Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Studieliv

Sådan skriver du ansøgningen, der får dig ind på et fedt kollegie

Kollegier — Vær grineren, drop flosklerne og søg ind! Her er Uniavisens seks gode råd til, hvordan du får tiltusket dig en plads på et af Københavns eftertragtede kollegier.

Drømmer du om at skifte tilværelsen i din fremleje eller hos dine forældre ud? Eller mangler du simpelthen et sted at bo i København eller omegn? Længes du efter madklubber, fællesbad og Tour de Chambre i weekenden? Min ven, du hører da til på et kollegie!

Desværre kan det være lidt af en jungle at kæmpe sig igennem det københavnske boligmarked. Udbud og efterspørgsel, du ved. Og hvordan skriver du en ansøgning, der overbeviser et kollegie om, at de skal vælge netop dig?

Heldigvis har Uniavisen din ryg. Her kommer seks gode råd til, hvordan du skriver den perfekte ansøgning, som får dig igennem nåleøjet på ét af Københavns eftertragtede kollegier.

1. Hold styr formalia

Inden du overhovedet går i gang med selve ansøgningen, er det en god idé at få fakta på bordet. For ligesom du – i hvert fald teknisk set – kan dumpe din bacheloropgave, hvis du refererer til den forkerte Bourdieu-tekst, skal du have styr på formalia, når du søger ind på et kollegie. Nogle kollegier tager kun imod A4-ansøgninger, andre lukker dig kun ind, hvis du har et gennemsnit på over 7.

LÆS OGSÅ: Tour de Chambre: Den store kollegieguide 

Alt dét skal du selv have styr på, ellers kan du risikere, at din ansøgning ryger direkte i småt brændbart. På mange kollegier opererer man også med ret stramme ansøgningsdeadlines. Det betyder, at du kan risikere at skulle tilbringe et halvt år mere i lejligheden med din eks, hvis du bare misser deadline med et døgn.

TIP: Hvis du sender en ansøgning afsted til Elers kollegiet, så tjek for guds skyld, at du ikke starter den ud med »Kære Studentergården«. Det sker overraskende tit og er den argeste af arvesynder i en ansøgningsrunde.

2. Drop flosklerne

Har du gået på højskole? Elsker du at bage surdejsboller i weekenden? Er du vild med forpligtende fællesskaber? Så ligner du nok 87 procent af de studerende, der søger ind på et kollegie. Men det betyder ikke, at du behøver at skrive det. I hvert fald ikke ordret.

Vi er mange basic bitches i den her verden, men når det kommer til ansøgninger, bliver du nødt til at stå lidt ud fra mængden. Drop de kedelige klichéer om, at du respekterer en lukket dør og er god til at gøre rent i fælleskøkkenet. Hvis din ansøgning er identisk med 30 andres, så kommer den nok aldrig videre fra bunken.

3. Sæt dig i beboernes sted

Når nu vi taler om det sociale, så er og bliver fællesskabet den hellige gral på et kollegie. Det må du gerne skrive ned med fede bogstaver i din notesbog. Det betyder nemlig, at du skal kunne overbevise et bedømmelsesudvalg om, at du vil noget med det fællesskab. Eller at du som minimum har tænkt over, at din tilværelse på kollegiet handler om mere end dig.

Ofte er det andre beboere, der skal bedømme din ansøgning. Alle dine udmærkede pointer om, at du er konge til at jonglere, ølbowle eller strikke sweatre af garnrester, skal have added value. Det er konsulentsprog for, at de andre beboere skal vide, at du er en holdspiller, der fx både gider at arrangere en vild Tour De Chambre og rydde op dagen efter. Med andre ord: Du evner at gøre noget for andre end dig selv.

4. Vær grineren

Har du ikke stiftet bekendtskab med genren før, kan det være gruopvækkende at skulle skrive en kollegieansøgning. Skal man være sjov? Seriøs? Vise at man har styr på livet og samtidens store problemer? Der er ikke nogen skabelon på den perfekte ansøgning, men det hjælper ofte at være grineren. Easy peasy, eller hvad?

Vær sand mod din egen mærkelige humor: Det kan være, du synes, det er skide sjovt at lave din personlighed om til en take-away-menu – men du kan score lige så mange point på at lave et selvironisk flowchart over din mislykkede vej i livet (begge dele er for øvrigt gjort).

Måske rammes du af eksistentiel tvivl: Er du overhovedet sjov? Det er du måske ikke, men leg alligevel med det gran af humor, du fik i vuggegave, så skal det nok gå. En anden løsning er bare at være ærlig. Det vigtigste er, at man kan mærke, hvem du er, og at du hellere vil blive forvandlet til en slagbænk end ikke at komme ind på dit foretrukne kollegie.

5. Brug den ekstra tid

Sjovt nok fungerer kollegieansøgninger lidt ligesom alle andre ansøgninger: Jo mere tid, du bruger på dem, jo bedre bliver de. Hvis du vil foran 100 andre studerende i køen, kommer du overraskende langt med en gennemarbejdet ansøgning.

Sæt dig ned og overvej grundigt, hvad du gerne vil sige med din ansøgning og hvilket format, der understøtter det bedst. Er du mega god til at folde flip-flapper, skrive lejlighedssange eller emodigte? Brug det!.

Selv om det kan virke uoverskueligt i en presset hverdag med tunge pensumtekster og studiejob, så prioriter at bruge den ekstra tid og energi på din ansøgning. Tænk på, hvor meget du får igen, hvis du kommer ind!

6. Søg nu bare!

Inden du når at få second doubts, så husk på det sidste og allervigtigste råd: Søg nu, for helvede! Det er vanvittig sjovt og givende og på alle mulige måder life-changing at bo på et kollegie. Du kommer aldrig til at fortryde det, og hvis du gør, kan du jo bare flytte igen.

Spring ud i det, og husk at du ikke skal gå ned med flaget, hvis det mislykkes i første omgang. For mange tager det to eller tre ansøgningsrunder at komme ind. I sidste ende er du selvfølgelig meget mere end en A4-ansøgning, men sørg nu bare for at gøre den A4-side uforglemmelig!

Held og lykke!

Drude Morthorst Rasmussen er regensianer og læser statskundskab på kandidaten.

Annonce

Seneste