På Folkemødet forsøgte politikerne at få en studieøkonomi til at hænge sammen

Hvordan står det til med de studerendes økonomi? Hvilke politikere skal man vende sig mod, hvis man bare gerne vil have lov til at studiejobmaxxe? Og kan man egentlig budgetplanlægge sig til en bæredygtig tilværelse, når SU’en knap nok dækker huslejen til et værelse på syv kvadratmeter i København?

Det var nogle af de spørgsmål, Folkemødets yngre målgruppe var mødt op for at få svar på fredag eftermiddag på Ungdommens Scene på Folkemødet. På to store træskulpturer sad unge og lyttede med i skyggen under et træ. Nogle lidt foroverbøjede over en telefon, andre med notesbøger i hånden og et ivrigt ansigtsudtryk.

Det var Danske Studerendes Fællesråd med forperson Anton Teglbjærg i spidsen, der havde inviteret politikere og en økonomisk ekspert til en quiz om studerendes økonomi.

Fra scenen kunne både Både Leila Stockmarr, uddannelsesordfører og medlem af Folketinget for Enhedslisten, og Joachim Riis, uddannelsesordfører og medlem af Folketinget for Liberal Alliance, hurtigt genkalde sig tiden som studerende.

Et kosteskab til 8.000 kroner

Joachim Riis var hjemmeboende HHX-elev i Roskilde.

»Jeg brugte alle mine penge i kantinen,« griner han og tilføjer, at han også havde job i det lokale supermarked for at få råd til de ting, han gerne ville købe. Og selvom det er blevet dyrere at leve – også for studerende på SU – er hans holdning klar:

SU er en støtte, ikke en understøttelse. Man skal ikke kunne leve af den

Joachim Riis, uddannelsesordfører for Liberal Alliance

»SU er en støtte, ikke en understøttelse. Man skal ikke kunne leve af den.«

Han mente, vi burde fjerne loftet over, hvor meget studerende må tjene ved siden af SU’en.

»Prisudviklingen og boligmarkedet har gjort, at studerende har det sværere. Derfor vil vi gerne have, at man kan arbejde så meget, man vil ved siden af studierne,« sagde han.

Leila Stockmarr fortalte, at hun husker en følelse af økonomisk stress fra sin studietid. Hun mente dog, at problemet har vokset sig markant større i mellemtiden:

»Mit første værelse på Vesterbro kostede 1.500 kroner om måneden. I dag koster et kosteskab jo 8.000 kroner,« sagde hun.

LÆS OGSÅ: Ny forperson for DSF: »Rygterne om studenterbevægelsens svækkelse er stærkt overdrevne«

Frihed til at arbejde eller lade være

Hvor Joachim Riis slog et slag for friheden til at kunne arbejde mere under studierne, talte Leila Stockmarr om friheden til at lade være.

»Jeg synes, det er helt legitimt, at man gerne vil have gode vilkår under sin uddannelse. At man ikke skal stresse rundt og arbejde en masse og dermed få mindre ud af sin uddannelse,« sagde hun og tilføjede, at unge i dag lever i en kultur præget af selvoptimering.

»Vi skaber et pres, allerede mens folk studerer. Man skal optimere sit CV, have studiejob og konkurrere med sine medstuderende. Frihed er ikke bare at kunne arbejde så meget som muligt. Frihed er også ikke at være nødt til det. Jeg synes godt, vi som samfund kan sige: Vi har jeres ryg i den her periode.«

I den anden ende af scenen stod Bettina Grimstrup, privatøkonomisk ekspert fra Nordea og leverandør af dagens upartiske fagperspektiver. Hun forsøgte flere gange at trække diskussionen ned på det niveau, hvor de fleste studerende møder økonomien: i hverdagen.

»Unge tager deres økonomi hamrende seriøst,« sagde hun.

Hun fortalte, at unge i dag er langt mere åbne om økonomi, end hendes egen generation var.

»I er pivseje til at tale om økonomi. Da jeg var ung, var der mere jantelov over det.«

Jeg synes godt, vi som samfund kan sige: Vi har jeres ryg i den her periode

Leila Stockmarr, uddannelsesordfører for Enhedslisten

Unge investerer mere og sparer mere op i dag, og det er en meget positiv udvikling, mente økonomen. Det var der nu ikke enighed om:

»Det løber mig koldt ned ad ryggen, når vi taler om unge som investorer og små bankmænd,« sagde Leila Stockmarr og fortsatte:

»Man skal også have lov til at begå fejl og drikke for mange fadøl på Folkemødet.«

Rundt omkring på trætrapperne smilede publikum genkendende.

