Nyt center skal sikre dansk førerposition på forskning i kvinders sundhed

Selvom solen bragede ned udenfor, og den nærmeste isbod ikke var langt væk, var der alligevel stuvende fuldt i Københavns Universitets telt på Folkemødet torsdag eftermiddag. Folk stod i flere rækker uden for teltet og forsøgte at få et glimt af scenen. Emnet var noget, der de seneste år har fyldt i både den offentlige debat, på Christiansborg og i forskningsverdenen: kvinders sundhed.

Som en del af den nye forskningsaftale, der blev præsenteret i november 2025, afsatte et stort flertal af Folketingets partier 160 millioner kroner over fire år til et nyt nationalt center for forskning i kvinders sundhed.

Centret skal skabe mere viden om kvinders sundhed, styrke forebyggelsen og bidrage til bedre behandling af sygdomme, der rammer kvinder anderledes end mænd.

Det kommer, efter der i en årrække har været kritik af underprioriteringen af forskning i kvinders sundhed. Selvom kvinder i gennemsnit lever længere end mænd, lever de flere år i dårligere sundhed.

På KU er holdet bag forskningsinitiativet KiSO, Kvinder i Sund Overgang, netop udkommet med en stor vidensportal til kvinder i overgangsalderen.

Og i KU’s telt var der stor begejstring for det nye center – og den øgede opmærksomhed på kvinders sundhed – blandt de fremmødte debattører. Prorektor for forskning og innovation på KU, Eva Hoffmann, sagde fra talerstolen, at hun drømte om et forskningscenter med et langt perspektiv.

»Det er nu, der er opbakning fra både befolkningen og politikerne, og vi skal have etableret et center med et 20-årigt perspektiv – måske endda et 50-årigt perspektiv. De initiativer, der starter i centret, skal helt ned til praktikeren på gulvet. Men det kræver, at vi får tid til at skabe nye samarbejder mellem forskere, klinikere og patienter,« siger Eva Hoffmann.

LÆS OGSÅ: Forsker: Der er – stadig – ulighed i forskningen i kvinders og mænds sygdomme

Internationale ambitioner

Efter debatten fangede Uniavisen KU’s prorektor, der uddybede sine tanker om det nye center for kvinders sundhed.

»Det her nye center taler ind i de andre store forandringer, vi også ser på sundhedsområdet i forhold til bedre brug af sundhedsdata og samarbejde mellem flere dele af sundhedsvæsenet,« siger Eva Hoffmann og fortsætter:

»Alt det her skal optimere både guidelines, behandlingsmuligheder og diagnosticering, når det handler om kvinders sundhed.«

Ifølge Eva Hoffmann har der i årevis manglet forskning i kvinders sundhed, hvilket har skabt mange myter og usikkerheder på området.

Et eksempel på det er, hvorvidt bøjler i kvinders bh kan give brystkræft eller ej. På trods af, at videnskaben har slået fast, at der ikke er nogen sammenhæng mellem de to ting, var det i mange år en myte, der levede videre hos mange kvinder.

Det er halvdelen af verdens befolkning, vi snakker om her.

Eva Hoffmann, prorektor for forskning og innovation på KU

Eksemplet kom fra Henriette Svarre Nielsen, professor på Københavns Universitet og overlæge på Gynækologisk Obstetrisk afdeling på Hvidovre Hospital, som var med i torsdagens debat i KU-teltet.

Undervejs understregede hun, at udlandet i flere år har arbejdet med at fremme forskning i kvinders sundhed, og at det er på høje tid, at Danmark også stempler ind på den dagsorden.

Det nye center skal være et samarbejde mellem flere af landets universiteter ligesom både regioner, kommuner og læger med en almen praksis skal ind over.

»På den måde er det jo en helt anden måde at arbejde sammen på, hvor vi samler alle parter på tværs og forbinder sundhedsvæsenet og forskningen,« siger Eva Hoffmann.

Hvordan sikrer man, at de her mange parter rent faktisk arbejder sammen, og pengene bruges rigtigt?

»Vi skal kigge mod andre lande, hvor noget lignende fungerer godt. Der er Storbritannien et godt eksempel. De har med UK Biobank samlet enormt meget sundhedsdata. Der skulle en masse forskellige enheder til at arbejde sammen om noget fælles meget stort. Men med gode strukturer har de haft stor succes med det,« siger Eva Hoffmann.

