Tilgiv mig – for jeg er et halvgammelt røvhul

KÆRE NYE STUDERENDE på Københavns Universitet

TILGIV MIG – for jeg er et halvgammelt røvhul, der ligesom vores politikere er tilbøjelig til at glemme, at vi blev uddannet længe før finanskrisen, hvor der ikke var noget at frygte, the only way was up, og man altid kunne tage en ny uddannelse eller leve af dagpenge, indtil man fandt noget, man gad forlade sofaen for.

DET ER DERFOR, jeg har haft så svært ved forstå jeres problem.

OG JEG BURDE ELLERS have fanget det. I Uniavisen har vi skrevet om det igen og igen de seneste år. Vi har snakket med studiepræster og studievejledere, der fortæller, hvordan I står i kø for at fortælle om frygten for ikke at slå til. Interviewet adskillige af jer, der på papiret burde kunne surfe gennem pensum, men som alligevel bukker under. Fremlagt undersøgelser, der har kortlagt, at antallet af studerende, der lider af stress og depressioner, er eksploderet.

ALLIGEVEL HAR JEG IKKE forstået det. Men så læste jeg to linjer på side 24 i dette nummer af Uniavisen, som fik det til at dæmre. De lyder sådan her: »Antropologi tiltrækker elitestuderende med tårnhøje gennemsnit fra gymnasiet. Nu dropper instituttet alle karakterer på første år for at værne om de studerendes mentale sundhed«.

DET ER ET PARADOKS, der er til at tage at føle på.

I EN TID, hvor det endnu engang bliver debatteret, om det store optag til universiteterne betyder, at der slippes »for mange for dumme« studerende ind (se seneste runde af debatten i Magisterbladet og Berlingske), er der alvorlige problemer i den anden ende af spektret: Dem, der sagtens kan følge med i timen, falder fra.

NU ER DEN ved at synke ind. En del af jer er pressede. Af fremdriftsreform og egne forventninger. Måske ligefrem bange for, om I kan klare det, og om I er gode nok og hurtige nok. Og vi – de gamle røvhuller, der kører butikken – taber en del af jer på gulvet. På Antropologi, hvor det kræver et snit fra gymnasiet på 10,8 overhovedet at komme ind, er der en femtedel, der ryger ud.

JEG ER OGSÅ ved at forstå, at min automatreaktion – som har ligget et sted mellem »Tør øjnene« og »Måske skulle I så bare finde på noget andet at lave« – ikke er særligt produktiv. For vi har problemet her og nu.

MÅSKE ER ANTROPOLOGIS eksperiment noget af det, der skal til. Måske vil det give studerende mod til at fumle, fejle og ind imellem sige fuck til fremdrift og forventningspres, uden at frygte, at jorden går under (den slags er Kim Jong-uns ansvar). Og måske vil det gøre det nemmere at opdage, hvor fantastisk et sted, Københavns Universitet kan være for et nysgerrigt sind.

VELKOMMEN!