Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

18,4 millioner til forskning i flygtninge, høretab og jordfordeling

Bevillinger — Tre lektorer får i omegnen af seks millioner til at udvikle deres forskningsfelt – i et tæt samarbejde med civilsamfundets frivillige og med ansatte i den offentlige forvaltning.

Tre forskere, som er særligt interesserede i at arbejde med samfundsudfordringer, har tilsammen modtaget 18,4 millioner kroner fra Velux Fondens HUMpraxis-program.

Alle er ansat som lektorer på det humanistiske eller samfundsvidenskabelige fakulteter ved Københavns Universitet (KU).

Et kendetegn for HUMpraxis-programmet er, at jo mere forskerne i deres ansøgning har lagt vægt på, at de vil arbejde sammen med andre partnere – for eksempel humanitære organisationer, boligforeninger, ngo’er, kommuner og forvaltninger – jo mere sandsynligt er det, at forskerne vil modtage en bevilling.

Meningen med HUMpraxis-programmet er nemlig, at forskerne skal ud og arbejde sammen med dem, der sidder til daglig med samfundets problemer, inden for social-, aldrings- og miljøområdet – som er Velux Fondens væsentligste uddelingsområder.

6,2 millioner til at undersøge flygtningeområdets grænseflader

En af modtagerne er etnolog Marie Sandberg, lektor på SAXO-instituttet på Det Humanistiske Fakultet ved KU. Hun har også været centerleder for Centre for Advanced Migration Studies (AMIS) siden februar 2019.

Marie Sandberg har modtaget en bevilling på 6,2 mio. kroner til forskningsprojektet Boundary Work.

Hun vil undersøge nye grænseflader mellem flygtninge i Danmark, civilsamfundet og statens krav til dem – og hvad det betyder for flygtningene, når myndighedernes krav til dem ændrer sig hele tiden.

»Vi vil gerne finde ud af, hvad det er for en grundlæggende usikkerhed, det skaber i flygtningenes hverdag, at de både skal være arbejdsmarkedsparate og lære det danske sprog, samtidig med at de hele tiden får besked om, at de kun er her på lånt tid i Danmark og kan blive sendt hjem igen,« siger Marie Sandberg.

Ny viden skal indgå i undervisningen på uddannelserne

Ifølge hende oplever også de frivillige i civilsamfundets humanitære organisationer, at der sker mange forandringer for tiden, for de er nødt til at blive stadig mere professionelle i deres indsats, efterhånden som lovgivningen for flygtninge bliver mere og mere kompleks. Derfor skal de frivillige udvikle en større specialviden – især om jura og sociale problemstillinger. Det skal flygtningene i øvrigt også til en vis grad ifølge Marie Sandberg, så de selv kan være aktive i forbindelse med behandlingen af deres sag.

»Vi går derfor ud og undersøger alle aktører, så Boundary Work er teamsamarbejde imellem forskere fra AMIS ved KU og Professionshøjskolen Absalon samt DRC Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors,« siger Marie Sandberg.

Hun ser det som en fordel, at der indgår så mange, betydende partnere fra såvel forskning som  praksis, for det betyder ifølge Marie Sandberg, at projektets resultater vil blive både forskningsbaserede og praksisrelevante, når Boundary Work engang er slut, og derfor vil de blive brugt til noget.

»Professionshøjskolen Absalon vil uddanne socialrådgivere, hvor vores viden kommer til at indgå i deres uddannelse, ligesom den kommer til at indgå i undervisningen på KU’s internationale kandidatuddannelse Advanced Migrations Studies,« siger Marie Sandberg.

5,9 millioner til at undersøge sociale rum for mennesker med høretab

En anden modtager af HUMpraxis-programmets bevillinger er lektor Inge Kryger Pedersen på Sociologisk Institut ved KU. Hun underviser også i almen sociologi og sociologisk teori om sundhed på bachelor- og kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab.

Inge Kryger Pedersen arbejder på projektet Hvordan hører vi sammen, der skal undersøge, hvordan mennesker med høretab kan komme bedre med i gode og givende sociale fællesskaber, og hun modtager 5,9 mio. kroner til det formål.

