6 forskere: Så meget tid bruger vi på at søge eksterne midler

Danmarks Frie Forskningsfond er attraktiv. Hvert år søger tusindvis af forskere – ved den seneste uddeling var tallet 1.816 – og kun de færreste er så heldige at få de midler, de har søgt om. 215 forskere, eller 13 procent, fik denne gang samlet 753 millioner kroner.

Men hvis man vender et af de tal om, så står vi med 87 procent, som fik et afslag.

»Det gør naller, som man siger på godt dansk,« siger Henrik Erdman Vig, der er professor i antropologi på Københavns Universitet. Han er faktisk blandt de 215 forskere, der fik en bevilling i denne omgang, og så kan man tænke: ‘så hvad ved du om det?!’, men han har – ligesom de fleste andre – oplevet afslagene:

»Vi har alle sammen prøvet at få afslag, og man bliver nødt til at sige; ok, sådan er spillet, op på hesten igen. Det føles som et nederlag, når man ikke får pengene, og det gør det også for folk, der har fået dem mange gange før,« siger han.

Sådan er spillet, ja. Vi har talt med seks forskere fra Københavns Universitet, som spiller spillet, og som modtog midler fra Danmarks Frie Forskningsfond ved den seneste uddeling.

De fleste af dem bruger rigtig meget tid på at søge midler, nogle er mere vrede på systemet end andre. Fælles for dem er, at de er lykkedes, og måske kan du hente inspiration, når du skal søge midler fra Danmarks Frie Forskningsfond (som det næste år uddeler en hel milliard).

Mogens Høgh Jensen

Professor i biokompleksitet ved Niels Bohr Institutet, har fået 2.774.337 kroner til projektet Coupled Rhythms in Space and Time.

Du har modtaget næsten 2,8 millioner fra Danmarks Frie Forskningsfond. Er det første gang, du søger midler fra fonden?

»Nej, det er det ikke. Jeg fik samme bevilling for fire år siden, og i og med at den løb ud, så søgte jeg igen. Tidligere har jeg også fået bevillinger. Det har jeg faktisk fået mange gange.«

Har du tal på, hvor mange gange du har søgt midler derfra?

»Det går jo 20 år tilbage, vil jeg tro, måske næsten 25 år. Det er ganske mange gange. Måske fem.«

Er det hver gang, at du får dem, eller har du også oplevet at blive afvist?

»Jeg har haft rigtig stor succes med forskningsrådet, men jeg har søgt flere andre, som jeg ikke har fået.«

Det er jo i og for sig kolossalt meget spild, fordi man også tit får et nej.

Mogens Høgh Jensen

Sådan en ansøgning til Den Frie Forskningsfond – hvor lang tid bruger du på den?

»Den bruger jeg ganske lang tid på, for jeg vil gerne gøre det ordentligt. Jeg har selvfølgelig materiale liggende fra andre ansøgninger, men det kører jo i hovedet i hvert fald i et par uger.«

Hvis du skulle prøve at give et estimat på, hvad det tager af effektiv arbejdstid at lave en ansøgning?

»Det er rigtig svært, for det er jo noget, man går og tænker over hele tiden. Jeg har søgt rigtig mange gange, jeg har lavet rigtig mange ansøgninger i min tid, og man tænker jo nærmest over dem også om natten.

Og så er der den rene arbejdstid. Den reelle arbejdstid er i hvert fald flere dage.«

Og det er jo noget, man gør ret tit, ikke?

»Jo, helt klart. Og det er jo ikke kun mig, det er noget, alle ansatte på universitetet gør hele tiden, og det er jo i og for sig kolossalt meget spild, fordi man også tit får et nej. Men sådan er der jo så meget.«

Hvor meget tid bruger du i det hele taget på at søge midler?

»Det bruger jeg – og har jeg brugt – ganske meget tid på. Nu har jeg været heldig at være en del af to grundforskningscentre, og så er man lidt mere rolig, men generelt har jeg brugt rigtig meget tid på at skrive ansøgninger.«

Synes du, det er en rimelig mængde tid, du bruger på det?

»Egentlig ikke. Til en vis grad synes jeg, det er spildtid, men sådan er systemet jo indrettet; vi er nødt til at skrive ansøgninger.«

Nu er du jo lykkedes med at få midler fra Danmarks Frie Forskningsfond flere gange – har du et godt råd til andre, der godt kunne tænke sig at søge?

