100 KU-forskere arbejder for lægemiddelindustrien

Cirka 100 forskere fra Københavns Universitet (KU) fungerer ved siden af deres faste arbejde som konsulenter, rådgivere, dataindsamlere, undervisere og foredragsholdere for lægemiddelindustrien. Nogle ejer tilmed aktier i de samme virksomheder.

De fleste er ansat på Københavns Universitetshospital, der er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på KU og sundhedsvæsenerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland, viser en gennemgang af de cirka 1.500 tilladelser Lægemiddelstyrelsen har givet læger og tandlæger til at arbejde for industrien.

Et af formålene med Københavns Universitetshospital er at drive medicinsk sundhedsforskning. Forskerne tester altså blandt andet virkningen af ny medicin ved kliniske forsøg på patienter, heraf en del forsøg for medicinalvirksomhederne.

En uheldig sammenblanding af interesser, mener Peter Gøtzsche, der er direktør for Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet.

Cochrane er en international, uafhængig, non-profit organisation der har til formål at bringe opdaterede og præcise informationer om de gavnlige og skadelige virkninger af behandlingerne der benyttes i sundhedsvæsenet.

»Det er veldokumenteret at pengene styrer den medicinske forskning. Der bliver manipuleret med alt lige fra forskningsdesign til dataanalyse. Forskellen mellem at fremlægge alle resultater ærligt eller kun de mest positive kan være milliarder af dollars værd på verdensmarkedet. Selektiv rapportering er reglen mere end undtagelsen,« siger Peter Gøtzsche.

Køber velvilje
Han peger på at internationale undersøgelser viser at det er umuligt for læger og forskere at bevare deres objektivitet og uafhængighed samtidig med at de arbejder for eller modtager gaver fra industrien.

»Industrien har en interesse i at knytte folk der kan påvirke brugen af lægemidler, til deres virksomhed. De køber sig til goodwill med konsulenthonorarer og gaver til forskere og opinionsdannere. Lægerne og forskerne svarer i interviewundersøgelser at de ikke føler at de selv lader sig påvirke, men at deres kolleger gør det. Det hænger ikke sammen. Industrien bruger jo ikke store beløb på at give gaver, fine middage og store konsulenthonorarer hvis det ikke havde en effekt,« siger Peter Gøtzsche.

Mats Lindberg, kontaktperson for Læger uden Sponsor og ledende overlæge ved Medicinsk Afdeling Aabenraa-Haderslev, har samme opfattelse.

Læger uden Sponsor er et netværk af læger og lægestuderende som ønsker at fremme uafhængighed af kommercielle interesser i såvel forskning som patientbehandling.
»Der er ingen tvivl om at finansielle relationer til lægemiddelselskaber påvirker lægers holdninger til disse selskaber, til deres produkter og generelt til lægemiddelindustrien,« siger han.

Fortæl, hvad I tjener
Ifølge Mats Lindberg viser en lang række undersøgelser at sponsorering af forskning kan påvirke både resultater og konklusioner i kliniske studier. Der er også dokumentation for at læger der deltager i lægemiddelfirmaers symposier og kongresser og accepterer sponsorering af middage og rejser, er mere tilbøjelige til at ordinere sponsorens præparater.

»Det er naivt at tro at man ikke bliver påvirket af den slags relationer til industrien da al forskning på området tyder på det modsatte. Københavns Universitet bør gøre sig klart hvilken grad af uafhængighed man vil forlange af forskerne og underviserne. Det kan selvfølgelig være en fordel for universitetet at samarbejde med industrien, men det er næppe en fordel for universitetet at dets ansatte ved siden af har finansielle relationer til private lægemiddelvirksomheder. Universiteterne bør forlange at deres ansatte tydeligt deklarerer deres finansielle interessekonflikter for de studerende. Beløbsstørrelsen bør efter min mening indgå i deklarationen,« siger Mats Lindberg.

Professor Peter Sandøe, medlem af Praksisudvalget på KU der behandler sager om god videnskabelig praksis, mener at KU burde overveje at indføre en grænse for hvor store honorarer forskere må modtage, eller helt forbyde dem at sige ja til penge.
»Jeg anser personligt de astronomiske konsulenthonorarer mange forskere modtager fra private virksomheder, for at være det klart største og mest underbelyste problem,« siger han.