Og sammenligner man med udlandet, drømmer Eva Hoffmann om, at det nye danske center i kvinders sundhed kan blive lige så førende, som Danmark er på metabolisme-området.

»Det så jeg gerne, og det tror jeg også på. Og det er vigtigt, for det er halvdelen af verdens befolkning, vi snakker om her,« siger Eva Hoffmann.

LÆS OGSÅ: Egelunds milliardplan samler næsten hele Folketinget: Ny aftale skal give ro og retning i dansk forskning

Økonomiske gevinster

Ifølge Henriette Svarre Nielsen, en af de andre paneldeltagere, har det nye center ikke bare potentiale til at gavne kvinder. Det kan gavne hele Danmarks økonomi.

»Danmark kan vinde på det her. Lige nu er der et internationalt kapløb i gang. I USA er der nogle rige kvinder, der donerer en masse penge til forskning i kvinders sundhed. Men hvis vi får lavet et center i Danmark og formår at arbejde sammen om det, så kan vi blive rige på det. Medicinalfirmaer tjener stort på forskning i metabolisme. Det skal vi også gøre med kvinders sundhed,« siger Henriette Svarre Nielsen.

Jeg drømmer om et center, der kan kommunikere til patienter, der hvor de er

Henriette Svarre Nielsen, professor KU og overlæge på Hvidovre Hospital

Overlægen understreger, at Danmark allerede har mange af de forudsætninger, der skal til for at blive førende på området. Hun nævner blandt andet de danske sundhedsregistre, befolkningens villighed til at deltage i forskningsprojekter og supercomputeren Gefion.

Hvordan centret skal fungere i praksis, er det sværere at få svar på. Men Stinus Lindgren, sundheds- og forskningsordfører for Radikale Venstre, ser centret og millioninvesteringen som en »spydspids«.

»Det sætter fokus på et underbelyst emne. I Danmark har vi historisk været dårlige til at omsætte forskning til noget videre, og på den korte bane kan et center være med til at sørge for, at den historie ikke gentager sig. Viden skal ud i almen praksis,« siger Stinus Lindgren.

LÆS OGSÅ: Ligestilling i dansk forskning? Det må vente mindst 30 år endnu

Kan også gavne mænd

Mie Møller Nielsen, direktør for Forum for Mænds Sundhed, er begejstret for det nye center, fordi det kan hjælpe med at sætte fokus på køns betydning i sundhed – både for kvinder og mænd.

»Vi har haft en tendens til at neutralisere køn, når det kommer til sundhed, men mænd og kvinder har forskellig sundhedsadfærd. Mænd kommer for eksempel alt for sent til lægen. Hvis vi skal have lighed i sundhed, skal vi kigge mere på køn.«

Dagens moderator, journalist Louise Dreisig, fortæller, at hun selv lider af endometriose, en diagnose, det i gennemsnit tager fem-syv år at få. Som resultatet af sygdommen har hun fået fjernet både livmoder, æggestokke, æggeledere, en del af urinrøret og en del af tarmen, lever med smerter og har nedsat arbejdsevne.

Hun spørger panelisterne, hvordan man sørger for, at den viden der bliver skabt i regi af det nye center kommer patienter som hende til gode.

Eva Hoffmann svarer, at det er vigtigt, at viden kommer ud i almen praksis og ud til patienterne. Men at der lige nu ikke er så meget viden, fordi det har været underprioriteret så mange år. Derfor er det også vigtigt, at viden fra patienterne kommer tilbage til de forskere, der arbejder i centret.

Hvis indsatsen skal være en succes, skal der være fokus på samarbejde.

Henriette Svarre Nielsen nikker. Hun mener, kommunikation er et vigtigt indsatsområde. Også hvis der ikke er så meget at kommunikere.

»Jeg drømmer om et center, der kan kommunikere til patienter, der hvor de er. Nogle gange betyder det, at man må sige: »Vi ved ikke så meget. Men det her er hvad vi ved.« Der er brug for så meget oversættelse, hvis det her projekt skal lykkes.«

Tiden er ved at være gået. Der er stadig næsten lige så proppet i teltet, som da debatten startede, selvom Folkemødet er notorisk kendt for flakkende tilhørere. Det er tydeligvis et emne, der betyder meget for mange. Henriette Svarre Nielsen kommer med et ønske for fremtiden.

»Jeg håber, at vi om 20 år står her på Folkemødet og taler om, at Danmark er det land i verden, der ved mest om kvinders sundhed.«