Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

122 kroner i timen efter 28 år med moppen

LØN 4 - Jeanette Stampe Andersen har gjort rent på Teologi, siden hun var 17 år. Trods den lave løn og risikoen for at blive nedslidt, er hun godt tilfreds med sit arbejde

122 kroner i timen, 22.200 kroner om måneden, inklusiv pension og alle tillæg, og 14.500 kroner udbetalt.

45-årige Jeanette Stampe Andersen har trofast holdt Det Teologiske Fakultet i Købmagergade fnugfri i 28 år, men rig bliver hun aldrig af sit arbejde som rengøringsassistent, har hun for længst erkendt.

Trods den dårlige løn ville vil hun ikke bytte med nogen, men det er ikke fordi hun synes, at det er specielt morsomt at vaske gulv og rydde op efter andre.

»Hvis jeg kun gik med min moppe og ikke andet, ville det være for kedeligt, men jeg er typen, der blander mig i alt og så at sige får tingene til at glide. Jeg plejer at sige, at fakultetet er mit hus, og alle de andre bare har lov til at være her,« siger hun og smiler.

Ved siden af rengøringen har hun også været arbejdsmiljørepræsentant i 20 år, er aktiv i det faglige arbejde i klubben og tager initiativ til at få vagtplanerne til at gå op.

Hun bryder sig ikke om, at der gives løntillæg til udvalgte medarbejdere, de såkaldte fedterøvstillæg, som de også kaldes.

»Det ville ikke være fair, hvis jeg blev belønnet, bare fordi jeg er mest fremme i skoene. Det ville give sure miner blandt kollegerne, og det ville dreje sig om så få ekstra kroner, at det ikke ville være værd at ødelægge sammenholdet for. Vi er ufaglærte, og det ved vi godt. Jeg kunne personligt have taget mig sammen og taget en uddannelse, hvis jeg var utilfreds,« siger hun.

Årene gik

Jeanette Stampe Andersen begyndte at gøre rent på Teologi som 17-årig. Det var meningen, at det kun skulle være for en begrænset periode, indtil hun fik en læreplads som kok, men kort efter mødte hun sin mand, der dengang havde natarbejde. Så kunne hun godt se, at det ikke ville være det smarteste karrierevalg, hvis de skulle skabe en familie sammen. Hun valgte derfor at blive, og så gik årene.

Det var ikke let at få økonomien til at hænge sammen, da børnene, der er 21 og 23 år i dag, var små.

»Vi havde ikke specielt meget at rutte med, så jeg ved godt, hvor leverpostejen er billigst og er god til at gå på udsalg. Men jeg ville ikke være blevet her i 28 år, hvis jeg ikke var glad for mit arbejde. Jeg har nok lært at affinde mig med lønnen. Sådan har mit liv bare formet sig,« siger hun.

Jeanette Stampe Andersen peger på det sociale sammenhold mellem de fire ansatte i sin gruppe, muligheden for at arbejde selvstændigt og planlægge sit eget arbejde i løbet af dagen og arbejdstiden, som de bedste sider ved jobbet. Hun møder klokken seks og har fri 13.30, så der er stadig fritid til at pleje hendes store interesse – at ordne sin have.

Hårdt arbejde

Det værste ved jobbet, udover den lave løn, er hun ikke i tvivl om. 300 kvadratmeter i timen skal hun holde rene og pæne, hvis der vel at mærke ikke er sygdom eller ferie.

De fire rengøringsassistenter på Teologi begyndte som nogen af de første på KU at arbejde som en gruppe eller i et team, som det kaldes i branchen. Det betyder, at de selv skal få vagtplanen til at gå op og skal dække ind for hinanden i tilfælde af korterevarende sygdom eller ferie. Så hvis bare en er væk, skal de andre gøre 100 kvadratmeter ekstra rent i timen uden at få ekstra betaling for det, som de gør i private rengøringsfirmaer.

»Det er et meget hårdt arbejde, så mange får problemer med knæene, men jeg har ingen smerter efter 28 år, så nogen må jo have holdt hånden over mig,« siger hun.

To ud af de fire assistenter i hendes team har problemer med knæ, skuldre og hænder, og den ene har fået indopereret et nyt knæ.

Jeanette Stampe Andersens største ønsker til fremtiden, udover lidt mere i løn, er, at man undgår at rengøringen på Teologi bliver privatiseret, som den er blevet på Humaniora. Vilkårene er nemlig bedre på universitetet end i det private erhvervsliv, mener hun.

Og så kunne hun godt ønske sig, at de studerende respekterede hendes arbejde lidt mere og ikke lod kaffekopper og aviser flyde overalt.

»Jeg tror ikke de tænker over det. Det trøster jeg mig i hvert fald med,« siger hun.

clba@adm.ku.dk

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.

Seneste