»Ikke ud over, at når det er lykkes, så er det, fordi man ved præcis, specifikt, hvad man vil lave. Man skal have en meget klar plan for, hvad man vil lave. Det synes jeg især, jeg har haft de sidste to gange, en meget veldefineret plan.«

Skal man vide, hvad man vil bruge hver enkelt krone på?

»Nej, det er overdrevet. Det er jeg faktisk imod. Min gamle vejleder sagde: ‘Jeg håber ikke, jeg ved, hvad jeg laver om et halvt år.’ Et projekt kan jo skifte retning, men man skal have et meget klart billede af, hvordan man starter ud. Det tror jeg, jeg har haft.«

Henrik Erdman Vigh

Professor i antropologi, har modtaget 2.880.000 kroner til projektet Economic, Social and Cultural Rights in the Age of Transitional Justice.

Er det første gang, du har søgt midler fra Danmarks Frie Forskningsfond?

»Nej, jeg har fået fra dem tre gange før. Så har jeg fået en enkelt gang fra FSE, og mit ph.d.-stipendium i sin tid fra FFU.«

Vil det sige, at alle de gange, du har søgt fra Danmarks Frie Forskningsfond, har du fået midler, eller har du også oplevet at blive afvist?

»Nej, jeg er også blevet afvist flere gange. Med alle de eksterne midler, man søger, må man kalkulere med, at man bliver afvist et par gange, før man får noget. Svinger de der succesrater ikke mellem 6 og 10 procent? Og der må man jo forvente, at man ikke altid er blandt de 6-8-10 procent.«

Hvor lang tid bruger du på en ansøgning?

»Det tager lang tid. Og det tager nærmest lige så lang tid at skrive en lille, som det gør at skrive en stor. Sjovt nok. Men det tager lang tid, og det er det, der er vildt ved det system, vi har nu.

Hvis vi siger, at der er 10 procents succesrate, og der er utroligt mange, utroligt gode forskere, der søger, så er 90 procent af den tid, der er blevet puttet ind i den forskningsaktivitet, i virkeligheden mistet hver gang. Det tager lang tid at lave en ansøgning – det ser bedre ud, hvis der er internationalt samarbejde med, der er masser af netværksting, der skal plejes, kultiveres og koordineres. Så er der den del at få en idé, som for det første er noget, der mangler i det forskningsmæssige landskab, og for det andet er noget, der vil være interesse for fra andre end én selv – og det tager lang tid.«

Hvis man vil have rådet til at støtte en, så er det en super god øvelse at forklare sin forskning, så der er flere discipliner, der kan forstå den.

Henrik Erdman Vigh

Hvis du kigger på den seneste ansøgning, du sendte til Danmarks Frie Forskningsfond – hvor meget arbejdstid brugte du på den?

»Det ved jeg ikke. Det flyder sammen. Jeg skrev den med en tidligere specialestuderende, som jeg meget gerne vil have ind som ph.d.-studerende, så den løb lidt frem og tilbage imellem os. Jeg skrev på den en uges tid, og så sendte jeg den til hende, og så fik jeg den tilbage, skrev på den et par dage og sendte den tilbage til hende og så videre …

At skrive en ansøgning på den måde er tit noget, der foregår over længere tid og i mindre bidder. Hvis man har feltarbejde eller forskningsaktiviteter eller undervisning samtidig, så er det noget, der skal pusles ind i tidslommerne.«

Synes du, det er en rimelig mængde tid, du bruger på at søge midler?

»Jeg har været rigtig heldig med mine ansøgninger. Og jeg synes, jeg bruger rigtig meget tid på det; jeg har altid en eller to kørende på en eller anden måde i periferien af mit andet arbejde.

Det er arbejde, der for det meste kommer ud over ens andet arbejde. Så det er merarbejde. Det er ud over de 37 og en halv time. Jeg gør det for at få midler til at lave den forskning, jeg brænder for at få lov til at lave.«

Nu er du jo lykkedes med at få midler fra den meget attraktive forskningsfond – har du et godt råd til dem, der gerne vil søge, som måske ikke er lykkedes endnu?

»Man skal finde et emne, hvor nødvendigheden af den forskning er til at forstå. Det, tror jeg faktisk, er det vigtigste; at man kan få formidlet til de folk, der sidder i forskningsrådene, at der er et behov for, at vi ved noget om det her.

Mit andet råd er at forklare det på en måde, så det ikke kun er ens egen fagdisciplin, der kan forstå det. Selve rådet er tværfagligt, så hvis man vil have rådet til at støtte en, så er det en super god øvelse at forklare sin forskning, så der er flere discipliner, der kan forstå den. At man taler til mere end det normale ekkokammer.«

Matthew Alexander Halkes Carey og Ida Hartmann Christensen

Henholdsvis lektor og ph.d.-studerende i antropologi, har modtaget 2.879.873 kroner til projektet Affect and Infrastructure: Turkish Rifts in European Civility

Er det første gang, du har søgt midler fra Danmarks Frie Forskningsfond?