Begrænset viden
Lægemiddelindustriens seneste undersøgelse af den kliniske forskning i Danmark hvor 25 lægemiddelvirksomheder medvirkede, viste at virksomhederne samlet brugte 332 millioner kroner i 2007 på honorarer og andre ydelser fra blandt andet sygehuse, universitetsinstitutioner, investigatorer og konsulenter.

Ifølge Peter Gøtzsche har man ellers en meget begrænset viden om honorarernes størrelse herhjemme, men det er ved retssager i Storbritanien og USA kommet frem at nogle medicinalforskere og læger i de i to lande modtager store summer.

Således kan opinionsdannere i Storbritanien få 5.000 pund eller godt 42.000 kroner for en times undervisning. En læge har også modtaget 50.000 pund eller over 400.000 kroner for at være medlem af et advisory board. I USA er det ligeledes kommet frem at en læge fik 400.000 dollars eller cirka to millioner kroner for otte dages konsulentarbejde.

Peter Gøtzsche mener at det som minimum må kræves at beløbene bliver lagt åbent frem herhjemme. Desuden må det sikres at lægerne der medvirker ved kliniske forsøg, har
adgang til samtlige rådata og kan publicere dem uden for-udgående tilladelse fra sponsor og uden at risikere sagsanlæg. Desuden skal alle rådata lægges åbent frem så uafhængige forskere kan kontrollere dem.

Bedre sikring
Klinisk prodekan for Region Hovedstaden, dr.med. Ole Faber, mener at modstandere af lægemiddelindustriens magt har delvist ret i deres kritik. Han understreger dog at samarbejdet i langt de fleste tilfælde foregår fuldstændig problemfrit, og at der er meget få sager om videnskabelig uredelighed inden for området.

Sidste år behandlede Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed syv sager, heraf var de to fra det medicinske område. I 2007 behandlede de 13 sager hvoraf fem var fra medicin.
Han tilføjer at industrien var nærmest enerådende for 20 år siden, men at der i dag er indført bedre sikringsmekanismer. Således har EU lavet en vejledning for god klinisk praksis, og i Danmark fører Lægemiddelstyrelsen tilsyn med forsøgene.

»Men det er klart at medicinske forskere er i en udsat position for at blive presset til at bøje forskningsresultaterne i en retning der er interessant for sponsor. Der er rigtig mange penge involveret, så nogle få går over stregen ligesom det er tilfældet med doping i idrætsverdenen,« siger Ole Faber.

Han tilføjer at problemerne omkring hvem der har rettighederne til rådata, opstår når et medicinalfirma afprøver et nyt præparat en sidste gang på et stort antal patienter inden det sendes i handlen. Så testes præparatet på flere hospitaler samtidigt for at få et tilstrækkeligt antal testpersoner. I disse tilfælde er det virksomheden der sidder med retten til det samlede datamateriale mens forskerne på det enkelte hospital kun kan se deres egne testresultater.

»Forskerne skriver den endelig konklusion, men medicinalfirmaet er med hele vejen og vil selvfølgelig ubevidst mene at testresultaterne er meget positive,« siger Ole Faber.

Ingen kæmpe beløb
Ifølge Henrik G. Jensen, kontorchef i afdelingen for forbrugersikkerhed i Lægemiddelstyrelsen, skal alle læger og tandlæger der har ret til at ordinære medicin, søge om tilladelse hvis de ønsker at være tilknyttet eller drive en lægemiddelvirksomhed. De skal også oplyse hvor meget de tjener.

Reglerne skal sikre patienterne at lægerne behandler dem efter faglige forhold og ikke ordinerer dem et bestemt præparat fordi det er i deres egen økonomiske interesse.
»Vi er ikke urolige over størrelsen på de konsulenthonorarer vi ser. Det hele ser seriøst og pænt ud,« siger Henrik G. Jensen.

Han tilføjer at Lægemiddelstyrelsen i hvert enkelt tilfælde vurderer om honorarets størrelse står i et rimeligt forhold til den indsats lægen yder. Betalingen for at holde et foredrag svinger, men ligger oftest på nogle tusinde kroner. I langt de fleste sager har lægen fået under 40.000 kroner.

»Åbenheden gør at lægemiddelvirksomhederne må være realistiske i deres lønninger,« siger Henrik G. Jensen.