Rosenbecks fejlslutninger

Professor emerita Bente Rosenbeck forsøger den 25. november i Uniavisen endnu engang at tegne et kulsort billede af fastansatte kvinders situation på universitetet.

LÆS OGSÅ: Bare klø på – EU kommer næppe med kritik af Danmark for Inge Lehmann-programmet

Til juraprofessor og EU-retsekspert Peter Paghs og Hans Bondes påvisning af, at Lehman-programmet »forsøger at indvirke på slutresultatet via metoder, som er i strid med lovgivningen,« svarer Rosenbeck letsindigt: »Bare klø på. EU kommer næppe med kritik af Danmark for Inge Lehmann-programmet.«

Rosenbeck henviser til, at også andre EU-lande lande kører radikale kvindeprogrammer, men i og med, at EU ikke har grebet ind, kan Danmark efter hendes mening bare »klø på.«

Rosenbecks lemfældige omgang med data viser sig dog ved, at den rapport, som hun hævder dokumenterer disse kvindeprogrammer fra andre lande, faktisk ikke beskriver deres virkemidler, eller som det hedder i rapporten: »Nærværende DFiR rapport går således ikke i dybden med forklaringer på de internationale initiativer og cases.«

Videre strør Rosenbeck om sig med statistikker, som enten er fejlagtige eller uden relevans for ligestillingsproblematikken på universiteterne.

Videre strør Rosenbeck om sig med statistikker, som enten er fejlagtige eller uden relevans for ligestillingsproblematikken på universiteterne, for eksempel fremhæver hun at »de fleste af stillingerne (syv ud af 10) gik til interne kandidater, og at der til cirka 50 procent af stillingerne kun var én kvalificeret ansøger.«

Ja, men hun godtgør ikke, at dette i særlig grad skulle gå ud over kvinder.

LÆS OGSÅ: Femdobbelt bevilling skal skabe ligestilling på universiteter: På høje tid eller omvendt diskrimination?

Så er der påstanden om, at til »50 procent af de professor-, lektor- og adjunktstillinger, der blev besat, manglede der helt kvindelige ansøgere.« Vi ved ikke hvor Rosenbeck har den oplysning fra. Hun forveksler den formentlig med, at halvdelen af de opslåede stillinger kun søges af det ene køn.

Det er unægtelig noget andet, da kvinderne jo også kan være ene om at være repræsenteret, hvilket de er til 14 procent af stillingerne, mens 35 procent af stillingerne kun søges af mænd.

LÆS OGSÅ: Lehmann-programmet er lovstridigt, manipulerende og uretfærdigt

Når man ved, at der er dobbelt så mange mandlige som kvindelige forskere ansat på de danske universiteter, er det vel ikke så mærkeligt at cirka dobbelt så mange stillinger besættes, hvor der kun er mandlige ansøgere, som stillinger hvor der kun er kvindelige?

Stadig ingen dokumentation efter 22 år

Rosenbeck medgiver, at når kvinder søger i konkurrence med mænd, har de en væsentligt større chance for at få stillingen som adjunkt, lektor og professor, men hun mener, at det skyldes, at kvinder er bedre kvalificerede. Denne hypotese fremsattes ifølge hende allerede i 1998 af Bertel Ståhle, men uden henvisning til data, der kunne understøtte den, og så vidt vi har kunnet sondere, er der ikke i de forløbne 22 år ændret på den situation.

Der findes mange data om antal ansøgere og antal kvalificerede ansøgere til opslåede stillinger på universiteterne. Disse data kunne belyse ideen om, at kvinder ikke søger, med mindre de er meget kvalificerede. I 1995-1997 blev 63 procent af kvinderne og 63 procent af mændene, der søgte adjunkturer, fundet kvalificerede. For lektorater var det 48 procent af kvinderne og 58 procent af mændene, og for professoraterne var det 48 procent af kvinderne og 56 procent af mændene.

