Jeg læser ikke for at lære, jeg læser for at arbejde

»Få jer et studiejob så hurtigt som muligt.«

Det var et af de allerførste råd, jeg som ny statskundskabsstuderende fik af en tidligere studerende, da jeg startede i 2024. Ikke at læse pensum, ikke at deltage i undervisningen, men at få et studiejob hurtigst muligt.

For studiejobbet ville mere end noget andet definere min vej ud på et arbejdsmarked, hvor praktisk erfaring er afgørende.

Dansk Industri udgav for nylig en analyse, der bekræfter dette.

Undersøgelsen viser, at 72 % af de studerende, der havde haft et studiejob og arbejdet omkring 15 timer ugentligt, var i arbejde to måneder efter endt uddannelse. Blandt studerende, der ikke havde arbejdet i de sidste to år af deres uddannelse, var tallet kun 9 %.

Det sender et klart budskab til de studerende: Studiejob er afgørende for vores fremtid.

Jeg er selv én af de få, der endnu ikke har et studiejob. Jeg har hidtil prioriteret at lave politisk arbejde i Studenterrådet, fordi jeg synes, det er vigtigt og interessant at forsøge at gøre en forskel for mine medstuderende. Men jeg bekymrer mig for, om den prioritering kommer til at spænde ben for mig, når jeg er færdig med studiet.

LÆS OGSÅ: Digt: Eksamenstid

Porteføljeoptimering fra dag et

Det kan godt være, at universitetet måler vores kunnen i karakterer, men blandt studerende (og arbejdsgivere) bliver succes på jobmarkedet i stigende grad målt ud fra, hvad ens CV indeholder.

Det betyder, at der for mig og mine medstuderende går CV-optimering i den i den periode af vores liv, der burde være fokuseret på læring.

Jeg er selv én af de få, der endnu ikke har et studiejob

Erhvervslivet efterspørger praktisk erfaring, så i stedet for at bruge vores studietid på at udvikle os som akademikere bruger vi den på at komme ud på arbejdsmarkedet og blive opdraget inden for en bestemt virksomhedskultur.

Vi samler på studiejob, frivilligt arbejde og deltagelse i diverse seminarer som spejdermærker i håbet om at blive den mest attraktive kandidat på arbejdsmarkedet.

Det er et reelt dilemma for mange studerende at vælge det, vi interesserer sig for, når vores erfaringer fortæller os, at det er erhvervserfaringen, der er udslagsgivende. Ingen vil klandres for at være en »CV-rytter«, som kun gør det, der er nødvendigt og kan give et godt forspring.

Men måske er det det, der skal til?

Jeg har ikke privilegiet kun at vælge det, jeg brænder for

At så mange flere kandidater med studiejob er i job efter blot 2 måneder, fremfor dem uden studiejob, der halter efter, det er en ret god motivation.

LÆS OGSÅ: Jeg drømmer om et universitet, hvor middelmådighed er en dyd

Konstant overarbejde

Jeg ville gerne kunne sige, at mit frivillige arbejde udelukkende er drevet af passion. Men jeg er en del af en større gruppe studerende, der ikke har fundet et studiejob – ikke fordi vi ikke har prøvet, men fordi adgangen ikke er så ligetil, som man skulle tro.

Jeg har tidligere skrevet om at være mønsterbryder på KU. At træde ind i en akademisk verden, der har sine egne normer og koder, når man kommer fra et hjem med helt andre omstændigheder, er svært at navigere i og kan føles som at være på konstant overarbejde.

Og arbejdsmarkedets vilkår rammer mønsterbrydere af alle slags hårdt. Jeg har ikke privilegiet kun at vælge det, jeg brænder for. Hverken når det kommer til uddannelse eller studiejob.

Jeg er meget bevidst om, hvilke kompetencer og erfaringer erhvervslivet efterspørger, og at jeg lige nu halter bagud på erfaringsdelen.

Siden studiestart har jeg brugt tid på at overveje, hvilken profil jeg får på arbejdsmarkedet, og knap så meget tid på, hvad jeg egentlig lærer af at gå på uddannelsen.

LÆS OGSÅ: Vi brune studerende klumper os sammen på ALI-uddannelserne

Adgangen er ulige fordelt

De fleste studerende jonglerer tre ting på én gang: et krævende studie, et arbejde, der får økonomien til at hænge sammen, og et CV, der skal fyldes med relevant erfaring. Det er en udfordring for de fleste.

Men for studerende, der ikke har de samme forudsætninger som flertallet, bliver presset endnu større.

For os handler studiet ikke kun om at klare eksamenerne, men også om at navigere i et arbejdsmarked, hvor det rigtige studiejob kan være afgørende for fremtiden. Problemet er, at adgangen til de attraktive studiejob ikke er lige fordelt.

Studiejob er i højere og højere grad et venteværelse med en masse døre, som ikke er åbne for alle. At have et studierelevant job er en ny klassemarkør, som forstærker de uligheder, der allerede eksisterer på universiteterne.

Hvis man har forældre, der kan læse ansøgninger igennem, og som ved, hvordan man giver et godt indtryk til en samtale, hvis man har det rigtige netværk gennem sin familie og sine venner, hvis man har haft de rigtige jobs eller anden relevant erfaring før studiet, eller helt simpelt: man taler det rigtige sprog.

Der er mange faktorer, som kan være afgørende for, om man får et studiejob, og som ikke alle har gavn af.

Det er heller ikke alle, som kan varetage et studiejob ved siden af studiet, og det kan der være mange årsager til. Døren til studiejobbet åbner sig ikke nødvendigvis, bare fordi man gerne vil det, uanset hvor hårdt man hiver i håndtaget.

Studiejob risikerer at forstærke ulighed

Studiejob er ikke længere bare en måde at tjene penge på. De er blevet adgangsbilletten til arbejdsmarkedet.

At have et studierelevant job er en ny klassemarkør

Problemet er, at ikke alle studerende har lige let ved at få de studiejob, der åbner dørene videre. Derfor risikerer erhvervserfaring under studiet at forstærke de sociale forskelle, som universitetet ellers burde være med til at udligne.

Universitetet burde være et sted, hvor nysgerrighed og viljen til at lære er omdrejningspunktet. Men med et arbejdsmarked, der ansætter ud fra praktisk erfaring frem for akademiske færdigheder, er der blevet skabt et system, hvor det handler om, hvem du kender, og hvad du har arbejdet med.

Det giver mig grund til bekymring. For hvad sker der med et universitet og dets akademikere, når de studerende ikke længere læser for at lære, men for at arbejde?