Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debat
Duplik — Det kan ikke tilbagevises, at kvinder har en væsentligt højere succesrate end mænd ved stillingsbesættelser, hvor der er direkte konkurrence mellem de to køn.
Her kommer en forhåbentlig afsluttende replik i vores debat med Bente Rosenbeck, idet vi må gå ud fra at læsere, der har fulgt debatten – lige som vi – har noteret sig, at Rosenbeck ikke svarer på den kritik, der rejses af hendes pointer og derudover gentager pointer, som allerede er tilbagevist.
LÆS OGSÅ: Bonde og Skovs forglemmelser
Måske håber hun, at læsernes opmærksomhed vil svinde under hendes massive citatbombardement? Således undrer hun sig over, at vi ikke nævner Bertel Ståhles første bog og ser bort fra, at vi faktisk har taget stilling til denne bogs pointe.
DEBAT
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribenternes egen holdning.
Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.
Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.
Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.
Vi ser os derfor nødsaget til at gentage: Kvinder har en væsentligt højere succesrate end mænd ved stillingsbesættelser, hvor der er direkte konkurrence mellem de to køn.
Ståhle udkastede den hypotese, at forklaringen herpå var, at kvinder enten blev udsat for positiv særbehandling eller var bedre kvalificerede, når de søgte. Den sidste hypotese har ikke kunnet bekræftes i de følgende 22 år.
Vi fremlagde i vores tidligere indlæg ligefrem data, der tyder på, at hypotesen om kvinders bedre kvalifikationer er forkert.
Enten opdager Rosenbeck det slet ikke, eller også vælger hun at ignorere det.