25 tutorer har klaget over studiestart 2023. Institutledelse lægger sig fladt ned

»Det er på alle måder ubegribeligt for os, at det kunne komme så vidt.«

Sådan lyder det fra en stor gruppe tutorer, der oplevede, at studiestarten 2023 på fagene Dansk, Audiologopædi og Lingvistik udviklede sig til en hovedpine blandt flere af dem, der stod med ansvar for at planlægge en god studiestart for den nye årgang studerende.

Uniavisen er kommet i besiddelse af et klagebrev til ledelsen, der opruller et forløb fra marts til november 2023, hvor samarbejdet og kommunikationen mellem tutorerne og administrationen på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, NorS, brød sammen.

»I efterlod os med overblikket over økonomiske forhold, som man aldrig burde tvinge studerende til at håndtere. I tvang os til at lægge ud med vores egne penge, fordi I havde ladt os i stikken. I tvang os til at låne penge fra instituttets festudvalg, selvom vi længe havde bedt om jeres hjælp,« står der i brevet.

Klagen er underskrevet af 25 studerende og sendt til instituttets administrationschef Morten Tang Petersen med flere 9. januar. Essensen af det to en halv sider lange brev er, at instituttet, ifølge de studerende, har svigtet sin opgave med at give tutorerne den administrative understøttelse, det kræver at planlægge en god og tryg studiestart.

De studerende har ikke ønsket at udtale sig til citat. Uniavisen har talt med flere af dem til baggrund.

Ignoreret af ledelsen

For at forstå de studerendes kritik af forløbet, skal tiden skrues tilbage til marts 2023, hvor den person, der plejer at være administrativ tovholder for studiestart på instituttet, gik på barsel. Det betød, at en enkelt studievejleder stod tilbage med ansvaret for at understøtte fagenes i alt 35 tutorer og cirka 250 nye studerende.

I brevet skriver tutorerne, at administrationschefen ignorerede utallige forsøg på at yde administrativ bistand til at få åbnet en studiestartskonto til at finansiere de udgifter, der er forbundet med studiestartens mange aktiviteter:

Eftersom det ikke lykkedes at få studiestartskontoen aktiveret i tide, kunne tutorerne hverken modtage penge fra de nye studerende eller bruge penge på planlagte aktiviteter. Det fik den direkte konsekvens, at de studerende måtte gribe i egne lommer og betale udlæg i størrelsesordenen 15.000 kroner og endte med at låne 50.000 kroner af instituttets festudvalg.

»Vi har forgæves forsøgt at komme i dialog med jer siden sommer, og derfor overdrager vi nu sagen til medierne,« står der i brevet. Fortsættelsen lyder:

»Vi ønsker ikke at skade NorS eller KU, men hvis vi ikke siger fra nu, så bliver skaderne på sigt kun større, og konsekvenserne for de studerende kun værre.«

De studerende beskriver, hvordan det blev mere og mere kritisk, at der ikke var nogen, der tog telefonen eller besvarede deres e-mails, selv om introugen nærmede sig, og tutorerne havde brug for at komme i kontakt med deres institut.

Det fremgår, at deres kontaktperson slet ikke var til stede på instituttet i dagene op til rusturen, fordi vedkommende var sendt på kursus i kunstig intelligens:

»Man kan dårligt forestille sig en ringere timing til et medarbejderkursus med tanke på alle de ting, vi tutorer på det tidspunkt havde brug for hjælp til at få styr på inden introugen,« skriver de studerende i deres klage.

En sag for fagforeningen

En del af klagen handler om økonomi. Ingen tutorer havde fået løn for deres arbejde ved brevets afsendelse, selv om de havde rykket for den flere gange. Det er forskelligt, hvor mange timer, tutorerne arbejder, men de af tutorerne, der er  ansat som tutorkoordinatorer med særlige opgaver, har en aftale med ledelsen om 80 timers arbejde i perioden. Men lønnen, der var varslet til udbetaling 1. november 2023, var ikke endnu udbetalt ved brevets afsendelse. Det har resulteret i, at de studerendes fagforening, DM, er gået ind i sagen.

Uniavisen har set mailudvekslingen mellem de studerende og DM.

Det er tutorernes vurdering, at roden til problemerne skal findes i den manglende erstatning for den studiestartskoordinator, der gik på barselsorlov. At hele ansvaret endte hos en enkelt studievejleder, der ikke var tilstrækkeligt klædt på til at magte opgaven, beskriver de som fatalt.

De studerende udtrykker behov for at evaluere deres oplevelser over for en lydhør ledelse. De bekymrer sig om studiestarten fremover, og de skriver, at »ledelsens inkompetence« har haft psykiske følger for flere af dem:

»Flere tutorer var og er så psykisk nedkørte, at de måtte sige fra; udskyde fag, opgaver, modtage læge- og psykologhjælp samt tage orlov fra studiet. Vi har bedt om at evaluere det her opslidende forløb, på den måde, som vi har krav på, og det har I heller ikke kunnet give os,« står der i klagebrevet.

»Hvor er lederne af studieadministrationen, der skal tage ansvaret for det her og undskylde over for dem, der har gennemgået det her forløb?« skriver de.

Ledelsen lægger sig fladt ned

Allerede to dage efter brevets afsendelse, torsdag 11. januar, blev to repræsentanter for de studerende inviteret til et møde med fakultetsdirektør Kristian Boye Petersen, administrationschef Morten Tang Petersen og Stine Due Hansen, der er leder af studie – og karrierevejledningen på Det Humanistiske Fakultet.

Mødet resulterede blandt andet i en aftale om en ny, klar strategi for samarbejdet mellem studerende og ledelse ved studiestart fremover.

Hvis en brik faldt, ramlede det hele. Jeg har heller ikke været god nok til at svare, hvilket er uacceptabelt

Administrationschef Morten Tang Petersen

Tutorerne blev tilbudt professionel psykologhjælp og de fik garanti for, at den manglende lønudbetaling tikker ind i midten af januar. En talsperson bekræfter til Uniavisen, at lønnen er blevet udbetalt.

Også administrationschef Morten Tang Petersen er tilfreds med resultatet af mødet.

»Jeg synes, det var et rigtig godt møde. Jeg fik jo brevet fra tutorerne, og det blev på mødet tydeligt, at de havde belæg for de fleste af kritikpunkterne. Det, jeg kunne gøre, var at lytte undervejs og undskylde,« siger han.

På spørgsmålet om, hvordan det er kommet så langt ud, at de studerende skal tilbydes psykologhjælp, svarer administrationschefen:

»Den økonomiske del har vi i ledelsen været meget ked af. Nogle ting er blevet løst for sent. Og der har også været et setup, som har været for skrøbeligt, fordi der hvilede et for stort ansvar på enkelte tutorer. På den måde har der ikke været systematisk understøttelse. Hvis en brik faldt, ramlede det hele. Jeg har heller ikke været god nok til at svare, hvilket er uacceptabelt.«