Ekspert: Det er en dårlig undskyldning, når KU hævder, at universitetet ikke kan undgå at investere i ulovlige bosættelser

Studerende mod Besættelsens teltaktion på græsset på Københavns Universitetets område ved det gamle kommunehospital er gået ind i sin anden uge.

De propalæstinensiske aktivister har i alt seks krav til universitets ledelse, som de vil have opfyldt.

Hvis den her agenda er vigtig for KU, kunne man sagtens plukke de virksomheder ud af porteføljen

Steen Vallentin, forsker i bæredygtige investeringer, CBS

Et af kravene handler om KU’s investeringer i selskaber, der er på FN’s liste over virksomheder med aktiviteter i de ulovlige, israelske bosættelser på den palæstinensiske Vestbred. Det drejer sig konkret om virksomhederne Airbnb, Booking.com og onlinerejseselskabet eDreams ODIGEO, som KU har investeringer i for cirka en million kroner.

LÆS OGSÅ: Nidoblet på et år: Så mange millioner har Københavns Universitet investeret i virksomheder med ulovlige aktiviteter på Vestbredden

Ifølge universitetets ledelse er det med den nuværende investeringsmodel ikke muligt at undgå investeringer i virksomheder, som figurerer på FN’s liste.

Men den forklaring køber lektor ved CBS Steen Vallentin, der forsker i bæredygtige investeringer, ikke.

»Man kunne godt gøre det anderledes. Hvis den her agenda er vigtig for KU, kunne man sagtens plukke de virksomheder ud af porteføljen, som man ikke skulle være interesseret i at investere i,« siger han.

Hjælpen findes

Det er ikke Københavns Universitet selv, der varetager sine investeringer. I stedet er de overladt til kapitalforvaltere og er ifølge KU »indrammet af en etisk investeringspolitik«, som er vedtaget af bestyrelsen.

Men at universitetet ikke direkte selv står for sine investeringer umuliggør ifølge Steen Vallentin ikke, at man udelukker virksomheder med aktiviteter i de besatte områder.

»Der findes masser af investorer og eksterne kapitalforvaltere, der kan hjælpe aktører som Københavns Universitet med at sikre, at man får kagen skåret lige akkurat, som man ønsker. De kan foretage screeninger for hvad som helst og sammensætte produkter, som kan leve op til diverse politiske og etiske krav, som i dette tilfælde KU kan have,« siger Steen Vallentin.

I april i år var universitetets investeringer i virksomheder på FN-listen til diskussion i bestyrelsen, men drøftelserne førte ikke til nogen revidering af KU’s politik.

LÆS OGSÅ: Studerende efter drøftelse af KU’s investeringspolitik: »En kæmpe nothing burger«

»Bestyrelsen konstaterede, at der ikke aktuelt eksisterer et marked med investeringsprodukter, hvor virksomheder på FN-listen automatisk ekskluderes. Medmindre man beslutter helt at stoppe med at investere i virksomheder og i stedet anbringer alle midler under kapitalforvaltning i stats- eller realkreditobligationer,« lød det fra Københavns Universitet 7. maj 2024 på det sociale medie X.

Ifølge Steen Vallentin er det dog en sandhed med modifikationer.

Det lyder som en dårlig undskyldning

Steen Vallentin, forsker i bæredygtige investeringer, CBS

»At man skulle være nødsaget til at gå ud af aktiemarkedet og i stedet investere i statsobligationer, hvis man skal tage den slags etiske hensyn, det lyder som en dårlig undskyldning,« fastslår han.

Betyder det, at man sagtens kan få sine eksterne kapitalforvaltere til at undgå investeringer i virksomheder på FN-listen?

»Det er klart, at jo flere hensyn, man skal tage, jo dyrere kan det blive, men ja, selvfølgelig kan man det,« siger han.

Uniavisen har forsøgt at få et svar på kritikken fra ledelsen på Københavns Universitet. De har dog afvist at stille op af respekt for den igangværende dialog med Studerende mod Besættelsen.

Dilemmafyldt farvand

FN’s liste med virksomheder, der har aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder, ulovliggør ikke investeringer i virksomheder, der optræder på listen.

»Det er vigtigt at understrege, at FN ikke kan lave en liste, der forpligter nogen dansk investor til at følge bestemte retningslinjer. Det er altid anbefalinger,« fastslår Steen Vallentin.

Han forklarer, at det etiske aspekt i investeringer er kommet mere i fokus i de senere år, men at spørgsmålet allerede har været væsentligt for investorer siden slutningen af 1990’erne. Det er især, når der opstår konflikter med meget polariserede debatter rundt om i verden, at der kommer fokus på det, fortæller Steen Vallentin.

»Det er ofte et pres, der kommer fra baglandet, som stiller krav til investeringer. Og det er jo også tilfældet i denne sag,« siger han.

LÆS OGSÅ: Fakta: Teltlejr på KU. Hvad er op og ned?

Ifølge lektoren er dilemmaet altid, at virksomheder, organisationer og pensionskasser vil være varsomme med at stille for mange krav til investeringer, fordi de ikke ønsker at agere udenrigspolitisk. Hvis et land eller område er underlagt sanktioner fra FN eller EU, er det omvendt meget nemmere at stoppe investeringer i det bestemte område.

»Men når det ikke er tilfældet, kan man så forvente, at virksomheder har deres egen politik, som ligger ud over den officielle danske politik? Det kan man måske godt i nogle særlige tilfælde, men det er en balancegang, der beror på vurderinger fra gang til gang, og som også er forskellig fra investor til investor,« siger Steen Vallentin.

Nogle politiske emner vil ifølge lektoren også være sværere for investorer at tage højde for.

»Man kunne for eksempel sige, at hvis man kerer sig om menneskerettigheder, bør man være varsom med at investere i virksomheder, der har aktiviteter i Kina. Så skulle det udelukke virkelig mange virksomheder, og i dagens marked er det praktisk talt umuligt. Det viser jo bare, hvor dilemmafyldt et område, det er,« siger Steen Vallentin.

LÆS OGSÅ: Studerende efter møde med rektor: »Jeg tror faktisk, de lytter til os nu«