KU-ansatte bakker op om teltlejr: »Jeg vil ikke have, at min løn kommer fra krigsforbrydelser«

I knap to uger har studerende demonstreret gennem en teltaktion på CSS. Her har alle været velkomne – både studerende, ansatte og alle andre, der har lyst til at deltage.

Sidste uge, 10. maj, sendte en lang række undervisere og ansatte fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, IKK, et støttebrev til de studerende, som i øjeblikket demonstrerer mod KU’s ledelse.

»Som undervisere og ansatte på Københavns Universitet vil vi gerne udtrykke vores støtte til de studerende på universitetet, som har oprettet en teltlejr på City Campus,« skriver de ansatte i brevet og tilføjer at de bakker op om alle de studerendes krav.

LÆS OGSÅ: Hvad er det, Studerende mod Besættelsen kræver af KU?

I brevet uddyber de ansatte, at de mener, de studerendes krav er »helt rimelige og flugter med Københavns Universitets formulerede vision om at udvide horisonter og bevæge verden fremad gennem kritisk tænkning og intellektuel kreativitet.«

Støttebrevet har i skrivende stund modtaget 300 underskrifter fra ansatte og undervisere på tværs af både KU og øvrige danske og nordiske universiteter.

Som det er nu, bliver min løn blandt andet betalt af de penge, som KU investerer i ulovlige israelske bosættelser. Det har jeg en holdning til

Eva la Cour, postdoc, IKK

De tre første navne på listen er professor Mikkel Bolt, postdoc Eva la Cour og ph.d.-studerende Frida Sandström – alle tre er ansat på IKK.

Uniavisen møder dem ved teltlejren på CSS for at tale om deres støtte til de studerende, og hvilken position man som ansat står i, hvis man ønsker at ytre sig kritisk mod universitetsledelsen.

De ansatte indleder med at understrege, at alle formentlig vil have forskellige svar på spørgsmålet om, hvad man mener, man kan, tør og bør, når det gælder om at ytre en direkte kritik af ledelsen, for eksempel gennem et støttebrev til en studenteraktion.

»Der er ikke ét svar på spørgsmålet, for det handler både om ens personlige situation og type af ansættelse. Men for mit eget vedkommende kan jeg sige, at når nogen tager et lokalt initiativ som dette, er det som regel magtpåliggende for mig at forholde mig til, hvilken position jeg har,« siger Eva la Cour fortsætter:

LÆS OGSÅ: Aktivister blokerer indgangen for rektoratet

»Her ser jeg mig selv som en slags mellemmand mellem de studerende og den institution, de demonstrerer mod. Jeg er ansat af institutionen, jeg får løn fra den. Og som det er nu, bliver min løn blandt andet betalt af de penge, som KU investerer i ulovlige israelske bosættelser. Det har jeg en holdning til.«

Demo er bedre end praktik

Som universitetsansat er det hverken »kontroversielt eller radikalt« at forholde sig kritisk til sin ledelse, siger Frida Sandström.

»Det er ikke kontroversielt at sige: Jeg vil ikke have, at min løn kommer fra krigsforbrydelser,« siger hun.

Men kan det alligevel være sårbart for den individuelle ansatte at sætte sit navn på et støttebrev, der kritiserer ledelsen direkte?

»Jeg vil hellere svare på en anden måde,« siger Frida Sandström og fortsætter:

Det er en falsk præmis at sige, at et læringsrum ikke allerede er politisk. For det er det

Mikkel Bolt, professor, IKK

»Det, som de studerende lærer af at være her, kan ikke måle sig med, hvad de ville lære i en forelæsningssal. De organiserer sig, de samarbejder på tværs af fag, tager initiativ, arrangerer seminarer. De studerer og lærer. Det er en gave til universitetet, et selvorganiseret læringsrum i bedste forstand. Det er nærmest en model for, hvordan et universitet ville se ud, hvis karakterer ikke var vigtige. Og min opgave som underviser og forsker er selvfølgelig at støtte det.«

Meget af den litteratur studerende læser som del af pensum i dag er skabt gennem forskellige sociale bevægelser, som den, de studerende selv er en del af lige nu, påpeger hun.