LÆS OGSÅ: Eksperiment: Studenter-journalisten undersøger, om han kan leve for 1.500 om måneden

Er vi for magelige?

LA’s Joachim Riis mente, at det er vigtigt at huske det store perspektiv, nemlig at vi skal passe på med ikke at blive for magelige og utaknemmelige i Danmark:

»Vi har gunstige forhold, men vi bliver ved med at forvente mere og mere. Det er sundt at komme ud og få et arbejde. Det giver både ansvarsfølelse og samhørighed, og for flere og flere virksomheder er det et krav, når de ansætter, at man skal have haft et studiejob. Vi er nødt til at være realistiske om det her,« sagde han.

Leila Stockmarr indvendte, at den fortælling ikke hænger sammen:

»Som samfund investerer vi meget i uddannelse, og hvis det parameter, man måles på bagefter er, hvor meget man har arbejdet under uddannelsen, så er der noget i vejen. Vi skaber et pres, allerede mens folk studerer, hvor man skal stresse over at optimere sit CV, mens man forsøger at fordybe sig,« sagde hun.

Bolo på budget

Dagens moderator, Anton Teglbjærg, ville gerne hive debatten hen på et mere lavpraktisk niveau og bad debattørerne komme hen til et bord midt på scenen. Her lå dagligvarer fra den lokale Netto: basmatiris, hakket oksekød, løg, gulerødder, parmesan og bønner på dåse. De ville vide, hvad politikerne ville lave af disse råvarer, hvis de var studerende og skulle strække måltidet over flere dage.

Joachim Riis kiggede ned på pakken med hakket oksekød til den nette sum af 65 kroner.

»Hvis jeg ikke skulle tænke på økonomi, ville jeg lave en god spaghetti bolognese med masser af parmesan,« sagde han.

Mange af de økonomiske problemer, studerende står med, har vi ikke fået svar på i regeringsgrundlaget

Anton Teglbjærg, forperson for DSF

Leila Stockmarr sagde:

»Jeg ville få det til at række to-tre dage. Lave en bønnesalat ved siden af og måske bruge kødsovsen sammen med ris dagen efter.«

Maden blev på en måde en miniatureudgave af den større debat. For mens alle på scenen var enige om, at mange studerende mærker presset fra stigende huslejer og dyrere dagligvarer, var de langt fra enige om løsningen.

Skal man forbedre de studerendes økonomi ved at give dem mulighed for at arbejde mere? Eller skal man forbedre den ved at sikre, at de ikke behøver?

Efter debatten fangede Uniavisen Anton Teglbjærg, der sagde, at dagens debat viste en skillelinje gennem panelet.

»Det går tilbage til den gamle debat om, hvorvidt det er et arbejde i sig selv at studere, og om SU skal være en støtte eller et beløb, man faktisk kan leve af,« sagde de.

LÆS OGSÅ: Kan du leve af en SU? Tjoooeh

Kommer ikke til at glemme det sjette SU-år

Studenterforpersonen sagde, at selvom økonomi generelt har fyldt meget i den offentlige debat de sidste par år og også i det nye regeringsudspil, har de studerendes økonomi til gengæld ikke trukket mange overskrifter:

»Mange af de økonomiske problemer, studerende står med, har vi ikke fået svar på i regeringsgrundlaget.«

Især stigende huslejepriser fylder blandt de studerende, DSF er i kontakt med.

»Selv studieboliger er ofte dyrere end den udbetalte SU. Det er selvfølgelig noget, der fylder meget.«

Men også de daglige indkøb er et varmt emne:

»Fødevarepriserne er det, man mærker dag til dag direkte i rådighedsbeløbet. Nogle føler, at de skal vælge mellem mad og socialt liv. Om de har råd til at tage med vennerne ud og være en del af fællesskabet.«

Og selvom regeringens nye løfter om billigere transport og gratis tandlæge til unge blev modtaget positivt af flere på scenen, var der ét emne, DSF ikke havde tænkt sig at slippe.

Det sjette SU-år.

»Bare fordi det ikke er med i regeringsgrundlaget, betyder det ikke, at det er en kamp, vi skal glemme,« sagde Anton Teglbjærg.

Rundt om scenen begyndte publikum at rejse sig. Nogle skulle videre til næste debat. Andre skulle hen og bruge (for mange) penge på fadøl.

Spørgsmålet om, hvorvidt et studieliv først og fremmest er en investering eller en periode til fordybelse, stod tilbage. Ligesom spørgsmålet om, hvem der egentlig skal betale regningen.