»12 timer for alle BA-studerende var en stjernestund«

Hvad har gjort størst indtryk på dig år?
På det generelle niveau har EURO-krisen, herunder ungdomsarbejdsløsheden i Sydeuropa gjort stort indtryk i 2012. Når man tænker på, hvordan de store kriser i det 20. århundrede udviklede sig i det fragmenterede Europa, er det særdeles positivt at EURO-landene nu arbejder for en fælles bank- og finansordning. Og med den ændrede politisk-økonomiske – og universitære – balance i verden er det afgørende, at hele EU står sammen om at koordinere og agere fælles på det internationale makroniveau. Jeg synes, at de europæiske takter, trods tunge problemer, er rimelig positive her ved slutningen af 2012.

Så er der ’Europas naboer’ i Mellemøsten, hvor nye generationer af unge har taget de første skridt til en fuldstændig forandring af samfundene. Det er i sig selv meget positivt, men udviklingen er lige nu fyldt med både håb og frygt for, hvad det vil føre til. Jeg synes, at der er optimisme at hente i den vilje og energi, der startede Det Arabiske Forår, men nogle steder – lige nu særligt i Syrien – har det frygtelige omkostninger. Jeg håber og tror, at det i det lange løb vil vise sig at være den del af verdens transition til friere og mere lige samfund, og hvor viden og uddannelse står lige så centralt som hos os.

Hvilken begivenhed har defineret dit 2012 på Københavns Universitet
På KU var fusionen og uddannelserne de store temaer i 2012. Jeg er stolt over, hvordan tusinder af medarbejdere og studerende i dette år har arbejdet med at gennemføre denne reorganisering, også på det faglige område, som var hele idéen bag fusionerne. Og det til trods for den usikkerhed for den enkelte, som processen for en tid indebar.

For uddannelserne på KU var beslutningen om minimum 12 timer for alle bachelor-studerende i mine øjne en stjernestund – både i substansen og som signal. Dette til trods for de relevante forbehold man også på dette felt kan tage vedrørende relationen mellem kvantitet og kvalitet. På tilsvarende måde ser jeg de studerendes kommende deltagelse i ansættelsesudvalgene vedrørende faste VIP’ere som et styrket fokus på uddannelseskvalitet, -udvikling, og –prestige, men uden at den fremragende forskning trænges i defensiven. På sin vis bliver det lidt sværere at blive fastansat på KU, og kriterierne bliver lidt mere som i den angelsaksiske verden. Sådan må det være, hvis vi fortsat skal stå distancen. Verden venter ikke på KU.

Hvad er dine håb for KU-året 2013
For 2013 er mit ønske, at den relative budgetstabilitet giver os på KU et år med ’intensiv arbejdsro’ til at realisere de mange planer og projekter, der udspringer af idérigdommen på alle universitetets institutter og fakulteter.

Jeg har også nogle idéer om, hvordan vi kan skabe mere sammenhæng og medindflydelse på universitetet i sin helhed, og det er mit håb at disse planer, nu hvor vi har gennemført en Arbejdspladsvurdering med en flot svarprocent, i 2013 kan realiseres i samarbejdet mellem ledelse, medarbejdere og studerende. En engagerende og dynamisk konstellation mellem ledelsesarbejde, medbestemmelse og idéfrihed for den enkelte er afgørende for universitetets evne til at udfylde sin opgave for den enkelte og for samfundet i årene som kommer.