LÆS OGSÅ: Teltlejr på KU. Hvad er op og ned?

»Det her er ikke i modstrid med universitetet, forskning eller vidensproduktion. Som forsker med interesse i, hvordan kritisk tænkning finder sted og forandres under indtryk af samfundsmæssige kriser, er det mit ansvar at prøve at forstå det og forsøge at foretage en kritisk historisk analyse af fænomenet,« siger Frida Sandström.

Et inkluderende rum?

I kalder teltlejren og demonstrationen for et læringsrum. Men skal et læringsrum være politisk?

»Det er en falsk præmis at sige, at et læringsrum ikke allerede er politisk. For det er det,« siger Mikkel Bolt. Han fortsætter:

»Det betyder ikke, at der ikke også eksisterer en vision om at producere viden for videns skyld, som vi alle sammen forsøger at leve op til. Men du kan ikke skille videnskab og politik ad på nogen simpel måde. Universitetet er en del af samfundet, skal lytte til det og samtidig forsøge at påvirke det.«

Jeg vil mene, at teltlejren er et mere inkluderende rum end de fleste andre rum, vi har institutionaliseret på universitetet

Frida Sandström, ph.d.-studerende, IKK

Han peger på, at mange af de begreber man arbejder med i forskellige videnskabelige traditioner, fra forestillingen om det frie marked i økonomi til forestillingen om kunstværket i kunsthistorien, på forskellig vis »konstruerer verden på en bestemt måde,« hvorfor man allerede i videnskab opererer med en politisk fortolkning af verden.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Det er en dårlig undskyldning, når KU hævder, at universitetet ikke kan undgå at investere i ulovlige bosættelser

»Der er ingen nemme svar, men det er vigtigt at insistere på, at enhver interessant humanistisk, sociologisk eller juridisk forskning i dag på en eller anden måde altid vil forsøge at bevæge sig ud og hente verden ind i klasselokalet,« siger Mikkel Bolt.

Er det jeres indtryk, at det her er et læringsrum, hvor der er plads til alle?

»Vi lever i et politisk, demokratisk samfund, så det spørgsmål er lige så stort her, som i resten af Danmark eller Europa. Men jeg vil mene, at teltlejren er et mere inkluderende rum end de fleste andre rum, vi har institutionaliseret på universitetet,« siger Frida Sandström og tilføjer:

»Her er der for eksempel ingen, der kontrollerer dit pas, som der er i toget mellem Danmark og Sverige. Alle er velkomne, uanset hvem de er.«

»Jeg undrer mig egentlig lidt over, hvorfor du spørger om det,« siger Eva la Cour.

Jeg spørger blandt andet, fordi der for nogle dage siden var en jødisk studerende, som skrev på det sociale medie X, at han havde overværet en demonstration på CSS, hvor der blandt andet var blevet råbt ’Globalize the Intifada’, og at han havde han oplevet det som utrygt.

Det er vigtigt at insistere på, at det ikke er antisemitisme at forholde sig kritisk til det folkemord, der lige nu finder sted i Gaza

Mikkel Bolt, professor, IKK

»Jeg tror nærmere, der kan sive en politisering ind, som kan gøre et rum utrygt. Der vil altid være konkrete eksempler, hvor man føler sig intimideret eller usikker på, om man kan gå ind i det. Jeg prøver ikke være blind over for, at der kan være folk, der oplever utryghed, men at stille spørgsmålet som om det per definition ikke skulle være et inkluderede rum, det synes jeg er problematisk,« siger Eva la Cour. Mikkel Bolt overtager:

»Det er jo en anklage om, at der kunne være tilfælde af antisemitisme herude. Antisemitisme findes i det danske samfund samfund – ligesom islamofobi eller andre former for racisme. Det er et faktum, og det kan ikke udelukkes, at det findes i Studerende mod Besættelse i et omfang, som reflekterer det danske samfund. Men jeg tror faktisk, at der er væsentligt mindre antisemitisme her, end hvad du finder ude på gaden,« siger han og tilføjer:

»Og så er det vigtigt at insistere på, at det ikke er antisemitisme at forholde sig kritisk til det folkemord, der lige nu finder sted i Gaza.«

Signal i underskrift?

