Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

23 startede på Tysk i 2019, og det er alt, alt for få

Sprog — Dansk Industri er bekymret for det lave antal kandidater, der uddannes i tysk, for Tyskland er Danmarks største handelspartner. Professor siger, at den politiske nedprioritering af Humaniora har ramt faget hårdt.

I år fejrer vi den dansk-tyske relation. For 100 år siden blev Sønderjylland genforenet med Danmark, og 2020 er udnævnt som kulturelt venskabsår mellem Danmark og Tyskland.

Nytårets skåltaler hyldede relationen mellem de to gode nabolande, men på universiteterne og i erhvervslivet er boblerne lidt flade i glasset.

Tyskstudiet er nemlig styrtdykket i popularitet. På bare ti år er studiepladserne på Københavns Universitet mere end halveret. I 2010 blev 51 studerende optaget af de 110, der søgte. Men i 2019 havde studiet blot 67 ansøgere. 23 blev optaget – det svarer til en lille gymnasieklasse.

De tal vækker opsigt hos Mette Fjord Sørensen, chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed i Dansk Industri (DI):

»Det er noget, vi følger med bekymring: Ender vi med en situation, hvor vi faktisk ikke har tilstrækkelige undervisningskræfter i skolen og gymnasiet til at udbyde andre fremmedsprog end engelsk,« spørger hun.

Mette Fjord Sørensen siger, at cirka 83 procent af DI’s internationalt orienterede virksomheder handler med Tyskland, og at der er et potentiale for at øge eksporten til landet med verdens fjerdestørste økonomi, Europas største.

»Men det kræver, at virksomhederne har mulighed for at ansætte medarbejdere med gode sprogkompetencer og forståelse for tysk kultur og markedsdynamikker,« siger hun.

Du kan købe varer på engelsk, men kun sælge på tysk

Dansk Industri har lavet en undersøgelse, der viser, at Tyskland ellers er historisk populært blandt danskere. Berlin ligger i top tre af de rejsemål, unge vælger at besøge og måske bosætte sig i sammen med London og New York.

Men hvis Tyskland ikke fejler som brand, og når kandidaterne er efterspurgte, hvorfor er der så ikke flere danske unge, der vil læse tysk på universitetet? Vi spurgte Lykke Friis, direktør for tænketanken Europa og tidligere prorektor på Københavns Universitet.

»Det er rigtigt, at i hvert fald Berlin er blevet übercool, men det slår altså bare ikke over i, at unge vil lære sproget. Der hersker en fejlslutning om, at tyskere kan engelsk. Og det kan mange af dem selvfølgelig også, men sprogforståelse er altså kongevejen til at forstå et andet lands kultur,« siger Lykke Friis.

»Får udviklingen lov at fortsætte, kan det få store konsekvenser for erhvervslivet,« siger Christian Benne, der er professor mso i tysk på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet og har set flokken af studerende skrumpe på sit fag.

Mit Englisch kommt man durch. Mit Deutsch kommt man weiter.
Lykke Friis, direktør for tænketanken Europa

Danmark mister hvert år mange milliarder handelskroner på grund af manglende sprogkundskaber, vurderer han:

»Det er meget enkelt: Hvis du vil købe varer i Tyskland, kan du nøjes med engelsk. Vil du derimod sælge varer i Tyskland, kan du kun klare det på tysk. Det er en af grundene til, at vores kandidater er så efterspurgte.«

Det scenarie kender Mette Fjord Sørensen: »Hvis vi ikke har en forståelse for sproget, kan vi alt andet lige risikere at blive fravalgt,« siger hun og nævner en undersøgelse, som DI fik lavet i 2016, der viser, at tre ud af fire af de internationalt orienterede medlemsvirksomheder havde oplevet knaster i en handelsaftale på grund af manglende sprogkundskaber.

At tyskere føler sig imødekommet, når man henvender sig på tysk, kan forlagschef for Egmont Publishing Marianne Gram godt genkende. Hun pendler til Berlin hver anden uge, og hun siger, at man godt kan klare sig med engelsk i forlagsbranchen, men at hun taler tysk, når hun er i Berlin, fordi hendes tyske medarbejdere føler sig mere trygge, når de kan kommunikere på deres modersmål.

