Studiejob eller ej: Som studerende træffer vi karrierevalg uden at vide det

Når man læser på universitetet, er man ganske bevidst om sin femårige (eller syvårige) deadline for at skulle ud og tjene til føden.

Man er bare ikke bevidst om, at man i løbet af studierne allerede har truffet en række valg, som i sidste ende kommer til at afgøre, hvilke job, man kan få.

Alle studerende på tværs af fag kender vigtigheden af et studiejob, og debatten lever videre, senest har Dansk Industri udgivet en undersøgelse, der viser, at studerende vægter deres studiejob over deres karakterer.

Men jeg er fysiker, et fag med et begrænset antal studierelevante job. Man kan undervise på forskellige niveauer, og hvis man er enormt heldig, kan man blive studentermedhjælper i en forskningsgruppe eller på et hospital.

Men det sker kun for et fåtal; de fleste fysikere arbejder i tilfældige detailbutikker for at betale huslejen.

Fysikerne kan betragte aktuarerne og matematik-økonomerne, der har studierelevante job under hele kandidatuddannelsen, som de ofte beholder til en voksenløn efter specialeforsvaret. Dataloger og matematikere har lignende forløb i banker, pensionskasser og konsulenthuse.

Og fra studier på helt andre fakulteter og campusser, fx jura og statskundskab, hører vi historier om, at et relevant studiejob er et absolut must, hvis man overhovedet skal have en karriere inden for sit fag.

LÆS OGSÅ: Jeg læser ikke for at lære, jeg læser for at arbejde

Jeg satsede alt på det akademiske

Spørgsmålet er, hvad man gør, når man mærker presset, men der ikke er noget studiejob?

Mange gør nok, som jeg gjorde, og knokler på studiet, både inden for de formelle rammer, men bestemt også uden for dem. Man laver et bachelorprojekt med et absurd højt ambitionsniveau, og man laver yderligere et ‘projekt udenfor kursusregi’ og får det godkendt til 7,5 ECTS-point, selvom man lagde arbejde svarende til 30 ECTS i det.

Mange virksomheders automatiske systemer aner ikke noget om værdien af dit studiejob

Man indgår ubetalt i en forskningsgruppe, så ofte man kan, og man påtager sig alskens opgaver for at gøre sig bemærket.

Man lader sine karakterer falde ned på middelniveau, fordi man laver en afvejning af, hvor man lægger sine kræfter for at give sig selv de bedste betingelser for succes i fremtiden. Man har fundet fysikkens svar på et studiejob!

Forhåbentlig kan man skrive speciale i samme forskningsgruppe, og måske kan man fortsætte som videnskabelig assistent i en periode efter studiet, indtil finansieringen af en ph.d. måske falder på plads.

Med lidt held bliver specialet til en forskningsartikel, for hold da op, hvor vil det pynte på CV’et. Men de fleste får jo ikke et ph.d.-stipendium, det lykkes kun for de færreste. Måske er man i stedet heldig, at ens vejleder kender nogen hos Microsoft, så man måske kan få en forlomme der.

LÆS OGSÅ: Jeg drømmer om et universitet, hvor middelmådighed er en dyd

Værdien af karakterer og studiejob

På Fysik forlyder det, at karaktererne betyder mindre end netværk og relationer. Men det kommer an på, hvilken fremtid, man ønsker sig.

For når Netcompany, Microsoft, Teknologisk Institut og alle de andre skal rekruttere, får de hundredvis af ansøgninger fra hele verden. Hvordan håndterer de dem?

De laver en automatisk screening, som sorterer i dem, allerede inden de når frem til et menneske. Og her vejer karaktererne selvfølgelig tungt, eftersom tal er belejlige og ikke kan debatteres.

Smak! Der var den usynlige skillevæg, der kiler sig ned på studierne, og hvor de studerende befinder sig på enten den ene eller den anden side. Desværre er der bare ikke nogen, der fortæller de studerende, at de har valgt en side.

Et relevant studiejob og forskningsaktivitet på CV’et fungerer inden for branchen og netværket, men det åbner ikke døre til andre brancher eller netværk. Og det fungerer slet ikke i en drop down-menu på en corporate hjemmeside.

Mange virksomheders automatiske systemer aner ikke noget om værdien af dit studiejob. Og de ved endnu mindre om forskningsartikler, hvad det indebærer at skrive dem, eller hvilke kvalifikationer, de er udtryk for.

LÆS OGSÅ: Vi vælger kandidat i blinde – og håber på det bedste

281 ansøgninger senere

Jeg er den stolte producent af 281 ansøgninger mellem studiet og mit første job. Det er bestemt i den lave ende, og min arbejdsløshedsperiode var ganske kort – enormt heldigt.

Ud af mine 281 ansøgninger fik jeg skriftligt svar på to. Efter at have bedt om skriftligt svar på samtlige ansøgninger, modtog jeg yderligere fem. Af alle syv svar fremgik det, at der havde været ansøgere med højere gennemsnit.

Jeg tillader mig at gætte på, at de 274 virksomheder, der ghostede mig, ville svare det samme.

Og jo, jeg ringede da selvfølgelig til det anviste telefonnummer i opslaget alle 281 gange, da det rygtes, at man ellers overhovedet ikke vil blive taget i betragtning.

Men, hey, det her er ikke en trist historie, hvor jeg fisker efter sympati. Jeg fortæller min historie, fordi den illustrerer virkeligheden: Da jeg valgte at prioritere forskningserfaring over karakterer, valgte jeg side – men uden at vide det.

Den indsigt kom først til mig efter studiet, og samme historie kan udfolde sig for dem, der prioriterer studiejobbet.

Kunne vi ikke starte en samtale om det? Kunne vi kaste lys på den skillevæg, såvel som de store forskelle på brancherne, så kommende studerende kan træffe deres valg på et oplyst grundlag.