Spørgsmålet om, hvorvidt en propalæstinensisk demonstration er inkluderende eller ej, kan gøre det sårbart som ansat at sætte sit navn på et støttebrev, mener Eva la Cour.

»Internt er jeg egentlig ikke så bange for, hvad det har af konsekvenser. Men udadtil kan jeg da godt tænke over, om det kan sende et signal, at man har skrevet under på et støttebrev som dette på grund af den diskurs, der kører. Men fordi det pludselig er ’farligt’ at skrive under på, at man ikke støtter folkemord, bliver det endnu vigtigere at gøre det,« siger hun og tilføjer:

»Jeg føler mig meget berørt og ked af, at det overhovedet er et issue. Og jeg forstår godt dem, som måske har et scholarship i Tyskland ikke har lyst til at figurere med deres underskrift på et støttebrev som det her.«

Udadtil kan jeg da godt tænke over, om det kan sende et signal, at man har skrevet under på et støttebrev som dette på grund af den diskurs, der kører

Eva la Cour, postdoc, IKK

I er ikke bange for, at jeres chef hiver jer til side og spørger, hvorfor I har underskrevet en sådan støtteerklæring?

»Hvis min chef gjorde det, ville jeg sige, at jeg gør det, som står i min kontrakt. Og at jeg gør det, som er min medborgerlige ret – nemlig at bidrage til den demokratiske samtale,« siger Frida Sandström og Mikkel Bolt supplerer:

»Jeg oplever egentlig, at min institutleder og dekan har min ryg. Det her ligger inden for rammerne af akademisk frihed. Jeg mener snarere, problemet ligger i den kritik, der har været de senere år mod navngivne forskere og mod bestemte forskningsområder eller metoder,« siger han og peger på mistænkeliggørelsen af blandt andet migrationsforskning, postkolonial teori og critical race theory.

»Det er tale om en politisk delegitimering af helt legitime forskningsmetoder. Og det gør jo, at måske især yngre forskere overvejer nøje, hvordan de skal profilere og formidle deres forskning.«

Dialog med studerende

De tre ansatte har flere gange besøgt lejren for at tale med de studerende. De har dog ikke sovet i telt herude, og det tror de heller ikke, at andre ansatte har.

»Jeg tror, der er mange ansatte, som er oprørte over situationen i Gaza og derfor gerne vil deltage i den kritiske samtale, som finder sted i lejren. Der har været afholdt et møde, hvor der deltog cirka 50 ansatte, som diskuterede om og hvordan de kunne bakke op om de studerendes krav,« siger Frida Sandström og fortsætter:

Det her ligger inden for rammerne af akademisk frihed

Mikkel Bolt, professor, IKK

»En del ansatte har planlagt at afholde teach-ins, hvor de vil tale om studenterprotester historisk, definition af folkemord og Palæstinas historie. Det er jo deres arbejdsplads. De gør deres arbejde ved at deltage i den kritiske og demokratiske samtale på deres universitet.«

Mens vi laver interviewet, kommer en studerende over for at spørge de ansatte, om de kender en KU-forsker, som »vil være villig til at sige, at de har censureret sig selv til ikke at skrive offentligt om Palæstina.«

Det har ingen af de tre selv gjort, men der er ifølge dem ikke tvivl om, at nogle forskere censurerer sig selv.

Hvor meget arbejder I sammen med Studerende mod Besættelsen?

»Vi bakker op om deres krav til universitet. Som forskere lægger vi afstand til det igangværende folkemord og siger nej til besættelse og apartheid. På den måde deltager vi i en kritisk videnskabelig udveksling,« siger Frida Sandström og Mikkel supplerer:

»Nøjagtig ligesom ledelsen på KU, er vi i dialog med de studerende.«