Universitetsreformen er vedtaget: Sådan ser den ud

Regeringen havde et ønske om at forkorte op mod halvdelen af alle kandidatuddannelsespladser på universiteterne. Efter svære armlægninger er der nu indgået et forlig, hvor ti procent af kandidatuddannelserne bliver forkortet fra to år til et år og tre måneder.

Regeringen har netop (tirsdag den 27. juni) præsenteret et reformforlig om universitetsuddannelserne, der er indgået med SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Den kandidatreform, forsknings- og uddannelsesminister Christina Egelund (M) præsenterede på et pressemøde, ligger altså et godt stykke fra regeringens oprindelige udspil.

Hvorfor har I givet jer så meget i forhandlingerne, var der en journalist fra DR, der ville vide.

»Det er stor reform, og det er en god politisk tradition i Danmark, at vi gerne vil bestræbe os på at opnå et bredt forlig,« svarede Christina Egelund

Færre studerende og kortere uddannelser

Reformen indebærer, at størstedelen af de kandidatstuderende fortsat skal læse på en kandidatuddannelse på andet studieår, mens en del af de studerende skal optages enten på en ny kandidatuddannelse på 1,25 studieår eller en ny erhvervskandidatuddannelse, hvor man arbejder og uddanner sig parallelt.

Forligspartierne vil regulere optaget på de nye kandidatuddannelser i tre faser. Ambitionen er, at ti procent af de kandidatstuderende i 2028 skal optages på en kandidatuddannelse på 1,25 studieår, mens ti procent optages på en erhvervskandidatuddannelse. Yderligere fem procent skal i henholdsvis i 2030 og 2032 desuden optages på en fleksibel erhvervskandidatuddannelse.

Desuden er forligspartierne enige om fra 2025 at hæve taxameteret på de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser permanent.

Med aftalen følger en varig prioritering på cirka en milliard kroner til universitetsområdet.

Skal løse problemer et andet sted

Reformen nøjes ikke kun med at regulere kandidatuddannelserne. Færre skal nemlig i fremtiden optages på en bacheloruddannelse, for universiteterne skal skære optaget af studerende på bacheloruddannelserne med otte procent.

Aftalepartierne håber, at det vil betyde, at flere i fremtiden vil søge mod de professionsrettede bacheloruddannelser til fx pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver.

Enhedslisten, De Radikale og Dansk Folkeparti trak sig fra forhandlingerne inden for det sidste døgn, fordi partierne mente, at reformen samlet set ville føre til forringelser af universitetsuddannelserne.