Tre år efter kandidatreformen: Panel om fremtidens arbejdskraft lader stadig vente på sig

Universiteterne skal uddanne til fremtidens arbejdsmarked.

Men rammer man forkert med antallet af studiepladser, kan resultatet blive både mangel på arbejdskraft og kandidater uden job.

Det er risikoen i det nuværende system, advarer Mads Eriksen Storm, chef for viden og innovation hos Dansk Erhverv. Ifølge ham mangler der et samlet, uafhængigt overblik over fremtidens behov.

»Spørgsmålet om, hvordan man dækker fremtidens kompetencebehov, er en af de største udfordringer, vi står over for som samfund,« siger Mads Eriksen Storm.

I stedet får interesseorganisationernes egne fremskrivninger for stor betydning, lyder kritikken.

»Når man ikke har et uafhængigt råd, så er det kun egenanalyser fra interesseorganisationer, man arbejder med, og her bliver det tilfældigt i forhold til, hvilken organisation, der senest har været ude med deres fremskrivninger,« siger han.

Partierne bag universitetsreformen fra 2023 erkendte allerede dengang behovet for et bedre beslutningsgrundlag, og aftalen åbnede for et nationalt panel, der skulle bidrage til arbejdet.

Men mere end tre år senere er panelet stadig ikke nedsat.

LÆS OGSÅ: Universitetsreformen er vedtaget: Sådan ser den ud

Svært at ramme rigtigt – dyrt at ramme forkert

Hvis uddannelserne ikke passer til arbejdsmarkedets behov, kan det mærkes i hele samfundsøkonomien, forklarer Bent Greve, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet.

»Hvis vi uddanner for få i én sektor, kan der være opgaver, vi som samfund er nødt til at sige nej til – ganske enkelt fordi vi mangler arbejdskraft,« siger han.

Det er endnu vigtigere nu, end da man lavede reformen

Mads Eriksen Storm, chef for viden og innovation, Dansk Erhverv

Uddanner vi omvendt flere, end der bliver efterspurgt, kan det føre til øget arbejdsløshed.

Derfor er der både menneskelige og økonomiske gevinster ved, at uddannelser og arbejdsmarkedet er i balance:

»Det er vigtigt med hensyn til arbejdsmarkedets måde at fungere på, at vi rammer nogenlunde inden for de forventninger, der kan være mellem de to,« siger Bent Greve.

Den analyse deler Nicolai Kristensen, professor ved VIVE:

»Hvis der er et mismatch mellem efterspørgsel og udbud af kompetencer, så vil det påvirke den samlede produktion negativt,« siger han og understreger behovet for viden på området.

Problemet er blot, at det er vanskeligt at forudsige de forskellige mismatches. Teknologisk udvikling og andre samfundsforandringer ændrer nemlig forudsætningerne undervejs.

»Fremskrivningerne bliver næsten med sikkerhed baseret på nogle antagelser, som er forkerte, fordi vi simpelthen ikke ved, hvordan verden ser ud i fremtiden, når den ændrer sig så meget,« siger han.

Den usikkerhed anerkender Mads Eriksen Storm:

»Vi er ikke så naive, at vi tror, at man kan forudsige fremtidens behov for kompetencer, men sådan som det foregår nu, er der ikke en offentlig debat om, hvordan demografien udvikler sig.«

Stadig ingen dato for panel

Hos Socialdemokratiet kan partiets uddannelsesordfører, Trine Bramsen, godt se ideen med et kompetencepanel.

»Vi er jo i nogle år, hvor vi er ved at omdanne vores uddannelsessystem, og i det lys synes jeg, at det giver rigtig meget mening at få det etableret,« siger hun, men understreger samtidig, at det ikke behøver være på plads med det samme:

»Det er jo ikke i morgen, at vi nødvendigvis skal stå med det panel.«

For Mads Eriksen Storm er behovet dog kun blevet mere presserende, siden reformen blev aftalt.

»Vi synes faktisk, at det er endnu vigtigere nu, end da man lavede reformen, fordi vi kan se, hvor meget kunstig intelligens begynder at fylde,« siger han.

LÆS OGSÅ: Partier justerer på udskældt universitetsreform

Uniavisen har forsøgt at få et interview med Christina Egelund (M), der er minister for forskning og uddannelse, for at høre hvor lange udsigter kompetencepanelet har.

Ministeren har ikke ønsket at stille op til interview, men i et skriftligt svar henviser hun til, at forligskredsen har afsat penge til at styrke det faglige grundlag for at vurdere fremtidens kompetencebehov, og hun forventer, at arbejdet vil give et bedre grundlag at træffe beslutninger på.

Men hun sætter ingen dato på et panel.

»Spørgsmålet om et kompetencepanel drøfter vi i forligskredsen,« lyder ministerens svar.

DM: »Det hænger ikke sammen«

Hos den akademiske fagforening DM peger forperson Janne Gleerup på sproguddannelserne som et eksempel på, at optag og behov ikke følges ad.

Hun henviser til en analyse fra Dansk Industri fra februar. Den viser, at hver femte virksomhed, der det seneste år havde søgt medarbejdere med fremmedsprogskompetencer, havde svært ved at finde dem.

»Senere på året var optaget på sproguddannelserne faldet med ni procent. Det hænger ikke sammen,« skriver hun i et svar til Uniavisen.

Sammen med en række andre organisationer bakkede DM i 2022 op om et uafhængigt råd, og fagforeningen støtter fortsat idéen.

»Det er afgørende, at der er en bred vifte af kompetencer til stede i panelet, så det fulde billede af fremtidens arbejdskraftsbehov belyses,« skriver Janne Gleerup.

Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er som udgangspunkt imod dimensionering, som begrænser antallet af studiepladser. Men hvis pladserne skal begrænses, bør det ske på baggrund af panelets anbefalinger, mener organisationen.

»Ved at lade vores dimensioneringer basere sig på mere fremadsynede analyser, frem for eksempelvis på historiske data om ledighed, er det vores forventning at vi i meget højere grad kan forebygge det mismatch og den deraf følgende arbejdsløshed, som Bent Greve peger på,« skriver uddannelsespolitisk næstforperson i DSF, Victor Irming, i et skriftligt svar.

For organisationen er det samtidig afgørende, at politikerne holder afstand til arbejdet.

»Vi mener, at panelet bør struktureres som et uafhængigt råd uden ministeriel indflydelse og vi støtter derfor en struktur og sammensætning af panelet, som minder om Det Økonomiske Råd. Det er meget vigtigt at armslængdeprincippet opretholdes,« skriver Victor Irming.