Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Studieliv

34 sekunder fik Josefines verden til at ramle

En langsom internetforbindelse kostede jurastuderende Josefine Romanoff dyrt, da hun afleverede sit bachelorprojekt 34 sekunder for sent.

Vi spoler tiden tilbage til den 1. juni.

Jurastuderende Josefine Romanoff sidder foran sin computer og gør klar til at uploade sit bachelorprojekt.

»Jeg konverterer til pdf og uploader bilagene. Så kan jeg pludselig se, at nu er det ved at være tid til at aflevere. Tiden er fløjet lidt for mig, og min internetforbindelse er dårlig, så mens jeg afleverer opgaven, når klokken at slå 12. Jeg tænker kom så, kom så, men da afleveringen går igennem, får jeg en afleveringskvittering, hvor der står, at jeg har afleveret for sent. 34 sekunder for sent.«

Lige her, klokken 12:00:34, starter nogle hårde måneder for Josefine Romanoff.

Ikke tillykke

Josefine Romanoff skynder sig at ringe til Studieadministrationen på Det Juridiske Fakultet. Ifølge hende får hun at vide, at hun kan aflevere den samme opgave til omprøven to måneder senere.

Det viser sig siden ikke at være rigtigt, men det ved Josefine Romanoff ikke endnu.

Hendes bachelorprojekt handler om Amazon og Nemlig.coms kontrol af deres medarbejdere – et emne, der er hyperaktuelt, da opgaven afleveres, så hun er klar over, at projektet nok skal opdateres en smule med den seneste udvikling, inden hun kan aflevere den igen på et senere tidspunkt.

»Jeg planlægger at sætte en uge af til at opdatere opgaven og har en klar følelse af, at det hele nok skal gå. Så fejrer jeg det i Nørrebroparken med mine venner, og må flere gange sige ’ah, I kan ikke lige sige tillykke endnu, men lige om lidt!’,« siger Josefine Romanoff.

Plagiere sig selv?

Senere samme dag får Josefine Romanoff besked fra Studieadministrationen på Det Juridiske Fakultet om, at hun ikke kan aflevere samme opgave. Hun skal skrive en helt ny opgave, og den skal afleveres knap to måneder senere.

»Beklageligvis kan den heller ikke genbruges til omprøven, fordi den allerede har været indleveret. Du skal derfor skrive en helt ny bachelorrapport, også for at du ikke bliver taget i plagiat i forhold den BA-rapport du lige har afleveret,« skriver en sagsbehandler i en mail til Josefine Romanoff, som Uniavisen har set.

Jeg har følt mig fanget i et levende mareridt og ligget søvnløs i så mange nætter.

Josefine Romanoff, studerende

I det sekund systemet registrerer en afleveret opgave, ryger den i plagiatkontrollen. Også selv om det er 34 sekunder efter afleveringsfristen og også selv om, opgaven aldrig bliver læst eller bedømt, fordi den er afleveret for sent.

»Når det nu er et projekt, der ikke er bedømt, hvordan kan man så plagiere sig selv,« siger Josefine Romanoff, der uden held forsøgte at trække sin opgave tilbage.

»Man ender ud i en kæmpe forskelsbehandling, hvor man forsøger at aflevere til tiden, men egentlig skulle have ladet helt være.«

Godt bevismateriale

Det er rigtigt, at plagiatkontrollen scanner alt, der bliver afleveret, uanset om det ender til bedømmelse eller ej.

Men egentlig handler det ikke om plagiering. Det handler om, at når man har dumpet et forsøg, skal man aflevere et nyt stykke arbejde. Og man dumper automatisk, når man afleverer for sent, siger Kristian Cedervall Lauta, der er prodekan for uddannelse på Det Juridiske Fakultet.

»Det står i studieordningen. Vi kan ikke ignorere, at opgaven faktisk blev afleveret; det ville være i strid med god forvaltningsskik.«

Men har hun ikke ret i, at hvis hun i stedet for at aflevere for sent slet ikke havde afleveret noget, ville hun praktisk talt have kunnet aflevere det samme projekt ved omprøven to måneder senere?

»Jeg forstår godt, hvad hun siger. Praktisk ville det være svært for os at vurdere, hvor store overlap der ville være. Men reglen gælder for alle, og udfordringen er, at hun har givet os et virkelig godt bevismateriale at foretage vurderingen ud fra.«

Levende mareridt

Josefine Romanoff skal nu aflevere et bachelorprojekt til næste sommer. Hun har søgt og fået dispensation til at starte på sit kandidatstudie, selv om hun ikke har bestået sin eksamen endnu.

Ifølge prodekan Kristian Cedervall Lauta giver fakultetet af og til dispensation til studerende, der afleverer for sent, men kun, hvis det skyldes omstændigheder, de ikke har kunnet styre. Og ved et bachelorprojekt har de studerende haft god tid til at forberede afleveringen og tjekke at computer og internet virker, som det skal.

34 sekunder er jo næsten ingenting. Hvorfor vil I hellere bruge energi og tid på sagsbehandling end lade hende aflevere?

Jeg kan godt se, at det er dødssygt, det her.

Kristian Cedervall Lauta, prodekan for uddannelse, Jura

»Jeg forstår godt, det er frustrerende, og at 34 sekunder kan virke af meget lidt, men vores studienævn drøfter løbende, hvordan man forholder sig til frister. Det er en svær ting, men vi vil gerne sikre lighed for vores studerende og samtidig sikre, at det er meget klart, hvordan man skal afgøre sådan nogle sager her,« siger han.

Og når man spørger Josefine, om hun ikke bare skulle have sørget for at aflevere den opgave i bedre tid, svarer hun:

»Jo. Jeg har lært at aflevere i rigtig god tid fremover, men når det er sagt, så er vi vel også enige om, at jeg er blevet straffet nok. Jeg har været ved at gå ned med angst og depression under hele sommerferien, for sagsbehandlingsforløbet har taget omkring en måned. Jeg har følt mig fanget i et levende mareridt og ligget søvnløs i så mange nætter.«

En anden slags jurist

Her flere måneder senere, sidder forløbet stadig fast i Josefine Romanoff. Så meget, at det har ændret den måde, hun vil være jurist på, når hun er færdig på studiet.

»Med den behandling jeg har fået, er det gået op for mig, at jura ikke bare isoleret set kan løse problemer. Det afhænger af den, der sidder bag skærmen og træffer afgørelser. Jeg er ikke blevet mødt af et menneske, jeg har talt med en form for robot, der bare læste op af nogle rigide regler,« siger hun.

Det gør indtryk på Kristian Cedervall Lauta, siger han.

»Det er jeg ked af at høre, for vi vil gerne være gode til at kommunikere med vores studerende. Det er også vigtigt for mig at få sagt, at jeg godt kan se, at det er dødssygt det her, og at vi ikke har nogen særskilt interesse i, at hun ikke klarer sig godt, tværtimod.«

Han holder dog fast i, at frister er til for at blive overholdt.

»Det er også sådan, resten af verden forholder sig til frister. Når hun skal ud og arbejde som jurist, er der for eksempel ingen domstol, der vil acceptere en forsinkelse på selv 34 sekunder ved indlevering af dokumenter.«

Seneste