37 anbefalinger til bedre uni-uddannelser – én af dem kan afskaffe studenterdemokratiet

Foran Uddannelses- og Forskningsministeriet på Børsgade står 20-30 studerende med tre bannere. De har alle tape for munden – på nær Sana Mahin Doost, forkvinde for De Studerendes Fællesråd (DSF), der lader sig interviewe til TV 2.

HVIL I FRED STUDENTERDEMOKRATI (1968-2018) står der på ét banner. UDVALGET FOR BILLIGERE UNI-UDDANNELSER på et andet.

Trappestenen foran indgangen til ministeriet er beklædt med sorthvide fotos af studerende. Når folk betræder dem, råber de studerende et lyddæmpet »AV-AV-AV« ud gennem tapen. Budskabet er stavet ud på det sidste banner: I TRÆDER PÅ DE STUDERENDE.

Det er mandag den 12. marts. Indenfor skal Søren Pinds Udvalg om bedre universitetsuddannelser præsentere 37 anbefalinger for pressen. Og det er de sidste to, rosinerne i pølseenden, der har fået de studerende på barrikaderne. Især nr. 37: ‘At ansvaret for uddannelsernes indhold og kvalitet forankres entydigt i den enstrengede ledelse’.

Det handler om studienævnene, hvor demokratisk valgte studerende og ansatte er med til at bestemme over de enkelte uddannelser. Sådan skal det ikke være i fremtiden, hvis det står til et flertal i udvalget. Beslutningskompetencen skal fjernes og gives til ledelsen. Nævnene skal fremover bare kunne rådgive.

»I realiteten er studienævnet det sidste organ på universitetet, hvor de studerede og ansatte har medbestemmelse. Og den vil de fratage. Det vil ikke skabe en bedre uddannelse. Det vil skabe dårligere kvalitet,« siger Amanda Büchert, forkvinde i Studenterrådet ved KU et par timer senere, da hun har fået tapen af.

Forenklingsøvelsen

Indenfor holder uddannelses- og forskningsminister Søren Pind indgangsbøn før udvalgets officielle præsentation af dets anbefalinger.

»Vi har uddannelser i verdensklasse,« siger han og fortæller, at han har været på studietur til USA for at finde ud af, hvordan man sikrer, at de danske universiteter bevarer den position i fremtiden.

»Stanford gentænker deres uddannelser. Det skal vi også,« siger han og giver ordet til udvalgets formand (og hans egen departementschef) Agnete Gersing.

I realiteten er studienævnene det sidste organ på universitetet, hvor de studerede og ansatte har medbestemmelse. Og den vil de fratage.

Amanda Büchert, forkvinde, Studenterrådet

»Universitetsuddannelserne er en rigtig, rigtig god investering,« siger hun og anlægger fra starten en mere taltung tone.

Trods en fordobling af antallet af universitetsuddannede de sidste 20 år, finder kandidaterne i det store og hele beskæftigelse, og det til en løn, der er dobbelt så høj som de faglærtes – og »væsentligt højere løn end dem med en professionsbachelor eller erhvervsakademiuddannelse.« Virksomhederne efterspørger i stigende grad universitetsuddannede. Vi bliver fire millioner rigere som samfund ved, at en studerende tager en kandidat, siger hun.

Men:

»En af de største udfordringer er, at vi har været for dårlige til at tilpasse optaget til efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Rigtig mange kandidater har heldigvis en god beskæftigelse og får en høj løn, men der er en del nyuddannede, som, når de har været færdige i et år eller halvandet, stadig ikke har fundet et job.«

Slides følger på en storskærm, og jep, Humaniora boner som vanligt ud på en graf over hvilke uddannelser, der fører til højest arbejdsløshed. En anden slide viser, at antallet af bacheloruddannelser er vokset fra 202 i 1997 til 386 i 2017, og Agnete Gersing og udvalget foreslår at trimme uddannelsesjunglen – eller, som anbefalingen lyder: At universiteterne gennemgår uddannelsesudbuddet for at gøre uddannelseslandskabet mere overskueligt. Pind kalder det »en forenklingsøvelse«.