Lykke Friis har samme oplevelse af, at det tyske sprog åbner døre i Europa:

»Mit Englisch kommt man durch. Mit Deutsch kommt man weiter,« siger hun og fortæller om en episode, hvor hendes tyske tale fik kansler Angela Merkel til at stryge forbi den amerikanske, den kinesiske og den britiske klimaminister, for at høre hvad Lykke Friis, daværende klimaminister (2009-11), havde på hjerte.

Tysk bløder, og fødekæden brister

De sprogkundskaber skal blandt andet komme fra Københavns Universitet. Men det er ikke kun det dalende optag og et stort frafald, der truer med at udhule tyskstudiet. I efteråret 2019 var det på tale, at økonomisk begrundede fagsammenlægninger på Humaniora i fremtiden kan ramme fag som tysk og fransk.

Fagleder for Tysk ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, lektor Anna Lena Sandberg mener ikke, at tyskstudiet kan lægges sammen med andre studier uden at det vil få konsekvenser for undervisningskvaliteten:

»Vi har allerede samlæste fag og forløb på sprogstudierne. Men da vores undervisning foregår på tysk, og vores studerende skal læse tekster på tysk, skrive og tale tysk, kan vi ikke yderligere slå undervisningen sammen med de andre sprogfag eller andre humaniorafag. Ikke uden at miste det høje sproglige niveau, som vores tyskuddannelse har nu,« siger hun.

Fagets studieleder Kirsten A. Kragh så meget gerne, at der blev investeret mere i tyskstudiet i København, hvor især kandidatuddannelsen kæmper med et begrænset fagudbud, fordi der simpelthen ikke er nok studerende.

Hun erindrer om, at tyskstudiet er en vigtig del af fødekæden, da det også er universitetet, der uddanner fremtidens gymnasielærere:

»Ud over at uddanne kandidater til erhvervslivet, offentlig og privat administration, oversættelse, HR, formidling og kommunikation og meget andet, er en af vores vigtigste opgaver at uddanne tysklærere til gymnasiet. Tyskland er en af vores største handelspartnere, ja, og den tætte kontakt til Tysklands sprog og kultur er også en grundsten i vores tætte kontakt til det øvrige Europa,« siger Kirsten A. Kragh.

»Danmarks historisk tætte forbindelse til Tyskland gør, at tyskstudiet også er et studie af vores eget land,« siger Christian Benne.

»Vi har brug for folk, som ikke bare kan lidt tysk for at begå sig, men som er eksperter med indgående viden og kunnen, og som kender Danmarks vigtigste naboland ind og ud,« siger han og sætter trumf på:

»Ser man på verden uden at se på det tyske, overser man rigtig meget. Hvis man gerne vil læse et udfordrende humanistisk fag med tæt på nul arbejdsløshed efter studiet, bør man overveje at læse tysk. Vores kandidater er ekstremt efterspurgte.«

Spørg politikerne, hvor fremmedsprogene blev af

Christian Benne ikke i tvivl om, hvem pilen peger på, når ansvaret for tyskfagets nedtur skal placeres.

De seneste mange års politiske beslutninger bærer et stort ansvar, siger han og fremhæver den store gymnasiereform i 2005, hvor man skrottede den traditionelle inddeling af et matematisk og et sprogligt gymnasium. Reformen regnede sprogfagene som samfundsfag, mens man samtidig gennede de unge i en mere naturvidenskabelig retning.

»Den manøvre afskaffede den humanistiske kerne, og nedprioriteringen af de sproglige fag skabte samtidig en ubalance,« siger han.

Desuden, siger Christian Benne, har politikerne undervurderet fremmedsprogenes – bortset fra engelsk – vigtighed. Og så har han et forslag, der lyder radikalt: I stedet for at starte med engelsk i folkeskolen, skulle man hellere begynde med tysk eller fransk:

»Der er mange studier, der viser, at man bliver lige dygtig til engelsk uanset om man starter tidligere eller senere. Til gengæld ville de unge med den anden model blive meget dygtigere til et andet sprog også.«

Vores kandidater er ekstremt efterspurgte.
Professor mso i tysk Christian Benne, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk

Lykke Friis så også gerne, at man prioriterede fremmedsprog tidligere i uddannelsesforløbet:

»Det er et faktum, at det er svært at stampe mulige kandidater op ad jorden, når der er så få, der vælger tysk i folkeskolen og gymnasiet. Så tiden må være kommet til at se gymnasiereformen efter i sømmene,« siger hun.

