. Kost og fysisk aktivitet er grundlag for sundhed og mental trivsel gennem hele livet, og forebyggelse af livsstilssygdomme, overvægt og fysisk inaktivitet kræver løsninger på tværs af discipliner.

Det tager årevis at opbygge velfungerende forsknings- og uddannelsesmiljøer. Vi frygter, at en opsplitning af vores institut vil føre til en gradvis udtynding af de tværfaglige miljøer og på sigt svække grundlaget for forskningsbaserede uddannelser inden for idræt og ernæring.

Kun et samlet institut sikrer sammenhæng mellem forskning og undervisning og et tydeligt fagligt ansvar for forskningens og uddannelsernes kvalitet og udvikling.

Hvis NEXS ikke bevares som et samlet institut, vil det ikke alene være et tab for Københavns Universitet, men også for det danske samfund.

LÆS OGSÅ: Ny fakultetsstruktur: »KU er blevet for stort til sin nuværende organisering«

Hvor er inddragelsen af ansatte blevet af?

Derudover mener vi, at en beslutning med så vidtrækkende konsekvenser ikke bør træffes, uden at de berørte medarbejdere og de kollegiale organer har haft reel mulighed for at forholde sig til den.

Universitetsloven slår i § 10, stk. 6 fast, at »bestyrelsen sikrer, at der er medbestemmelse og medinddragelse af medarbejdere og studerende i væsentlige beslutninger«.

Derfor ønsker vi ledelsens svar på følgende spørgsmål om medarbejderinddragelse, som vi anser for principielle og centrale for alle ansatte på KU:

Hvordan kan der være tale om reel inddragelsen, hvis beslutningen om akademisk reorganisering allerede træffes i januar 2027 efter en kort formel høringsfase men ikke en reel høringsfase?

Hvad er den faglige eller strategiske argumentation for at komme med sådan en udmelding, før man har haft reelle drøftelser?

Hvorfor har man ikke spurgt Akademisk Råd og de respektive forskningsmiljøer, før man kommer med en så omfattende organisatorisk ændring?

Samarbejde kræver ikke opsplitning

Vi ønsker ikke at stå i vejen for udvikling eller nye faglige samarbejder. Tværtimod ser vi store muligheder i et styrket samarbejde med fagmiljøerne på det nye SUND. Men det kræver en klar faglig vision og en proces, hvor medarbejderne inddrages reelt.

KU’s Strategi 2030 bærer titlen »Til gavn for flere«. Vores institut leverer præcis det: forskning og uddannelse i verdensklasse, der er til gavn for hele samfundet. At opsplitte instituttet står derfor i direkte modstrid med universitetets egen strategi og med løftet om at være til gavn for flere.

Vi har derfor en klar opfordring til ledelsen: Bevar NEXS som et samlet institut, og lad en fagligt funderet og visionær dialog danne grundlag for den fremtidige organisering af forskning og uddannelse inden for idræt og ernæring.

Underskrevet af alle lektorer og professorer ved Institut for Idræt og Ernæring (NEXS):

Adam Evans, lektor i idrætssociologi

Anke Karabanov, lektor i human fysiologi og motorisk kontrol

Benedikte Grenov, lektor i global ernæring og sundhed

Camilla T. Damsgaard, lektor i børns ernæring og sundhed

Christian Mølgaard, professor i forebyggende og klinisk børneernæring

Erik A. Richter, professor i human fysiologi og fysisk aktivitet

Faidon Magkos, professor i fedme og metabolisme

Glen Nielsen, lektor i idræt og samfund

Henrik Munch Roager, lektor i ernæring, tarm og sundhed

Helle Winther, lektor i dans, bevægelsespsykologi og DMT

Inge Tetens, professor i ernæring og aldring

Jacob Wienecke, lektor i neurovidenskab og bevægelse

Jens Bangsbo, professor i arbejdsfysiologi

Jesper Lundbye-Jensen, lektor i human fysiologi og motorisk kontrol

Jørgen Wojtaszewski, professor i molekylær human fysiologi

Lasse Gliemann, lektor i kredsløbsfysiologi

Lars Nybo, professor i human fysiologi

Nanna Roos, lektor i global ernæring

Per Lav Madsen, professor i menneskets kredsløbsfysiologi og kardiometaboliske sundhed

Rasmus Kjøbsted, tillidsrepræsentant og lektor i human og molekylær fysiologi

Susanne Bügel, professor i ernæring

Thomas Elbenhardt Jensen, professor i molekylær arbejdsfysiologi

Ulrik Wagner, lektor i idrætssociologi

Ylva Hellsten, professor i arbejds- og kardiovaskulær fysiologi