En foreløbigt gratis frokost

På disse punkter følger anbefalingerne melodien, som er blevet spillet siden fremdriftsreformen og dimensioneringen. Hurtigt ind, hurtigt ud på arbejdsmarkedet. Udvalget foreslår også indførelsen af étårige overbygningsuddannelser – og endnu mere virksomhedsorienterede bachelorforløb. Det kan godt være, at universitetsuddannede ender med et plus i pengekassen, men de koster så frygteligt meget, mens de sidder på auditoriebænken.

Søren Pind siger også, at forslagene skal bruges til endnu et forsøg på at skabe det bachelorarbejdsmarked, det endnu ikke er lykkedes at skabe.

Men andre steder er der nye toner:

Retskravet skal forlænges, foreslår udvalget. Det vil sige at færdiguddannede bachelorer skal have mulighed for at prøve sig af på arbejdsmarkedet i to-tre år uden at miste deres krav på at få en plads på kandidaten. Og karakterbonussen – hvor studerende kan gange deres gymnasiesnit med 1,08, hvis de starter hurtigt på deres videregående uddannelse – skal afskaffes.

»Det, synes vi, er rigtig positivt,« siger Amanda Büchert fra Studenterrådet, som tidligere har opponeret kraftigt mod begge dele.

Hun er også »umiddelbart positiv« over for forslagene om at forbedre de studerendes digitale kompetencer – »det taler lige ind i KU’s nye strategi« – og give de studerende mere feedback og vejledningstid. Der er bare lige et men, når det gælder feedbacken og vejledningen »Der er en del af tingene, der er formuleret meget vagt. Og det store spørgsmål er: Hvor skal pengene komme fra?«

Et lignende synspunkt fremfører formanden for Rektorkollegiet, Anders Bjarklev, som selv har siddet med i udvalget. De har ikke skullet tage stilling til pengespørgsmålet, men flere af forslagene kræver en investering.

»Hvis forslagene bliver en realitet, så forventer jeg, at man [fra politisk hold] vil vurdere, at her er noget, der er værd at investere i,« siger Anders Bjarklev.

Hvad med Humaniora?

Under spørgetiden efter præsentationen af anbefalingerne griber flere journalister fat i »forenklingsøvelsen« med at tynde ud i antallet af uddannelser. Hvem skal holde for og drosle ned, bliver Søren Pind spurgt.

»Vi har i første omgang lavet bevillingsreform i forlængelse af dimensionering, som i meget høj grad belønner strukturer, hvor vi ser folk komme ud på arbejdsmarkedet efterfølgende. Men nærstuderer man det, bliver man faktisk overrasket. Der er ikke så entydige sandheder i forhold til, hvilke uddannelsesretninger … Der er dele af humaniora, hvor folk faktisk har solidt fodfæste på arbejdsmarkedet. Nu må vi se, hvad den forenklingsøvelse, hvor vi ser på antallet af uddannelser, fører med sig – det er jeg meget spændt på selv,« siger Søren Pind.

Journalisten – DR’s udsendte – spørger én gang til. Er det humaniora, der skal drosle ned, mens samfundsvidenskab, naturvidenskab og tech bliver begunstiget?

»Jeg har bestemt ikke lagt skjult på, at vi kommer til at se en udvikling, hvor vi på den ene side vil se neddrosling af dele af humaniora. På den anden side er det meget vigtigt for mig, at vi bevarer stærke fagmiljøer. Og det skyldes jo meget enkelt det, at præcis de kompetencer, vi taler om her, den rummelige forståelse, kreativiteten, alle de her værdier, empati et cetera, i stor grad også udspringer fra det humanistiske fagmiljø. Så hvor vi på den ene side kan konstatere, at der er visse vanskeligheder med job, så må vi også konstatere, at skal vi løse fremtidens udfordringer, så har vi behov for virkeligt stærke humanistiske fagmiljøer.«

De studerende frygter stadig for fagmiljøerne på for eksempel Det Humanistiske Fakultet på KU. Et andet af udvalgets forslag går nemlig ud på at operere med bredere indgange til bacheloruddannelser – lidt a la RUC.

»Vi er kritiske over for den bredere bachelor, hvor man samler uddannelserne. Fordi vi især på KU har mange forskellige studier og småstudier – og det synes vi har mange kvaliteter. Hvis man gerne vil starte på en bred bachelor, så er der allerede steder, hvor man kan gøre det,« siger Amanda Büchert.