»Sprogkompetencer fra folkeskole og gymnasium er vigtige, og ikke kun for dem, der skal læse sprog på universitetet,« siger Mette Fjord Sørensen, der anbefaler, at man holder sine sprogkundskaber ved lige, selv om man studerer noget helt andet. Hun kalder det ’dobbeltkompetencer’, og hun er tilhænger af tidligere uddannelses- og forskningsminister (2018-19) Tommy Ahlers’ (V) forslag om et talentprogram, hvor studerende kan vælge ekstra ECTS-point ved siden af deres uddannelse, hvis de ønsker at vedligeholde et fremmedsprog.

Professor Christian Benne tror ikke på den løsning. Han mener, at den netop reflekterer et syn på sprog, der er medvirkende årsag til at færre søger ind på studier som tysk:

»En humanistisk tyskuddannelse henvender sig ikke bare til erhvervslivet. Man læser jo heller ikke dansk, fordi man vil bedrive handel i Danmark. Den snævre opfattelse af sproget som instrument og kommunikationsredskab har bidraget til de problemer, vi sidder med i dag,« siger han.

Han tilføjer, at det ikke går op for de unge i folkeskolen eller gymnasiet, hvad man kan bruge tysk til, og det er et resultat af den sene introduktion til andre sprog end engelsk, mener han.

Tysk skal være sjovt – tidligere

Både Christian Benne og Mette Fjord Sørensen spekulerer over, hvordan man kan gøre tyskstudiet mere attraktivt.

»Kan vi gøre det til en eliteuddannelse?« foreslår Mette Fjord Sørensen. »Det at kunne et fremmedsprog på så højt et niveau, som de her unge mennesker kan, når de er færdige, det er jo i sig selv ret elitært.«

Christian Benne siger, at siden man har fjernet beskyttede titler til job som fx translatør eller oversætter, så er sprog gået fra at være need to have til nice to have – og alt det, der har gjort det attraktivt at forfølge en sproglig uddannelse er blevet nedgraderet.

Det hjælper heller ikke, at tysk har et ret dårligt ry i både gymnasiet og folkeskolen. De tre tyskstuderende på Københavns Universitet Mads Ravn, Sofie Petersen og Siri Janfelt-Mose siger, at tysk var kendt som et tørt fag med en svær grammatik, og de mener, at det kan være med til at skræmme unge væk.

Christian Benne er enig med de studerende:

»Årsagen er nok, at tysk i sin tid erstattede latin i gymnasierne som et sprog, der blev brugt som en port til grammatikken. I tysktimerne får man kun lov til at sidde og studere kasusbøjninger og grammatik, hvor man i engelsk læser spændende tekster og laver interessante analyser og har livlige diskussioner. Den måde fagene bruges i gymnasiet og folkeskolen har stor betydning for, hvad de unge senere vælger at læse på universitetet,« siger han.

Siri Janfelt-Mose er tyskstuderende på fjerde semester, og hun fortæller om sit fags store frafald. I 2016 var der 38,9 procent af de studerende, der droppede ud i løbet af bacheloren, hvor der i alt var 54 optagne.

»Det er klart et problem, altså det er svært at satse penge, hvor folk bliver ved med at droppe ud, det er da et signal om et eller andet. Men det må være et samfundsansvar, at man stadig satser på dem, der gerne vil, for der er helt tydeligt et behov for tyskuddannede i samfundet, siger Siri Janfelt-Mose.

»Det er et samspil mellem universiteterne, erhvervslivet og politikerne, der skal sikre fremmedsprogene,« siger Mette Fjord Sørensen, »og vi skal finde ud af, hvordan det ansvar fordeles«.

Hvis statistikken fortsætter i samme tempo som de seneste årtier, er der så få, der læser tysk på universitetsniveau om 20 år, at gymnasierne ikke kan ansætte tysklærere, når de gamle skal på pension. Und dann kommen wir nicht weiter.

# Skriv kommentar
Del

Deltag i debatten

Seneste