Størrelsen er gørelsen!

Vi nærmer os det årlige universitetsvalg den 19. til 23. november, hvor vi som studerende blandt andet skal beslutte, hvem der skal sidde i universitetsbestyrelsen.

At have to pladser i KU’s bestyrelse betyder, at vi studerende kan opnå en samlet indflydelse på vores universitet. Og når vi formår at tale med samlet stemme, er det virkelig en indflydelse, der rykker.

Resultater der kan mærkes

Den medbestemmelse har vi alene det seneste år brugt til at skabe ganske håndgribelige resultater.

Til universitetsvalget i 2011 gik fagrådene og Studenterrådet sammen til valg på tre ting:
1) Mere demokrati på KU – studerendes indflydelse hæver uddannelseskvaliteten,
2) Minimumsgrænse på mængden af undervisning – seks timer er ikke nok, og
3) Fusioner må ikke betyde dårligere studiemiljø – bevar fredagsbar og rustur.

Man kan gå ind på srku.dk/univalg og læse mere om de konkrete politiske processer, men kort fortalt har vi oplevet tre store sejre: Under fusionen på Science fik vi hævet antallet af studienævn fra 2-4 til 7, så flere studerende får direkte indflydelse på deres uddannelser. Vi fik kæmpet igennem, at alle bachelorstuderende er garanteret 12 undervisningstimer om ugen fra 2014. Og så fik vi øget KU’s studiemiljøpulje med 50 procent, fra 500.000 til 750.000 kr.

Vi er hverdagens eksperter

Det er faktisk ret unikt for Danmark, at vi på uddannelsesinstitutionerne har reel medindflydelse i den øverste ledelse. Men vi studerende har kun to pladser i den 11 mand store bestyrelse. Derudover vælges to af underviserne, én af det teknisk-administrative personale, mens flertallet er eksternt.

Flertallet i bestyrelsen har altså ikke deres daglige gang på universitetet. Det har vi studerende til gengæld, og når vi taler med samlet stemme i universitetsbestyrelsen, så lytter rektor til os. Studenterrådets repræsentanter taler nemlig ikke bare ud fra deres egne erfaringer, personlige meninger og faglighed – men ud fra den akkumulerede viden, eftertanke og ekspertise fra mere end 30 fagråd, fakultetsråd og mange tusinde studerende.

Til Studenterrådets generalforsamling i oktober valgte fagråd og studerende fra hele Københavns Universitet Emilie Nayberg som vores spidskandidat til valget, og hun forpligtede sig på at repræsentere os alle i KU’s bestyrelse. Det betyder blandt andet, at hun altid vil forsøge at have føling med, hvad der foregår på universitetet – ikke bare på bestyrelsesniveau, men også på fakulteterne og helt lokalt på de enkelte studier.

KU er ikke Folketinget

En gang i mellem er der alligevel nogle socialdemokratiske, konservative eller radikale studerende, der stiller op imod fagrådene, fakultetsrådene og Studenterrådet. De siger, at det er “at snyde vælgerne”, når vi ikke er allieret med et politisk parti eller har en partipolitisk dagsorden. Men det er der såmænd mange gode grunde til, at vi afholder os fra:

Det kan lyde banalt, men jeg understreger alligevel gerne at et godt studiemiljø og høj undervisningskvalitet jo ikke er partipolitiske sager. Det er interesser, som vi er fælles om, fordi vi er studerende.

Derfor repræsenterer Studenterrådets medlemmer af KU’s bestyrelse ikke en bestemt partipolitisk overbevisning eller et enkelt fag. Vi repræsenterer alle studerende ved Københavns Universitet – med alle de nuancer, der måtte være.

Demokrati er mere end spændende valgresultater

Alle studerende skal vælge én til at repræsentere os i universitetsbestyrelsen. Og hvis den ene person skulle sidde og fremme ét enkelt partis interesser, tror jeg, at ret mange ud af 40.000 studerende ville føle sig kraftigt underrepræsenteret.

Paradoksalt nok får Studenterrådets brede forankring alligevel de partipolitiske lister til at stille op for at gå til kamp for demokratiet. For når Studenterrådet ved Københavns Universitet næsten altid får 9 ud af 10 stemmer til universitetsvalget, er det jo tegn på demokratisk underskud, lyder det.

Men lige som KU’s bestyrelse ikke er Folketinget, er den demokratiske deltagelse heller ikke selve valghandlingen.

Størrelsen er gørelsen!

Studenterdemokratiet blomstrer tværtimod før, under og efter valget, når Studenterrådets medlemmer af universitetsbestyrelsen skaber holdninger og træffer beslutninger sammen med fagråd og studerende fra alle forgreninger af de københavnske campusområder. Alle møder er åbne, men man kan også bare ringe eller skrive til alle kontaktpersoner, hvis man har erfaringer, man gerne vil dele, eller problemer på studiet, som man gerne vil have hjælp til at løse.

Derfor stemmer jeg på mit fagråd, mit fakultetsråd og Studenterrådet til universitetsvalget i år. I modsætning til hvad de partipolitiske lister påstår, er Studenterrådets store størrelse nemlig ikke vores demokratiske svaghed, men vores enestående demokratiske styrke.