Skandaleramte Hans Bonde vil have historisk AI-afgørelse genoptaget

Den tidligere KU-professor Hans Bonde forsøger nu at få ændret den afgørelse, der sidste år fandt ham videnskabeligt uredelig i hans brug af kunstig intelligens.

Det kan Uniavisen nu afsløre efter at have talt med Hans Bondes advokat, Jonas Christoffersen, som har indsendt en anmodning til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed om at genoptage sagen. Anmodningen bygger på et 36 sider langt juridisk responsum fra Rasmus Grønved Nielsen, der er professor på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

I responsummet konkluderes det, at nævnets afgørelse er »behæftet med en række væsentlige retlige fejl og mangler« og derfor er ugyldig.

»Vi håber, at nævnet vil tage sagen op og kigge på den igen med friske øjne i lyset af det, vi nu siger, og så se, om de fastholder deres beslutning, eller om de vil omgøre den,« siger Jonas Christoffersen til Uniavisen.

Målet er, at sagen bliver sendt tilbage til Københavns Universitets Praksisudvalg, hvor det kan blive vurderet, om Hans Bondes fejl rettere var tvivlsom forskningspraksis end videnskabelig uredelighed.

»Vi går efter, at de sender den til Praksisudvalget, og så tager vi den derfra,« siger Jonas Christoffersen.

Uniavisen har set både anmodning og responsum.

Rasmus Grønved Nielsen har udarbejdet responsummet efter ønske fra Hans Bonde, men uden betaling. Han har ikke ønsket at stille op til interview, fordi han mener, at teksten taler for sig selv. Jonas Christoffersen arbejder tillige efter eget udsagn på Bondes sag uden betaling.

»Jeg læste Rasmus’ notat og syntes, at det var rigtigt, at afgørelsen er for hård. Derfor sagde jeg til Hans, at det ville jeg godt hjælpe ham med. Jeg synes, det er skævt,« forklarer han.

Fiktive forfattere

I maj 2025 konkluderede Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, at Hans Bonde, der indtil januar 2025 var professor på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, havde handlet videnskabeligt uredeligt ved sin brug af AI i arbejdet med et forskningsmanuskript.

Det er Kristeligt Dagblad, der for nylig har afsløret, at den anonymiserede afgørelse handlede om Hans Bonde.

I manuskriptets indledning optrådte ti fiktive tekststykker og kildereferencer, som var frembragt ved hjælp af AI. Blandt dem var et ikkeeksisterende værk af en forfatter ved navn John Doe, der på engelsk bruges om en person, hvis identitet er ukendt.

Hans Bonde havde sendt manuskriptet til et videnskabeligt tidsskrift. Fejlene blev opdaget af tidsskriftets redaktør, og Hans Bonde trak det derefter tilbage.

Den tidligere KU-professor har ad flere omgange erkendt sin fejl, men samtidig fastholdt, at fejlen ikke var alvorlig nok til at være videnskabelig uredelighed. Uniavisen har i forbindelse med denne artikel været i kontakt med Hans Bonde, men han har ikke ønsket at stille op til interview.

Diskussion om data

Genoptagelsesanmodningen bygger på fire overordnede argumenter.

Det første er, at en afgørelse om videnskabelig uredelighed er så alvorlig og indgribende, at nævnet skal have et meget sikkert grundlag for at træffe den. Det havde nævnet ikke i Hans Bondes sag, mener Jonas Christoffersen.

Det andet argument handler om, hvad der kan betegnes som data.

Ifølge responsummet omfatter data i lovens forstand som udgangspunkt det materiale, der er genstand for forskningen. Det kan eksempelvis være målinger eller historiske kilder. De fiktive henvisninger i Hans Bondes indledning var derimod supplerende litteratur og havde ikke betydning for forskningsresultatet, lyder argumentet.

»Data handler om forskningsgenstanden. Det er det, man forsker i. Her er der tale om nogle supplerende litteraturhenvisninger. Det mener vi ikke er omfattet af begrebet data i loven,« siger Jonas Christoffersen.

LÆS OGSÅ: Hvornår bliver en AI-fejl til videnskabelig uredelighed?

Psykisk tilstand bør vægtes

Det tredje argument handler om, hvorvidt Hans Bonde handlede med vilje eller groft uagtsomt.

På det tidspunkt, hvor han indsendte manuskriptet, befandt han sig ifølge advokaten i »en helt usædvanlig og vanskelig personlig situation«. Han ønsker ikke at gå yderligere i detaljer, men i nævnets afgørelse kan man læse, at forholdet er dokumenteret med erklæringer fra både læge og psykolog.

Nævnet omtaler også de personlige forhold i afgørelsen, men skriver, at »personligt pres og belastningsreaktion som følge af stress« som udgangspunkt »ikke tillægges betydning«. Hans Bondes konkrete personlige forhold kunne efter nævnets vurdering ikke ændre den konklusion.

Men det er ikke en tilstrækkelig konkret vurdering, mener Jonas Christoffersen.

