200 millioner kroner i underskud i 2014 – ingen stor fyringsrunde i vente

Udsigten til et underskud på 200 millioner kroner kunne måske få en del bestyrelsesmedlemmer til at ryste på hænderne, men ikke på Københavns Universitet (KU), hvor omsætningen har rundet otte milliarder kroner og egenkapitalen er på lidt over en milliard kroner.

Ledelsen fik derfor også først og fremmest ros for budget for 2014, der blev vedtaget på bestyrelsesmødet tirsdag den 10. december.

Rektor Ralf Hemmingsen oplyste i sin beretning, at der er ro om KU´s økonomi indtil 2016, da et bredt flertal i Folketinget har indgået et flerårigt forlig om forsknings og uddannelsestilskuddet til universiteterne.

Nye forskere

Det betyder, at ledelsen tør fortsætte arbejdet med at rekruttere og ansætte 300 nye forskere (VIP) i 2013 og 2014, og tære på egenkapitalen.

»Det bedste budget nogensinde«

Antallet af videnskabelige medarbejdere forventes således at stige med fire procent til næste år, og lønudgifterne til VIP med 114 millioner kroner.

Egenkapitalen forventes derimod at falde fra 1,058 milliarder kroner i 2013 til 813 millioner kroner i 2017, det er inklusiv Mærsks donation på 555 millioner kroner til en ny bygning på Panum.

Egenkapitalen kommer dermed ned på det niveau, som ledelsen skønner nødvendigt.

Ingen stor fyringsrunde

Rektor Ralf Hemmingsen oplyste bestyrelsen, at »det ikke er aktuelt med strukturelle tilpasninger af personalet, men det kan ikke udelukkes, at der kan være enkelte steder på universitetet, hvor tilpasninger kan være nødvendige.«

Med andre ord er der altså ikke en stor fyringsrunde på vej, men det er umuligt at garantere, at der ikke kan ske nedskæringer lokalt, hvis uddannelsesindtægterne eller indtægterne til forskningsprojekter svigter.

»Det er hårdt at afskedige i videnskabelige miljøer, så det vil vi helst undgå. Det er nødvendigt at drive universitet med en vis kontinuitet, dels for at kunne rekruttere internationalt og dels da markedet er meget specialiseret. Praksis har således vist, at hurtige tilpasninger skal undgås dels af personalepolitiske grunde, dels da det tager meget lang tid at komme op i niveau igen,« sagde universitetsdirektør Jørgen Honoré.

KU risikerer altså ikke at ende i en situation som på Aarhus Universitet, der står over for massefyringer i februar og marts, og på Aalborg Universitet der slås med et underskud på 160 millioner kroner efter sit indtog i Københavns Sydhavn.

Kampen om hovedstaden

Usikkerhed om indtægter

Som noget nyt indeholder budgettet også en risikovurdering af, hvor meget indtægterne risikerer at falde, og hvor meget omkostningerne kan beskæres, hvis det skulle blive nødvendigt.

Det sker efter krav fra Rigsrevisionen.

En risikofaktor er den nye studiefremdriftsreform, der gør det meget vanskeligt at forudsige uddannelsesindtægterne.

På den ene side vil en hurtigere gennemførelsestid på kort sigt give øgede indtægter, men på den anden side risikerer forsinkede studerende at blive tvangsudskrevet, men KU-ledelsen kan formentligt først om et år sige noget mere sikkert om den samlede effekt.

Projekt-indtægterne, altså pengene som forskerne henter hjem fra forskningsråd, EU og private fonde er gennem de seneste år steget med fem procent per år, men der ses nu en vis stagnation i nye projekter, og det bekymrer.

»Vi har selvfølgelig diskuteret med fakulteterne om vi er på vej ind i en krise, men vi vurderer, at der formentligt er tale om en midlertidig stagnation,« sagde Jørgen Honoré på bestyrelsesmødet.

Forklaringerne er et skift mellem rammeprogrammer i EU, omlægninger i Danida samt varierende uddelingsmønster i forskellige fonde.

clba@adm.ku.dk