Forsvarsforskning rykker tættere på KU og rejser svære spørgsmål om forskningsfrihed

Kort før sommerferien godkendte Københavns Universitets bestyrelse nye rammer for universitetets forskning i forsvar, sikkerhed og beredskab.

Det skete på bestyrelsesmødet 18. juni og markerer afslutningen på flere måneders interne drøftelser om, hvor langt KU skal gå ind i et forskningsområde, der er blevet stadig mere aktuelt efter Ruslands invasion af Ukraine, den militære oprustning i Europa og et øget fokus på hybride trusler og beredskab.

Det er vigtigt at slå fast, at det nye rammepapir ikke er carte blanche til alle slags forsvarsforskning

David Dreyer Lassen, rektor på KU

Rektor David Dreyer Lassen glæder sig over, at der nu er klare rammer for forsvarsforskning på Københavns Universitet og understreger samtidig, at det ikke betyder, at KU nu bare har fået frit spil til at kaste sig ud i alle former for forskning på området.

»Det er vigtigt at slå fast, at det nye rammepapir ikke er carte blanche til alle slags forsvarsforskning,« siger han til Uniavisen.

Rammepapiret skal snarere gøre det klart, hvor grænserne går, når det handler om forskning med potentiale for dual-use – teknologier, der både kan bruges civilt og militært – og hvilke dilemmaer universitetet skal være opmærksom på, når forskning og forsvar rykker tættere sammen.

»Derfor vil jeg heller ikke kalde det en beslutning. Bestyrelsen har nikket til det rammepapir, der mest af alt er en form for opsummering og klargøring af, hvad vi mener, når vi taler forsvarsforskning på KU,« siger David Dreyer Lassen.

Fortsatte grænser på KU

En af de tydeligste grænser i rammepapiret er, at KU foreløbig ikke vil understøtte forskning med militært klassificerede data.

»Hvis vi gør det, er vi ovre i en helt anden verden,« siger David Dreyer Lassen.

Ifølge rektor handler det både om praktiske og sikkerhedsmæssige forhold, da forskning med klassificerede data kræver nogle andre fysiske rammer og sikkerhedsprocedurer, end der findes på KU i dag. Samtidig kan resultaterne fra denne type forskning ikke nødvendigvis hverken publiceres eller diskuteres åbent.

»Du kan måske endda have svært ved at få en videnskabelig karriere i et almindeligt system, fordi det kan blive svært at blive anerkendt for det, du har lavet, som du ikke må fortælle nogen om,« siger han.

Derfor mener David Dreyer Lassen ikke, at KU aktuelt skal understøtte rammerne for den type forskning.

»Der er vi så langt fra den forskning, vi kender, at det simpelthen ikke er noget, som har vores opmærksomhed lige nu. Vi har ikke behov for at lave hele universitetet om for at tillade en type forskning, som ikke findes her.«

Rektor udelukker dog ikke, at KU i fremtiden kan lave forskning med militært klassificerede data.

»Der kan sagtens være en fremtid, hvor vi kommer til at gøre det. Men det er ikke nu og her,« siger han.

Fokus på forskningsfriheden

Årets hvidbog fra Videnskabernes Selskab, der udkom i maj, handler om universiteternes øgede fokus på forsvarsforskning og dual-use. Og en af bogens konklusioner var, at forskere både skal have ret til at bidrage og ret til at afstå fra forsvarsrelateret forskning.

Spørgsmålet om forskningsfriheden fyldte da også en del både hos ledelse og bestyrelse i arbejdet med det nye rammepapir.

Der kan komme en type drøftelser, hvor man kan sige, at der er områder, hvor folk med rimelighed skal have lov at sige fra. Og så vil der være noget, hvor vi må sige, at det er simpelthen en del af jobbet

David Dreyer Lassen, rektor på KU

Ifølge David Dreyer Lassen er forskningsfriheden en grundlæggende ramme for, hvordan KU kan arbejde med området.

»På den ene side betyder forskningsfriheden, at folk kan forske i, hvad de lyster. På den anden side betyder det også, at der på universitetet er en relativt begrænset ramme for at sige til folk, at de skal forske inden for noget bestemt,« siger han.

Han sammenligner med private virksomheder, hvor en forsker i højere grad kan blive sat til at arbejde med det, virksomheden beslutter sig for.

»Den situation vil man ikke se på et universitet,« siger han.

Alligevel kan der opstå gråzoner.

For eksempel hvis en ph.d.-studerende eller postdoc går ind i et projekt, der undervejs udvikler sig i en retning, hvor der opstår en forsvarsrelevant dimension, som vedkommende ikke havde forudset.