»Hvis man skal forstå, hvor groft han har handlet, må man tage i betragtning, hvordan han havde det dengang. Man kan ikke bare sige, at det vil man slet ikke kigge på,« siger advokaten.

Han peger også på, at sagen blev behandlet skriftligt, og at nævnet derfor ikke havde hørt Hans Bondes egen forklaring.

»Det er en helt grundlæggende forvaltningsretlig mangel, at man ikke har taget hensyn til noget, man skal tage hensyn til,« siger han.

Betyder det, at Hans Bonde på det tidspunkt ikke kunne holdes ansvarlig for sine handlinger?

»Så langt vil jeg ikke gå,« siger Jonas Christoffersen, men understreger, at Hans Bondes tilstand skulle have indgået i den samlede vurdering af, hvor groft han havde handlet.

Samtidig lagde nævnet også vægt på, at Hans Bonde var en meget erfaren forsker. Jonas Christoffersen forstår argumentet, men mener ikke, at erfaringen kan være afgørende:

»Jeg kan godt forstå, at de siger det. Men skal man så bedømmes hårdere, når man er ældre, end når man er yngre? Man må stadig se samlet på, hvor slemt det er.«

Under bagatelgrænsen

Det fjerde argument er, at fejlen ikke var alvorlig nok til at være videnskabelig uredelighed.

Manuskriptet var en engelsk modifikation af en artikel, som Hans Bonde tidligere havde fået udgivet på dansk. De fiktive oplysninger stod i indledningen og ændrede ifølge responsummet hverken forskningens analyser eller konklusioner. Manuskriptet blev desuden aldrig udgivet.

Jonas Christoffersen anerkender, at Hans Bonde burde have opdaget de åbenlyse fejl, inden han sendte manuskriptet.

Men netop fordi henvisningerne var så åbenlyst meningsløse, mener han ikke, at de kunne være sluppet igennem en fagfællebedømmelse eller have påvirket den offentliggjorte forskning.

Men burde de åbenlyse fejl ikke netop have været nemme for Hans Bonde selv at opdage?

»Jo, og det er jo også der, hvor fejlen er så dum,« siger Jonas Christoffersen.

For ham handler striden også om grænsen mellem de sager, der skal behandles lokalt, og de alvorligste sager, som ender i det nationale nævn.

»Man skal over et vist alvorlighedsniveau for at gå fra praksisudvalgene op i nævnet. Vi mener, at nævnet har sat barren for lavt i Hans Bondes sag,« siger Jonas Christoffersen.

I genoptagelsesanmodningen sammenlignes sagen med en afgørelse fra december 2025. Her fandt nævnet 38 tilfælde af plagiering i en ph.d.-afhandling, men vurderede alligevel, at der ikke var tale om videnskabelig uredelighed. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at plagieringen hovedsageligt stod i et baggrundskapitel og ikke i de dele af afhandlingen, hvor forskeren havde foretaget sine analyser.

Ifølge responsummet er det inkonsekvent, at Hans Bondes sag fik et andet udfald.

De to sager er dog ikke ens. Den anden sag handlede om plagiering, men Jonas Christoffersen mener alligevel, at den er relevant, fordi nævnet i begge sager skulle vurdere, hvilken betydning fejl i et indledende afsnit havde for forskningen.

»I mine øjne vil plagiering være værre,« siger han.

Har tidligere fået afslag

Det er ikke første gang, Hans Bonde forsøger at få sagen genoptaget. I september 2025 bad han nævnet om at se på afgørelsen igen, men anmodningen blev afvist i november, fordi han ikke havde fremlagt nye oplysninger.

Der er heller ikke denne gang kommet nye faktiske oplysninger, erkender Jonas Christoffersen. Det nye er ifølge ham den mere omfattende juridiske gennemgang af sagen.

Hvorfor den nye anmodning først kommer nu, kan han ikke svare på. Han blev selv kontaktet af Hans Bonde for et par uger siden. Jonas Christoffersen ved derfor ikke, om offentliggørelsen af Hans Bondes navn i forbindelse med sagen har haft betydning for beslutningen.

Hvis nævnet igen afviser at genoptage sagen, kan Hans Bonde gå til domstolene. Rasmus Grønved Nielsen vurderer i responsummet i så fald, »at afgørelsen vil blive tilsidesat.« Altså at Hans Bonde vil få medhold i sin klage.

Jonas Christoffersen er mere tilbageholdende.

»Det kan man jo gøre (prøve sagen ved en domstol, red.), men det satser vi på ikke bliver nødvendigt, så det har vi ikke spekuleret nærmere over,« siger han.

Sekretariatet for Nævnet for Videnskabelig Uredelighed bekræfter over for Uniavisen, at genoptagelsesanmodningen er modtaget.

Uniavisen har forelagt anmodningens argumenter for nævnets formand, landsdommer Mikael Friis Rasmussen, men han har ikke haft mulighed for at kommentere sagen inden deadline.