125 millioner skal gøre naturvidenskabelige undervisere klogere på deres studerende

Underviserne på Naturvidenskab skal være endnu mere bevidste om, hvad der fungerer godt og mindre godt i undervisningen.

»Hvad er den gode måde at undervise på, når vi er ude sammen med vores studerende på Møns Klint? Hvad er vores erfaringer derfra, og kan vi bruge de erfaringer i vores laboratorie på kemiuddannelsen,« spørger Jan Alexis Nielsen, der er institutleder på Institut for Naturfagenes Didaktik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet.

Han håber at finde frem til nogle videnskabeligt funderede svar på, hvordan den enkelte forsker kan tilrettelægge undervisningen på den bedste måde for sine studerende – og det samme gælder for fakultetets tilrettelæggelse af undervisningen i laboratorierne.

Derfor er Jan Alexis Nielsen glad for, at Novo Nordisk Fonden har bevilget 125 millioner kroner til Center for University Science Education (USE Center), som netop skal forske i de bedste måder at lave naturvidenskabelig undervisning over de næste fem år.

Studerende forlader studiet

Ifølge Jan Alexis Nielsen har det hidtil været holdningen hos de store fonde, at universiteterne selv skulle betale for forskningen på dette område.

Men Jan Alexis Nielsen tror, at en af grundene til, at Novo Nordisk Fonden er blevet ansporet til at støtte oprettelsen af USE Center er, at de studerende inden for STEM-fagene er tilbøjelige til at forlade naturvidenskaben for altid, hvis først de er droppet ud af en bacheloruddannelse.

Hvis man er underviser i en 30 år lang karriere, sker der rigtig mange ting, man skal være opmærksom på

Institutleder Jan Alexis Nielsen

Derefter finder de studerende vej til helt andre studier.

»Og det er en udfordring for os alle, når de forlader naturvidenskab, for vi har nogle meget store samfundsproblemer, som vi kun får løst med gode, stærke kandidater fra naturvidenskab,« siger Jan Alexis Nielsen.

Det Naturvidenskabelige Fakultet har siden år 2000 selv investeret i undervisningens mål og indhold, men de 20 millioner kroner i eksterne bevillinger til området har ikke været nok til at komme i mål med ambitionerne.

Så den nye store bevilling vil ifølge Jan Alexis Nilsen kunne give Det Naturvidenskabelige Fakultet en viden, som det har stået og manglet.

»På et solidt og validt forskningsbaseret grundlag kommer USE Centerets forskning til at gå ud på at samle undervisningserfaringer og få dem til at virke andre steder i organisationen,« siger han.

Naturvidenskabelig diversitet, tak

Undervisernes første møde med de nye naturvidenskabsstuderende kan være afgørende, mener institutlederen.

»Centret kan bidrage til, at vi får en solid viden om, hvordan vi møder de nye studerende på den bedste måde. Håbet er, at det for hver enkelt studerende er tydeligt fra begyndelsen, hvorfor undervisningen er tilrettelagt på en bestemt måde,« siger Jan Alexis Nielsen.

En af de ting, som fakultetet mangler viden om, er diversitet.

»Menneskene her er meget forskellige, og vi skal derfor vide mere om diversitet. Det gælder for eksempel binære og nonbinære køn og vores rigtig mange internationale studerende og undervisere, som vi bør være mere opmærksomme på i undervisningen,« siger Jan Alexis Nielsen.

De emner vil USE-Centeret bygge en forskningsbase op omkring.

»Desuden ændrer forholdene og opgaverne på et universitet sig hele tiden. Der kan komme nye emner som generativ AI, og samfundets ønsker til uddannelserne ændrer sig. Hvis man er underviser i en 30 år lang karriere, sker der rigtig mange ting, man skal være opmærksom på,« siger han.

»Så på den måde er det en solstrålehistorie, når Det Naturvidenskabelige Fakultet selv har investeret siden årtusindskiftet i, at deres undervisere skulle have adgang til forskningsbaserede input. Det var en begyndelse, der nu bærer frugt med Novo Nordisk Fondens bevilling,« siger Jan Alexis Nielsen og tilføjer:

»Jeg håber jo, at alle KU’s seks fakulteter får adgang til de samme muligheder over tid.«