(Den holdning deler Danske Universiteter, som mener at det skal være op til de enkelte universitet at vurdere, om der er brug for brede bachelorindgange.)

Truslen mod studenterdemokratiet

Hos de protesterende er man også utilfredse med ikke at være blevet hørt i udvalgsarbejdet. Udvalget for bedre universitetsuddannelser har bestået af repræsentanter fra universiteterne, ministerier og industri og erhverv. De studerende har måttet nøjes med at være med i en såkaldt følgegruppe.

»Det er ironisk, at de kommer med anbefalinger fra et udvalg, hvor ingen studerende er taget med på råd. Det er under al kritik, at man nedsætter et udvalg, der skal definere, hvad høj uddannelseskvalitet er, uden at involvere dem der ved mest om det; dem uddannelserne faktisk er til for,« siger Amanda Büchert

Uniavisen retter den kritik videre i et spørgsmål til Søren Pind.

»Det der har været vigtigt, har været to ting. For det første at en række dygtige mennesker, uafhængigt havde jeg nært sagt, kom med deres bud på, hvordan man kunne gøre det her bedre. Og der havde jeg sammensat den kreds ud fra det kriterie. Det andet har været, at der har været en følgegruppe, hvor de studerende har været med og har fået mulighed for at tilkendegive deres mening.«

Det system vi har, virker rigtig godt. Vi får glimrende input fra de studerende og medarbejderne. If it ain’t broke, don’t fix it.

Anders Bjarklev, rektor på DTU og formand for Rektorkollegiet

Nu vil ForskerForum høre om Pinds holdning til det forslag, der vækker størst bekymring hos de studerende: Fratagelsen af studienævnenes beslutningskompetencer.

»Det har jo været en ideologisk diskussion lige siden studenteroprøret – hvem skal bestemme på universitetet?« svarer ministeren. »Og der må jeg jo sige: Det synes jeg, ledelsen skal. Jeg synes, at ledelsen skal sætte en ramme omkring tingene, og det omkringliggende samfund skal vide, hvor det kan gå hen for at stille universitetet til ansvar. Det betyder så til gengæld også, at hvis den lokale ledelse på universitetet måtte vælge at have sådan et studienævn, jamen, så må de det.«

Udover at fjerne beslutningskompetencen fra studienævnene anbefaler udvalget også, at ledelsen alene udpeger studielederen – og ikke, som nu, gør det på baggrund af et indstilling fra studienævnet.

»Det, der kommer til at være afgørende i forhold til det forslag, der ligger, det er, at ansvaret ligger hos rektor i højere grad. Det kan man bruge mange kræfter på [at diskutere], hvor grænsen går. Men jeg er altid gået ind for stærk institutionsledelse, og hvor grænsen går, må så være op til dem [universiteterne] selv,« siger Søren Pind.

Støtte til de studerende fra Danske Universiteter

For Amanda Büchert og Studenterrådet er de to forslag lig med en de facto afskaffelse af studienævnene. Hun giver ikke meget for ideen om, at de fremover blot skal have en rådgivende funktion.

»Når et råd går fra at være beslutningstagende til at give rådgivning, så føler mange, det mister mening. Det vil demotivere studienævnene og skabe apati. Se for eksempel på hvad der skete med institutrådene,« siger hun med henvisning til de i 2013 oprettede institutråd, der kun havde rådgivende funktion, og nu er blevet nedlagt.

Det er ikke kun de studerende, der ønsker at bevare de studerende og ansattes medbestemmelse i studienævnene. Medlemmerne i udvalget var indbyrdes uenige i anbefalingen.

»Vi går i Danske Universiteter ikke ind for det med studienævnenes rolle,« siger formand for Rektorkollegiet Anders Bjarklev. »Det system vi har, virker rigtig godt. Vi får glimrende input fra de studerende og medarbederne. If it ain’t broke, don’t fix it.«

Hvorvidt de studerendes og ansattes medbestemmelse i studienævnene ender med at være noget, der skal fikses, vides endnu ikke.

Søren Pind forklarer, at arbejdet med at tilpasse og udvikle fremtidens universitetsuddannelser ligger ham »meget på sinde som politiker og forælder« – og at han regner med at kunne fremlægge et egentligt forslag på baggrund af udvalgets anbefalinger i løbet af foråret.