Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Studieliv

Tour de chambre: Den store kollegieguide

Tour de chambre — Uniavisen har taget turen rundt på de københavnske kollegier for at give dig et overblik over dine muligheder, når det kommer til at finde et sted at bo.

Vi ved det godt. Der mangler boliger i København, og ikke mindst af den slags, der er til at betale med en SU. Og medmindre man har en redningsvest (læs: en forældrekøbt lejlighed), kan det hurtigt komme til at føles, som om man drukner, når man skal til at finde tag over hovedet.

Men der er håb forude: København vrimler nemlig med kollegier, der står klar til at tage imod dig – hvis du altså opfylder adgangskravene. Uniavisen har taget turen rundt for at få et overblik over mulighederne derude.

Kollegier for enhver smag

Og der er mange. Lige meget om du er tour de chambre-champ, værelsesmus eller noget midt i mellem, findes der et kollegium derude til dig. Der er nemlig stor forskel på dem, ikke bare hvad angår husleje og adresse, men også hvilken slags fællesskab, man bliver en del af som beboer.

LÆS OGSÅ: Sådan skriver du ansøgningen, der får dig ind på et fedt kollegie

Der er selvfølgelig de gamle, traditionsrige kollegier som Studentergården og Regensen med beboerdemokrati, madklubber en masse og obskure traditioner, der rituelt videreføres år for år. Her skal du typisk skrive den helt rigtige motiverede ansøgning, hvor du kan bevise, at du er både sjov og sej og i øvrigt har lyst til at dedikere dig 100 procent til et forpligtende fællesskab.

LÆS OGSÅ: Collegium Juris: Kulturudveksling og nørderi på Nørrebro

Stort og småt og nyt og gammelt

Men hvis du ikke er villig til at vie (næsten) hele dit liv til det sted, du bor, giver det nok mere mening at søge hen mod de store, inkluderende kollegier på Amager. Eller måske vil du helst bo i de små, gamle besætterboliger på Christianshavn, der til tider minder mere om kollektiver end kollegier?

LÆS OGSÅ: Valkendorfs Kollegium har Indre Bys største have. Og høns

Måske skal du bo på et kollegium med endnu mere historie såsom 4. Maj Kollegiet eller Kvinderegensen? Eller noget spritnyt – for eksempel containerboligerne i CPH Village?

LÆS OGSÅ: Bikuben: Den sjove firkant på Amager

Du kan også gå målrettet efter for eksempel de vildeste fester (Egmont), betalt rengøring (Collegium Juris) eller keramiklokale (Sofiegården). Mulighederne er mange – følg med i Uniavisen, hvor vi besøger alle kollegier i København i resten af 2021.

LÆS OGSÅ: Ryesgade Kollegiet: Kollektivstemning i gammel besætterbygning

Seneste