Retsfilosof: Det er »meget problematisk,« hvis KU forskelsbehandler studenteraktivister

Studerende mod Besættelsen, SmB, har siden tirsdag 26. november forsøgt at genetablere deres teltlejr på Søndre Campus og demonstrere inden for rammerne af rektors ’strømpefodsprincip’.

Gentagne gange er de blevet bedt om at forlade campus og truet med sanktioner. To gange er politiet dukket op for at fjerne dem.

På en video, som SmB postede på sin Instagramprofil 28. november, ses en politimand, som siger til de studerende:

Der foregår nogle ret ekstreme ting i forhold til ytringsfrihed lige nu

Isaac Ross Twomey-Madsen, studerende og aktiv i SmB

»I skal ud herfra. I kan vælge at gøre det frivilligt. Det kan få konsekvenser i forhold til jeres uddannelse. Der kan I risikere at blive smidt ud – har jeg fået at vide.«

LÆS OGSÅ: Ledelsens tålmodighed er brugt op: Nogle studerende må demonstrere, andre må ikke

Samtidig er de studerende løbende blevet bedt om at fjerne alt, der er relateret til Israel-Palæstina – flag, bannere og sågar farvede stykker stof, som er lagt op, så de symboliserer det palæstinensiske flag.

De studerende bliver ved og nægter at forlade campus. De mener nemlig ikke, at de gør noget forkert eller handler i strid med rektors ’strømpefodsprincip’, der betoner, at studenterprotester skal tage hensyn til omgivelserne, medstuderende og universitetets ansatte.

»Der foregår nogle ret ekstreme ting i forhold til ytringsfrihed lige nu, som de her hændelser er med til at udpensle. Vi synes, det beviser, at det ikke handler om studenterprotester, men om en repression af alt, der har med Palæstina at gøre,« siger Isaac Ross Twomey-Madsen, som studerer litteraturvidenskab og er medlem af Studerende mod Besættelsen.

LÆS OGSÅ: Studenterrådet med skarp kritik af rektor: KU diskriminerer studenteraktivister

Tidligere på ugen forklarede ledelsen sin håndtering af studenterprotesterne med, at dens tålmodighed med »aktioner, der relaterer til Israel og Palæstina, og som i høj grad påvirker øvrige dele af universitetsbefolkningen« er ved at være brugt op.

KU’s håndtering er »meget problematisk«

Ifølgelektor i retsfilosofi Jakob v. H. Holtermann er det »meget problematisk« og »uacceptabelt,« hvis KU’s forsøg på at stoppe studenterprotesterne bunder i det politiske indhold.

»Jeg kan ikke se, hvordan man kan retfærdiggøre en forskelsbehandling af studerende med baggrund i en tålmodighedsgrænse, der er overskredet. Hvis de studerende holder sig inden for KU’s ordensregler, må de være beskyttet af ytrings- og forsamlingsfriheden på lige fod med alle andre,« siger retsfilosoffen.

Forskelsbehandlingen består i, at der samtidig med Studerende mod Besættelsens aktioner foregik en demonstration mod udflytningen af CSS. Og de studerende fra denne demonstration fik ikke at vide, at de skulle flytte sig eller kunne risikere sanktioner.

Jeg kan ikke se, hvordan man kan retfærdiggøre en forskelsbehandling af studerende med baggrund i en tålmodighedsgrænse, der er overskredet

Jakob v. H. Holtermann, retsfilosof, KU

Hvad ordensreglerne angår, siger Isaac Ross Twomey-Madsen, at de studerende løbende har fået forskellige – og modstridende – beskeder.

»På et tidspunkt har vi fået at vide, at det er en regel, at man skal gå, hvis en ansat beder én om det. Det er så kun os, der bliver bedt om at gå – den anden demo gjorde ikke. Så har vi også fået at vide, at det er en regel, at man altid skal have sit studie-ID synligt på kroppen, og det har vi heller aldrig hørt om før,« siger Isaac Ross Twomey-Madsen.

Til Uniavisen har ledelsen forklaret forskellen mellem de to demoer med, at udflytningsdemoen var anmeldt, og at SmB-demoen ikke var. Til det siger Isaac Ross Twomey-Madsen:

»Lige nu betragter vi ikke vores tilstedeværelse som en demo. Vi er bare nogle studerende, som er til stede på vores campus, og som har nogle bannere med. Vi råber ikke, og vi forstyrrer ikke nogen.«

Indhold retfærdiggør ikke indgriben

Så længe der ikke er tale om ulovligt eller stærkt stødende indhold i en studenterprotest, burde de studerende have lov at ytre deres mening på universitetet, hvis de i øvrigt overholder ordensreglerne, siger Jakob v. H. Holtermann.

»Det kan være rimeligt nok, at man har nogle lokale regler for formen på en demonstration, som kan adskille sig fra den omgivende verden, som for eksempel ikke at støje eller afbryde undervisningen, men jeg har svært ved at se, at det indholdsmæssige kan retfærdiggøre en indgriben. I særdeleshed er det problematisk, hvis KU’s ledelse kobler sin håndtering af de aktuelle studenterprotester til tidligere hændelser. Normalt fortaber vi jo ikke vores frihedsrettigheder, når vi dømmes for at bryde dem,« siger Holtermann og fortsætter:

Politiet var involveret i håndteringen, da de studerende ikke ville imødekomme gentagne henstillinger fra universitetet om at afbryde aktionen

Henrik C. Wegener, rektor, KU

»Det ville da ellers være en perfekt måde at lukke debatter, som man er træt af, ned på. Men sådan fungerer det jo ikke i det danske samfund. Tænk på Rasmus Paludan der fik lov til at demonstrere videre, selvom han på et tidligere tidspunkt blev dømt for racisme under sine demonstrationer.«

I forhold til argumentet om, at demonstrationerne kan være utryghedsskabende, siger Holtermann, at det selvfølgelig er »ulykkeligt og beklageligt,« men ikke i sig selv kan være tilstrækkeligt til at fratage folk deres frihedsrettigheder.

»Der er helt sikkert folk på begge sider af denne debat, der kan føle det utrygt at blive præsenteret for modpartens synspunkter. Men det bør ikke i sig selv kunne lukke debatten ned.«

Aktioner skaber utryghed

Uniavisen har foreholdt KU’s ledelse kritikken. Svaret lyder, at det ikke var ledelsen, der kontaktede politiet 26. november, men de bekræfter at have tilkaldt politiet 27. november.

Som et svar på ovenstående kritik henviser ledelsen til en klumme på KUnet (kræver login), som rektor Henrik C. Wegener har udgivet om protesterne i dag.

»Strømpefodsaktivismen​ står i modsætning til uacceptabel aktivisme, som i urimelig grad forstyrrer vores daglige virke, som uden sans for proportioner løfter eksterne politiske spørgsmål ind på universitetet – og gør det utrygt at være studerende eller medarbejder på campus,« skriver han i klummen, hvor han også fortæller, at universitetet bragte de studerendes forsøg på at lave teltlejr til ophør.

»Politiet var involveret i håndteringen, da de studerende ikke ville imødekomme gentagne henstillinger fra universitetet om at afbryde aktionen. De involverede studerende er forsøgt identificeret og vil blive mødt med en undersøgelse for overtrædelse af universitetets ordensregler,« skriver han.