»Man kan jo godt forestille sig, at man fik penge til at udforske en type drone, og så undervejs i et projekt finder ud af, at det faktisk har en forsvarsdimension, som man ikke havde tænkt over,« siger David Dreyer Lassen.

Hvis en forsker eller yngre ansat i sådan en situation får etiske, moralske eller religiøse betænkeligheder, skal KU kunne håndtere det, siger han.

»Det må vi så finde ud af. Det er ikke noget, jeg tror, vi behøver sætte et meget stort regelapparat op omkring. Men det er noget, vores ledelse og professorer skal være opmærksomme på.«

LÆS OGSÅ: Bestyrelsespapirer afslører KU’s nye kurs mod mere forsvarsforskning

KU’s rammepapir fastslår, at universitetet vil sikre lige muligheder og vilkår for forskere, der enten til- eller fravælger forskningsprojekter inden for forsvars-, sikkerheds- og beredskabsområdet.

Men rektor vil ikke love, at enhver politisk eller personlig indvending automatisk giver ret til at slippe for en arbejdsopgave.

»Der kan komme en type drøftelser, hvor man kan sige, at der er områder, hvor folk med rimelighed skal have lov at sige fra. Og så vil der være noget, hvor vi må sige, at det er simpelthen en del af jobbet,« siger han.

TAP-medarbejdere vælger ikke altid selv

På bestyrelsesmødet blev der også rejst en problemstilling, som rektor ikke selv havde overvejet i første omgang, nemlig hvad rammepapiret betyder for de teknisk-administrative medarbejdere, der understøtter forskningen i laboratorier og andre forskningsmiljøer.

»En postdoc eller en ph.d.-studerende vælger langt hen ad vejen selv den her type projekt. Men dem, der sidder og er med til at lave det forskningsunderstøttende arbejde i et laboratorium, vælger i mindre grad selv til og fra,« siger David Dreyer Lassen.

Hvis en medarbejder i sådan en funktion ikke kan stå inde for at arbejde på et forsvarsrelateret projekt, kan KU muligvis omfordele arbejdsopgaverne, siger han.

»Så må vi allokere vores arbejdsforpligtelser på en anden måde, så man kan komme af et projekt og over på et andet. Og KU er en stor organisation, så den type situationer, forventer jeg, som regel kan løses pragmatisk,« siger han.

Rektor hilser debat velkommen

Det nye rammepapir sætter ikke punktum for diskussionen om forsvarsforskning, for efter sommerferien skal KU arbejde videre med, hvordan principperne skal omsættes i praksis. Ifølge bestyrelsesmaterialet skal universitetsledelsen i efteråret udvikle en handleplan med vejledninger og politikker.

Succeskriteriet er, at vi stempler ind, når det giver mening for os. Ligesom på alle mulige andre forskningsområder

David Dreyer Lassen, rektor på KU

»Nu har vi ligesom fået sagt, at det ikke er sådan, at vi bare partout afviser at deltage i noget, der har med forsvar og beredskab at gøre. Og det var egentlig meget godt lige at have den drøftelse,« siger David Dreyer Lassen.

Han forventer, at spørgsmålene bliver mere konkrete, når der kommer håndfaste forskningsmidler og projekter.

»Hvis det har personalemæssige eller personalepolitiske konsekvenser, skal vi have drøftelserne i samarbejdsudvalgene. Hvis det har tekniske eller sikkerhedsmæssige konsekvenser, skal vi ind og drøfte, hvordan vi gør det.«

Rektor forventer også, at der vil komme flere penge til området.

»Nogle af de mange milliarder, der tilflyder Forsvaret, vil givetvis også skulle bruges på forsvarsforskning,« siger han.

David Dreyer Lassen understreger, at han godt ved, at forskning inden for forsvars- og sikkerhedsområdet vil vække intern debat på universitetet. Men det er ikke i sig selv et problem, siger han.

»Der må godt være debat om den måde at lave forskning på,« siger han.

LÆS OGSÅ: Rektor på Folkemødet: Forskning med militære perspektiver rykker tættere på KU

Det afgørende er, at KU hverken ender i sager, hvor universitetet har udviklet teknologier, man ikke ønsker, eller havner i situationer, hvor forskere føler sig unødigt bremset i at lave forsvarsforskning, som med rimelighed kunne foregå på universitetet.

»Succeskriteriet er, at vi stempler ind, når det giver mening for os. Ligesom på alle mulige andre forskningsområder,« siger David Dreyer Lassen.