Retssag mod studerende fortsætter – imens indgår KU ny israelsk aftale

Det er nu over to år siden, at en gruppe studerende forsøgte at besætte og blokere Museumsbygningen ved Frue Plads.

Formålet med blokaden var at presse KU til at gennemføre en akademisk boykot af Israel, men efter bare en time var aktionen opløst og stedet ryddet af tungt bevæbnet politi.

Seks personer blev anholdt: Fem KU-studerende og den svenske aktivist Greta Thunberg.

LÆS OGSÅ: Studenteraktivister skal i retten efter blokadeforsøg på Københavns Universitet

De befinder sig nu midt i en omfattende og omdiskuteret retssag, der blandt andet kredser om grænserne mellem studenteraktivisme og husfredskrænkelse – og om, hvor langt ytrings- og demonstrationsfriheden rækker på et universitet.

Efter to intense retsdage i juni med følelsesladede forklaringer, uenigheder og lange afhøringer, måtte retten konstatere, at det ikke var muligt at nå igennem sagen inden for den afsatte tid.

LÆS OGSÅ: To dage i retten: Sådan udspillede sagen sig mod fem KU-studerende og Greta Thunberg

Retssagen blev derfor forlænget med yderligere to en halv retsdag. Og en solrig septembermorgen mødte de fem KU-studerende og Greta Thunberg igen op i Københavns Byret.

Medarbejder: »Jeg troede, de ville sætte ild til bygningen«

Uniavisen var med den tredje retsdag, hvor en KU-medarbejder afgav vidneforklaring om episoden 4. september 2024. Denne medarbejder var formentlig den allerførste, der stødte på de studerende i bygningen den morgen.

Hun var mødt tidligt ind – inden klokken 8, fortalte hun – og var på vej ned i kælderen til et printerrum. Her skulle hun ned ad en trappe og gennem to døre, hvoraf den ene kræver kortadgang.

Her stødte hun pludselig på en gruppe maskerede personer og blev bange, fordi hun ikke vidste, hvem de var, eller hvad de ville.

Jeg er næsten pinlig over at sige det, men jeg troede virkelig, det var de der voldelige personer

KU-medarbejder og vidne

»Jeg var ikke i tvivl om, at det havde noget med Palæstina at gøre, for de havde de der særlige Palæstina-tørklæder på,« sagde medarbejderen i retten.

Hun forklarede, at personerne hurtigt fortalte hende, at de var studerende, og at de ikke ville gøre hende noget, men at hun skulle forlade bygningen. I første omgang troede hun dog ikke på dem.

»Jeg var lidt bange, for der havde været en episode tidligere, hvor maskerede personer havde kastet med sten,« sagde hun og forklarede, at man senere fandt ud af, at disse ikke havde nogen tilknytning til KU. Uniavisen kender ikke til den episode, vidnet beskriver.

»Jeg er næsten pinlig over at sige det, men jeg troede virkelig, det var de der voldelige personer. Jeg troede, de ville sætte ild til bygningen. Men jeg kan godt se nu, at det ikke var sådan, det hang sammen,« fortalte vidnet.

En af forsvarsadvokaterne spurgte, om medarbejderen oplevede de studerende som høflige.

»Jeg vil ikke sige, det var høflige, for jeg skulle jo være på min arbejdsplads – men de var heller ikke uhøflige eller truende,« svarede vidnet.

Prorektor: Retten må afgøre de studerendes handlinger

Det er fortsat uklart, præcis hvor mange studerende, der dukkede op den morgen i september 2024 og ikke mindst, hvordan de kom ind. De tiltalte, som Uniavisen har talt med, har dog tidligere fortalt, at de ikke var blandt de allerførste på stedet.

Det er ikke vores rolle at vurdere, hvem universitetet må og ikke må samarbejde med

Kristian Cedervall Lauta, prorektor for uddannelse

Samtlige tiltalte har på tidligere retsmøder forklaret, at de ikke opfattede politiets ankomst som et tegn på, at aktionen var ulovlig. De betragtede den som en legitim studenterblokade og mente, at politiets tilstedeværelse måtte bero på en misforståelse.

På et tidligere retsmøde har også prorektor for uddannelse, Kristian Cedervall Lauta, afgivet vidneforklaring.

Her fastholdt han, at det var nødvendigt at tilkalde politiet, og at de studerende ikke var velkomne i bygningen. Om de tiltaltes handlinger var strafbare, er det imidlertid ikke op til universitetet at afgøre, sagde han.

Han tilkendegav samtidig, at spørgsmålet om boykot er en »relevant akademisk diskussion,« men:

»Det er ikke vores rolle at vurdere, hvem universitetet må og ikke må samarbejde med,« sagde prorektoren på et tidligere retsmøde.

LÆS OGSÅ: Prorektor: Studerende gik over grænsen i blokadeforsøg

Ny aftale med israelsk universitet føles »fuldstændig latterlig«

Tredje retsdag fandt sted samme uge, som det kom frem, at KU har indgået en ny udvekslingsaftale med Tel Aviv University i Israel. Aftalen er blevet kritiseret af studerende i Uniavisen.

LÆS OGSÅ: Udvekslingsaftale med Tel Aviv University er et eksempel på KU’s moralske afstumpethed

Tidligere har KU udelukkende haft en udvekslingsaftale med Hebrew University of Jerusalem, HUJI, som også var et centralt omdrejningspunkt for blokaden 4. september 2024.

Det kommer faktisk bag på mig – jeg troede, de havde mere moralsk rygrad end det

Emil Nielsen, tiltalt studerende

HUJI har tidligere været genstand for kritik, fordi universitetet angiveligt har campusområder, der rækker ind på besat jord og tætte forbindelser til det israelske militær. Sidstnævnte gælder også for Tel Aviv University.

LÆS OGSÅ: Drop samarbejdet med Hebrew University øjeblikkeligt

Og den nye aftale vækker vrede hos en af sagens tiltalte – Emil Nielsen – som Uniavisen fanger efter retsmødet.

»Jeg synes, det føles fuldstændig latterligt. Nu er jeg lige kommet ud af retssalen efter den tredje fulde retsdag for vores aktion, der netop handlede om akademisk boykot,« siger han og fortsætter:

»At der lander en ny udvekslingsaftale med Tel Aviv University, imens vores retssag kører, det føles … dumt. Vildt. Det føles som om, universitetet går tilbage på deres ansvarstagen det øjeblik, presset lettes.«

Han tilføjer:

»Det kommer faktisk bag på mig – jeg troede, de havde mere moralsk rygrad end det.«

Retssagen fortsætter 28. september og 26. oktober 2026.