Matthew Alexander Halkes Carey: »Det er første gang, jeg har har søgt den her fond som ledende forsker. Jeg har været med på andres projekter tidligere.«

Hvor meget tid brugte du på ansøgningen?

»Det er svært at opgøre. Jeg søgte sammen med en ph.d.-studerende. Meningen var faktisk ikke at skaffe midler til mig, men til hende. Hun er ekspert i Tyrkiet, i Güllen-bevægelsen mv., som er det, projektet handler om. Jeg er ekspert i Marokko. Vi deler interesser, og for mig var det en mulighed for at hjælpe hende til at få midler til sin postdoc. Så 95 procent af pengene går til hende, og en lille bitte smule går til mig, fordi jeg støtter og assisterer.

Alt i alt tror jeg, at jeg brugte et par dage på ansøgningen, og jeg tror, at hun (Ida Hartmann Christensen, red.) brugte et par uger.«

Generelt, bruger du så meget tid på at søge midler?

»Ja, det gør jeg. Det gør vi. Jeg bruger meget af min tid på det. At skrive projekter, brainstorme, den slags, jeg gætter på, at jeg bruger fem procent af min tid på det.«

Synes du, det er en rimelig mængde tid?

»Nej. Ærligt talt, så mener jeg, det er et forfærdeligt system. I gamle dage gav staten pengene til et fakultet, som så fordelte dem til forskerne, så de kunne forske.

Så besluttede de at lave det om til et konkurrencesystem, hvor vi slås med hinanden for at få pengene, fordi de mener, det fremmer god forskning. Måske gør det det, men hvad det i hvert fald gør, er at favorisere nogle forskere på bekostning andre. Stjerneforskerne får alle pengene – og i samfundsvidenskaben er det ikke nødvendigvis en god idé.

Det medfører også et enormt spild af tid. For hver person, der får en bevilling, er der otte personer, der ikke gør. Personer, der har brugt lige så meget tid – eller mere – på at skrive deres projekt.

Det er et kæmpe spild af ressourcer for at fremme god forskning, og det tror jeg ikke engang, at det gør. Jeg synes, det er en rigtig dårlig idé. Jeg synes ikke, at de bare skal give mig pengene, uden jeg skriver et forskningsprojekt, men den konkurrerende struktur er ikke god for forskningen. I stedet for at fordybe dig i din forskning, bruger du din tid på at slås om penge, fordi det er det, der betaler for universitetet. Så vi kan ikke stoppe, og vi må ikke fejle – for så falder instituttet fra hinanden.«

Henrik Grum Kjærgaard

Professor ved Kemisk Institut, har modtaget 2.802.898 kroner til projektet Chiral Selectivity in Atmospheric Autoxidation. 

Er det første gang, du har søgt midler fra Danmarks Frie Forskningsfond?

»Nej, der har jeg søgt flere gange.«

Og har du fået dem altid?

»Nogle gange har jeg fået, nogle gange har jeg ikke fået.«

Så du har også prøvet at blive afvist?

»Ja, det tror jeg, alle har. Ellers er man nok ikke ambitiøs nok.«

Jeg synes, det er rimeligt, at der er konkurrence om midlerne, men det er meget svært lige for tiden.

Henrik Grum Kjærgaard

Hvor lang tid bruger du på sådan en ansøgning?

»Jeg kan ikke huske, hvor meget jeg lige brugte på den her. Der går en masse arbejde forud med at definere projektet, det er noget, man arbejder med i lang tid, og så kommer selve det med at skrive den. Jeg har lige søgt innovationsfonden, som var en noget mindre ansøgning, og der brugte jeg – på en relativt lille ansøgning i omfang, hvor vi også havde noget materiale klar fra en tidligere ansøgning – to hele dage på at finpudse, og så gik der også tid med at lave budget og en dag med at tage til Aarhus til interviewet. Så der er i hvert fald gået tre fulde dage, efter vi havde tingene på plads.«

Og du ved stadig ikke, om du får den?

»Nej, jeg tror, der kommer svar i næste uge.«

Er det en typisk mængde tid?

»Typisk tager det mig nok, hvad der svarer til to ugers arbejde, og gennem året bruger jeg også ugentligt tid på det. Jeg bruger i det hele taget rigtig meget tid på ansøgninger.«

Synes du, at du bruger en rimelig mængde tid?