Anledningen til hendes projekt er paradoksalt nok, at efterhånden som høreteknologien er blevet særdeles veludviklet, er den professionelle viden om nogle vigtige sociale aspekter for høreområdet ’spredt for alle vinde’, som hun siger, samtidig med at de sociale problemer ikke er forsvundet.

Samarbejde med efterskole

Ifølge Inge Kryger Pedersen er udfordringen i dag især dårlig akustik eller støj på skoler og på arbejdspladser (som for eksempel i åbne kontorlandskaber) og en manglende faglig eller politisk opmærksomhed på de kommunikative og mikrosociale konsekvenser ved det.

Ifølge Inge Kryger Pedersen viser socialforskningen, at hørehæmmede slås med social isolation og tab af energi som et udbredt socialt problem. Inge Kryger Pedersen ønsker med sit projekt at undersøge ’gode sociale rum’ på Frijsenborg Efterskole, hvor en fjerdedel af eleverne har høretab – Hvad gør efterskolen for at skabe de gode sociale sammenhænge, som eleverne har savnet i folkeskolen og andre steder?

Inge Kryger Pedersen håber, at undersøgelser af de uformelle sammenhænge og hverdagssituationer kan skabe og samle viden og redskaber, så det bliver muligt at forbedre de sociale rum for de studerende på uddannelsesinstitutionerne og i skolerne samt medarbejdere på arbejdspladserne.

Som forsker arbejder hun i sit projekt sammen med (foruden som før nævnt Frijsenborg Efterskole): Høreforeningen, Castberggård Job- og Udviklingscenter & Højskole samt VIVE.

6,3 millioner til nye fortællinger om landskab og jordfordeling

Den sidste KU-modtager af penge fra HUMpraxis-programmet er lektor Stine Krøijer, der er ansat på Institut for Antropologi ved KU.

Stine Krøijer har modtaget et beløb på 6,3 mio. kroner. Pengene skal gå til forskning i jordfordeling, der i de senere år er kommet højt op på den politiske dagsorden som en del af løsningen på landbrugets bidrag til klima- og biodiversitetskrisen.

Stine Krøijer er ligesom mange andre bekymret over klimaforandringerne og den store masseuddøen af arter, der sker i dag, og det har været med til at inspirere hende til projektet.

Problemet i Danmark i dag er, ifølge Stine Krøijer, at landskaberne både skal favne landbrug, natur, friluftsliv, lokal udvikling og skal bidrage til at nedbringe landets drivhusgasudledninger, og det rummer kimen til lokale konflikter om, hvordan et landskab skal se ud, hvordan det skal bruges, og hvem det bør gavne i fremtiden.

»Jeg vil gerne genoplive den klassiske antropologiske interesse for menneskers fortællinger om naturen og landskabet, fordi jeg tror fuldt og fast på, at nye fortællinger er nøglen til at forme nye måder at være i verden på. Det er i hvert fald det, vi vil teste i samarbejde med blandt andet Naturstyrelsen,« siger hun.

Stine Krøijer skal arbejde sammen med Naturstyrelsen Himmerland, andre forskere fra KU og med kommunerne Mariagerfjord, Viborg og Randers. Sammen skal parterne undersøge landskabets fortællinger igennem narrative interviews, markvandringer og audiovisuelle metoder.

93 interessetilkendegivelser: Kun fem endte med at få penge

Ifølge Velux Fonden skal forskerne og alle andre deltagere i projekterne efter de måske tre, fire eller fem år, som et projekt varer, have fundet frem til konkrete løsninger på nogle samfundsproblemer.

Velux Fondens HUMpraxis-program fik i 2020 i alt 93 interessetilkendegivelser fra forskere. Deraf blev 15 inviteret til at indsende fulde ansøgninger, og de modtog projektmodningsmidler til formålet på op til 100.000 kroner.

Af de femten endte de fem med at få en bevilling. De tre af dem er altså fra KU, mens de to resterende modtagere er forskere ved AAU og RUC. I alt var der afsat 30 mio. kroner til HUMpraxis-programmet i 2020.

Annonce
Annonce

Seneste