Ifølge hans stolte vejleder er han et helt usædvanligt talent. 29-årige Mathias Heltberg forstår at bruge matematik og fysik i biologien på en meget usædvanlig måde, siger Mogens Høgh Jensen, der er professor på Niels Bohr Institutet. Han var ph.d.-vejleder for Mathias Heltberg, i dag er de nære kollegaer.

I dag samarbejder de to med verdens bedste kræftforskergruppe på Harvard Medical School, hvor Mathias Heltberg var i forbindelse med ph.d.’en. De laver matematiske modeller for, hvordan forskellige proteiner reagerer, når dna’et bliver skadet.

Mathias Heltberg siger selv, at han har været glad for matematik, siden han i folkeskolen havde en matematiklærer, som var god til at stille logiske gåder. Han nød processen med at sidde og tænke dybt og så pludselig finde svar.

En årsag til, at Mathias Heltberg blev optaget at fysik var, at fysikeren Stefan Rozenthal, som arbejdede tæt sammen med Niels Bohr, var en nær ven af hans farmor, og det er en historie, familien samles om.

»Niels Bohr institutet har altid været omtalt med stor respekt, og det lå i baghovedet på mig, at det måtte være et fantastisk sted at blive en del af,« siger Mathias Heltberg.

Den unge forsker har sammen med det øvrige team kortlagt et netværk af proteiner, som styrer proteinet p53, og påvist, at et protein ved navn Mdmx har stor indflydelse på P53’s opførsel i cellerne.

P53, hvad er nu det? Det er et protein, der er fundet fejl ved i halvdelen af alle observerede cancerudbrud, og derfor kan her ligge en nøgle gemt til forståelsen af kræften. Når der opstår skader på vores dna, reagerer P53 ved at fortælle alle celler, at de skal standse deres deling, indtil skaden er blevet repareret.

Det eneste, der ikke må ske, er, at cellen med skader fortsætter med at videreudvikle sig, for så har man en motorvej til cancer, siger Mathias Heltberg.

»Vi har mere nøjagtigt, end man har gjort før, identificeret, hvordan Mdmx agerer i det her utrolige netværk af proteiner, og udviklet en meget anvendelig matematisk model. Vi har påvist, hvorfor man ved at fjerne Mdmx får koncentrationen af P53 i vores celler til at svinge op og ned over tid. Det kan potentielt være vigtig viden, når vi vil bremse cancercellerne i at dele sig,« siger Mathias Heltberg.

Måske har du mødt Mathias Heltberg på fodboldbanen, hvor han har uddannet sig til fodboldtræner.

Du kan også have set ham på Niels Bohr Institutet. Selv om han har samarbejdet med forskere på mange topuniversiteter og i øjeblikket er postdoc ved Frankrigs mest fejrede universitet inden for naturvidenskab, École Normale Supérieure, er Niels Bohr Institutet på Blegdamsvej hans favorit.

»Jeg kan ikke udtrykke klart nok, hvor fantastisk et sted jeg synes det er. Folk er utrolig kompetente, og man har gode muligheder for at være med og påvirke forskningen. Jeg tror, den flade hierarkiske struktur og den indbyrdes respekt – som i øvrigt er meget i Niels Bohrs ånd – betyder, at man får bedre resultater,« siger han i en mobil på vej tilbage til Paris.

Endelig kan du have hørt om ham, da han i 2019 vandt prisen for bedste naturvidenskabelige ph.d.-afhandling på Københavns Universitet for sin afhandling med titlen Complex Dynamics in Cell Signalling.

Du kan jo selv læse studiet, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Cell Systems.

Du kan også lytte til podcasten ‘Sommerfugleeffekten i moderne medicin’ fra den2radio.dk, hvor Mathias Heltberg og Mogens Høgh Jensen underholder i et program om livet som biologi, men også som fysik, der kan sættes på formler – og dermed forudsiges.