100 år for og af studerende

DEN SIDSTE LØRDAG i efterårsferien holdt Studenterrådet sin efterårsgeneralforsamling, og med ’årsskiftet’ træder vi nu ind i et ganske bestemt år. Den 21. december 1911 godkendte KU’s lærerforsamlingen nemlig en treårig forsøgsordning, og den 28. marts 1912 blev der for første gang afholdt valg til Studenterrådet.

Det er altså i år 100 år siden, at Studenterrådet blev skabt af aktive studerende på KU. Studenterrådets historie vidner om et fællesskab med drømme, mål og konkrete krav til forbedringer. Mange krav er stadig de samme som dengang i 1912, mens andre er blevet indfriet og udviklet over årenes løb.

KØBENHAVNS UNIVERSITET ER ikke mindst siden 60’erne vokset eksplosivt. I 1912 var der cirka 2.700 studerende på KU. Det er 500 færre end det samlede antal studerende på medicinstudiet i år. Samtidig har det aldrig været vigtigere at tage en uddannelse end det er i dag. Nu er det ikke bare onklen, der spruttende over snapsen til julefrokosten forklarer, at det er altafgørende at have noget at falde tilbage på. For tiden slås politikerne nærmest med hinanden om at få lov til at sætte den største streg under vigtigheden af uddannelse.

DET MARKANTE POLITISKE FOKUS på uddannelse, forskning og på højtuddannet arbejdskraft, har derfor sat os studerende i fokus som samfundsgruppe mere end nogensinde før. Aldrig har medierne skrevet så meget om studieoptag, eksamensræs, boligforhold og studiestress. Men også i form af byger af tiltag, der skal få os hurtigere igennem, samtidig med at der er en forventning om 15-timers studiejob, praktikforløb og verdensklassefordybelse. Det skorter ikke på tiltag som velmenende ledelser og politikere vil presse ned over hovedet på studerende. I stedet burde man have tillid til, at studerende kan træffe kvalificerede beslutninger. Og det både på egne vegne og på universitetets.

ET GRUNDLÆGGENDE KRAV fra studerende har altid været indflydelse på vores uddannelser. Denne indflydelse nåede sit umiddelbare højdepunkt i 1970’erne for siden at blive væsentligt begrænset, både igennem universitetsloven fra 2003 og ved utallige centraliseringer på Københavns Universitet. Og det til trods for, at vi gang på gang beviser, at jo flere studerende, der engageres i beslutningsprocessen, jo mere kvalificerede bliver vores uddannelser, studiemiljøet og universitetets beslutninger i det hele taget. Beslutningerne på KU bliver bedre, hvis man inddrager dem, der er på universitetet til daglig.

STUDENTERRÅDET VIL med garanti også de næste 100 år arbejde hårdt for at sikre, at de studerendes kvalificerede meninger om deres uddannelser får en central plads, når der tages beslutninger på KU. I hvert fald vil vi bruge det kommende år på at sikre os studerende maksimal indflydelse på vores hverdag.

Artiklen er bragt som Studenterkommentar i papirversionen af Universitetsavisen, nr. 8 2011, torsdag den 3. november 2011.