KU-ansatte: Studenteraktivisme skal ikke udløse straffesager

»Vores studerende skal ikke retsforfølges.«

Sådan lyder overskriften på en støtteerklæring i Information, som 200 universitetsansatte har skrevet under på, og som henviser til den forestående retssag mod fem KU-studerende og Greta Thunberg.

LÆS OGSÅ: Studenteraktivister skal i retten efter blokadeforsøg på Københavns Universitet

»Det er et grundlæggende demokratisk problem, når fredelige studenterprotester ender i straffesager. Vores studerende skal ikke retsforfølges, og det burde vores universitet gøre klart over for politiet og anklagemyndigheden,« lyder det fra de ansatte i støtteerklæringen.

Størstedelen af underskriverne er KU-ansatte, og Uniavisen har talt med tre af dem, som her fortæller, hvorfor de har valgt at skrive under på erklæringen.

Studenteraktivisme lever på grænsen

Michael Nebeling Petersen er lektor på NorS og forsker i kønsstudier. Han finder, at det er »ude af proportioner,« at studerende er endt i retten for at lave studenteraktivisme.

Selvfølgelig er det aldrig fedt at blive blokeret. Men at politiet bliver tilkaldt, det synes jeg er unødvendigt

Michael Nebeling Petersen, lektor, NorS

»Mange af vores studerende engagerer sig i universitetets politik og organisation og i de etiske og politiske dimensioner af universitetslivet. På mange måder er det jo netop det, vi træner dem til at gøre på universitetet – at engagere sig i verden og interessere sig for at forandre den,« siger han og fortsætter:

»Det synes jeg, vi skal være glade for og stolte af. Derfor synes jeg også, at det er ærgerligt, at en studenteraktion bliver mødt med så stor mistro, og at vi griber til så autoritære midler over for de studerende,« siger han og forklarer, at han med ’vi’ mener universitetet som helhed.

Michael Nebeling Petersen har kun kendskab til, hvad der foregik under blokaden af Museumsbygningen via den dækning, der har været i medierne – herunder i Uniavisen. Men ud fra det, han har læst, kan han ikke finde en årsag til, at politiet skulle involveres, siger han.

LÆS OGSÅ: Prorektor: Studerende gik over grænsen i blokadeforsøg

»Studenteraktioner kendetegner sig jo ved at være på grænsen. Aktionens sprog, form og æstetik er jo netop en metode til at tiltrække sig opmærksomhed på. Og blokaden er en protestform, som vi har set studerende gribe til mange gange,« siger Michael Nebeling Petersen.

Han understreger, at man ikke skal se hans underskrift på støtteerklæringen som en sympatierklæring til de studerendes specifikke sag, men snarere som en kritik af den måde, universitetsledelsen har håndteret aktivismen på.

»Vores studerende skal kunne engagere sig i universitetet. De skal bide os i hælene,« siger han og tilføjer:

»Selvfølgelig er det aldrig fedt at blive blokeret. Men at politiet bliver tilkaldt, det synes jeg er unødvendigt.«

Universitetet afskaffer sig selv

Frida Sandström er tidligere ph.d.-studerende på IKK og ekstern lektor ved KU. Hun er tidligere stået frem i Uniavisen for at vise sin støtte til de studerendes aktiviteter under teltlejren ’Rafah Garden’.

LÆS OGSÅ: KU-ansatte bakker op om teltlejr: »Jeg vil ikke have, at min løn kommer fra krigsforbrydelser«

Og spørger man Frida Sandström, står vi i øjeblikket i en udvikling, hvor unge mennesker på verdensplan dømmes hårdt for aktioner, som de »historisk og globalt altid har udført i krisetider.«

Når vi lader politiet komme ind på universitetet, afskaffer vi den kritiske offentlighed, som universitetet afhænger af at reproducere

Frida Sandström, ekstern lektor, IKK

Hun henviser blandt andet til, at den britiske aktivistgruppe ’Palestine Action’ sidste år blev stemplet som terrororganisation, og at fire unge medlemmer af netværket er blevet idømt flere års fængsel for hærværk mod en israelskejet våbenfabrik.

»Der er sket et paradigmeskifte i diskursen, og den er så småt kommet til Danmark. Denne retssag er selvfølgelig ikke i samme størrelsesorden som sagen mod de unge aktivister i UK, men jeg mener, at det er en del af samme tendens, hvor ’national sikkerhed’ bliver en undskyldning for at undertrykke de stemmer, der udøver kritik imod statens problematiske eller ulovlige handlinger i krigsregi,« siger Frida Sandström.

LÆS OGSÅ: 60 VIP’er: Stop med at tilkalde politiet imod vores studerende

Og udviklingen bekymrer hende. Som forsker og underviser arbejder hun med kultur- og politikhistorie og beskæftiger sig blandt andet med tekster og værker, der er udsprunget af sociale bevægelser og protester – også universitetsmiljøer.

»Studenteraktivisme er del af vores fælles historie, og som akademikere og kritiske tænkere er det meget vigtigt, at vi ikke accepterer, at universitetet bliver en institution, der kvæler de studerendes kritiske tænkning. Når vi lader politiet komme ind på universitetet, afskaffer vi den kritiske offentlighed, som universitetet afhænger af at reproducere. Uden sine studerende afskaffer universitetet sagte sig selv.«

KU bør tage ansvar

Kerry Greaves er lektor på IKK og blandt underskriverne på støtteerklæringen. Også hun mener, at de studerende har ret til ikkevoldelige protester, og at politiet aldrig skulle have været tilkaldt for at fjerne dem.

»Det virker jo som om, at der har været et totalt sammenbrud i kommunikationen mellem politiet og universitetsadministrationen. Så det er jo noget, der bør håndteres af de ansvarlige, frem for at det skal gå ud over unge studerende,« siger hun og tilføjer:

»De studerende har forklaret, hvordan protesten foregik punkt for punkt, og der var tale om en ikke-voldelig protest.«