»Danmarks Frie Forskningsfond har jo et opslag om året, så det er ikke der, jeg lægger alle mine timer på ansøgninger. Vi har lige søgt en amerikansk fond, og vi har arbejdet virkelig hårdt på den ansøgning gennem det sidste halve år. Det har været en meget spændende proces, hvor vi har skrevet frem og tilbage med fonden. Der sender du ikke bare en ansøgning ind, her kan du kun søge, hvis du bliver bedt om det, så først skal du arbejde for at blive inviteret. Så beder de dig om at søge, og så går der en dialog i gang, hvor du skal arbejde videre på ansøgningen.«

Det lyder, som om de fylder meget, men synes du, de fylder for meget, ansøgningerne?

»Det er svært at sige. Jeg tror, alle vil sige, at de synes, de bruger for meget tid på det. Men jeg ser det som en nødvendig del af jobbet. Jeg synes ikke, at man bare skal have pengene. Jeg synes, det er rimeligt, at der er konkurrence om midlerne, men det er meget svært lige for tiden. Der er rigtig mange gode forskere i Danmark, så der er mange om buddet.«

Bente Frølund

Professor MSO ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, har modtaget 2.874.413 kroner til projektet PET imaging of a brain-relevant kinase as biomarker of disease states.

Er det første gang, du søger midler fra Danmarks Frie Forskningsfond?  

»Nej, jeg har søgt jævnligt i løbet af min lange karriere på universitetet.«

Hvor lang tid brugte du på din ansøgning?  

»Det er vanskeligt at vurdere, da det kan være lidt on/off og også involverer medansøgeres tid, men omkring tre-fire arbejdsdage, som oftest weekend/ferie, er nok ikke helt forkert.«

Bruger du – i det hele taget – meget tid på at søge midler?

»Da der ikke er tilsidesat interne midler til forskning inden for Københavns Universitets rammer, er det nødvendigt at søge eksterne midler til finansiering af den forskning, man ønsker at bedrive. Med en gennemsnitlig succesrate for de forskellige fonde på omkring eller lavere end 10 procent, bliver der generelt brugt alt for meget tid på ansøgninger. Mange velkvalificerede ansøgninger bliver på den baggrund afvist og ender i skraldespanden.«

Der er rigtig mange forskere, der hvert år søger Danmarks Frie Forskningsfond. Har du et godt råd til forskere, der gerne vil søge?

»Der er nok ikke så mange ukendte gode råd, men et godt projekt, gerne med preliminære resultater, gode/stærke samarbejdspartnere samt den nødvendige baggrund for udførelse af projektet er et must. Derudover kan det være udbytterigt at lade en god kollega gennemlæse ansøgningen og finde de svage punkter.«

Thomas Valentin Mikosch

Professor ved Institut for Matematiske Fag, har modtaget 2.861.626 kroner til projektet A large deviations approach to heavy-tailed time series.

Er det første gang, du har søgt Danmarks Frie Forskningsfond?

»Nej, jeg har gjort det regelmæssigt de seneste år. Måske ikke hvert år, men hvert andet eller tredje år.«

Har du altid fået, når du har søgt, eller har du også oplevet af blive afvist?

»Vi er blevet afvist nogle gange, men har søgt med succes flere gange de sidste 15 år.«

Hvor lang tid bruger du på sådan en ansøgning?

»Ikke meget lang tid. Måske to dage til at skrive, og så kommer budgettet, opdatering af CV og andre praktiske ting oveni. Det er meget nemmere nu end for 5-10 år siden på grund af internettet, hvor der nu er skabeloner, du kan udfylde. Vi kan også få hjælp til nogle af de praktiske ting her i huset.«

I mit felt er der nogen, der aldrig søger, især yngre folk, som ikke tror på, at de har en chance.

Thomas Valentin Mikosch

Bruger du i det hele taget meget tid på at søge midler?

»Jeg søger kun fra DFF.«

Nu hvor du har haft succes med dine ansøgninger, har du så et godt råd til andre, der gerne vil søge?

»I mit felt er der nogen, der aldrig søger, især yngre folk, som ikke tror på, at de har en chance. Hvis man ikke har prøvet, så kan man ikke se, hvor gode chancer man har. Mine kolleger publicerer i vældig gode tidsskrifter, men de er lidt bange for at spilde deres tid.

Vi har ikke så mange muligheder i Danmark, fordi vi laver grundforskning i matematik. DFF og Villum Fonden er dem, der giver penge til matematik.«