LÆS OGSÅ: Der er brug for et værn mod det identitetspolitiske pres på forskningsfriheden

Disse tal harmonerer meget dårligt med en forestilling om, at kvinderne kun søger, når de er meget kvalificerede. Faktisk så de dengang ud til at være mindre kvalificerede end mændene. I nyere tid ser det ud til at kvinderne lidt oftere end mændene findes kvalificerede, men forskellene er små i sammenligning med forskellene i succesrater.

Argumenterne hænger bare ikke sammen

Vi står altså i den mærkelige situation, at kvinder har dobbelt så stor chance som mænd for at opnå for eksempel et adjunktur, når de søger, og samtidig en totalt divergerende påstand om, at der diskrimineres negativt imod kvinder ved stillingsbesættelser, selv om der altså ingen data findes, der understøtter påstanden, snarere tværtimod. Man skal være stærkt troende for at få de ender til at nå sammen.

Man skal være stærkt troende for at få de ender til at nå sammen.

Rosenbeck skriver med henvisning til en rapport fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd at »Rapporten viser også, at andelen af kvinder, som forlader universiteterne undervejs i karriereforløbet stiger.« Den nævnte rapport indeholder imidlertid ikke en eneste tekst, figur eller tabel, hvor data er delt op på køn. Rapporten deklarerer det selv: »Det skal bemærkes, at der i dette notat ikke fremgår specifikke tal for rekruttering fordelt på køn.«

LÆS OGSÅ: Kvindelige økonomiforskere vil blotlægge og bekæmpe barrierer, der favoriserer mænd

Vi har ikke kendskab til data fra Danmark, som understøtter Rosenbecks påstand om at andelen af kvinder, der forlader universiteterne stiger undervejs i karriereforløbet. De data, vi har, tyder nærmere på det modsatte, nemlig at kvinder falder fra i det tidlige karriereforløb.

Hele problemet med for eksempel Lehmann-programmet er, at det går ud på at favorisere fastansatte kvinder på universitetet, som i forvejen klarer sig fint, mens de, hvis muligheder trænger til at blive forbedret, for eksempel på ph.d.-niveauet, stadig lades i stikken. Det er i det hele taget en gennemgående fejlslutning i kønsdebatten, at skævheder i ‘repræsentation’ eller anden kønsstatistik for kvinder som gruppe, uden videre gøres til argument for en hvilken som helst positiv særbehandling af udvalgte kvinder, uanset om den udvalgte gruppe faktisk har noget i klemme eller ej.

Alt i alt kan Rosenbecks årtier lange ufunderede forsøg på at skade tillidskulturen inden for forskning og skabe splid mellem kønnene undre. Hvad vil hun opnå med det?

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Kilder:

Skov T (2019) Der er ingen påviselig diskrimination mod kvinder på universiteterne. Available at: https://uniavisen.dk/der-er-ingen-paaviselig-diskrimination-mod-kvinder-paa-universiteterne.

Ståhle B (1999) Alder, Køn Og Rekruttering i Dansk Universistetsforskning. København: Uni-C.

Ståhle B (2005) En Forskerstab i Forandring. UNI•C Statistik & Analyse. Available at: https://ufm.dk/forskning-og-innovation/statistik-og-analyser/forskere-ved-universiteterne/en-forskerstab-i-forandring-forskerpersonale-og-forskerrekruttering-pa-dandske-universiteter-2001-2003-1.pdf.

Ståhle B (2007) Fornyelse i Forskerstaben. Forskerpersonal Og Forskerrekruttering På Danske Universiteter 2004-2006. København: Uni-C. Available at: https://ufm.dk/forskning-og-innovation/statistik-og-analyser/forskere-ved-universiteterne/fornyelse-i-forskerstaben-forskerpersonale-og-forskerrekruttering-pa-danske-universiteter-2004-2006-1.pdf.

Ståhle B (2011) En Forskerstab i Vækst. Forskerpersonale Og Forskerrekruttering På Danske Universiteter 2007-2009. Uni-C Statistik & Analyse.

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2018) Forskerrekruttering på Universiteterne 2015-2017. Uddannelses- og Forskningsministeriet. Available at: https://ufm.dk/forskning-og-innovation/statistik-og-analyser/forskere-ved-universiteterne/forskerrekruttering-pa-universiteterne-2015_2017.pdf.