Kære SU. Du er stadig awesome!

Politikerne sveder fra tid til anden igennem skjorten inde i ministeriets mødelokaler, fordi en bundlinje er rød, og en økonomisk krise ånder dem i nakken. Hvert andet år, midt i en desperat brainstorm på et kaotisk whiteboard, er der én der får øje på den store udgift ’SU’, og får en fiks idé.

Den skal skæres, den skal omlægges, den skal strammes. Lånebaserede uddannelser, hurtigere igennem eller ‘positive incitamenter’. Nedskæringer er ikke et kært barn, men det har mange navne.

Og selv om det ikke er noget, vi tænker over hele tiden, så skal vi engang imellem huske på, hvorfor SU betyder så vanvittigt meget for os studerende – hvert eneste dag.

Så det her er min takketale, min hyldest, min kærlighedserklæring til SU. Uden dig var jeg ikke hvor jeg er i dag.

Hvad skulle vi gøre uden dig

Tak for, at jeg kan fokusere på mit studie, på min udvikling og hvad jeg brænder for. For mig betyder det alt, at jeg ikke skal tænke på 30 års-lån med uoverskuelige renter, på overdrevne legatansøgninger hver 3. måned, på at slægtsforske efter rige bedsteforældre og græde snot i det ene opkald efter det andet til mine forældre, der uden akademikerløn ellers skulle finansiere min og mine fire søskendes uddannelser.

Tak for, at alle kan få en uddannelse, og at det ikke er utopisk tågesnak at 95 procent skal have en ungdomsuddannelse. Jeg behøver ikke engang tal for at understrege, at det er en ret vild målsætning at sætte sig i forhold til andre steder i verden, og det er naturligvis kun muligt, fordi vi har dig.

Tak for, at jeg kan finde mit drømmestudie, også selv om jeg kan tvivle. Tænk, at vi kan gå direkte fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse, uden nødvendigvis at skulle arbejde på en opsparing mange år forinden. Hvis jeg alligevel har haft for meget fart på, er det ikke ude med mig – jeg har plads til at finde, hvad jeg ægte brænder for, og bruge tiden, det kræver, for at blive dygtig til mit fag.

Tak for, at jeg ikke skylder min sjæl og førstefødte til en bank, og at jeg ikke som færdiguddannet skal møde arbejdsmarkedet med en milliongæld i bagagen. Jeg ved godt, at det allerede er en realitet for en hel del, men tænk hvis du slet ikke var der for os.

Tak for, at jeg kan udleve mine drømme og brænde for det, jeg vil. Det er på grund af dig, vi har entreprenante studerende, innovatorer og ildsjæle. Det er din skyld spejderne har en tropsfører, rødderne har en lektiehjælp og de innovative projekter bliver prøvet af. Dét iværksætteri vores foreninger og erhvervsliv lever af, kræver at studerende har de nødvendige ressourcer. Alene dét, er mere end en SU værd.

Du er god nok på bunden

Min pointe er ikke, at systemet er skruet godt nok sammen, som det er i dag.

Jeg forstår stadig ikke, hvorfor pensionister kan få rabat på medielicensen, men ikke studerende. Hvorfor erhvervsmanden kan trække sin computer fra i skat, men vi må ikke. Eller hvorfor vores SU hver dag overhales af husleje- og fødevarepriser, mens politikerne lader som om, at det ikke er en nedskæring.

Vi er ikke i mål. Jeg synes ikke, det er godt nok. Men lige nu, med en regering der vil skære to milliarder på vores SU, så er jeg bange for at politikerne har glemt, hvad vores SU til daglig betyder for os studerende og for resten af samfundet.

Jeg har hørt på vandrørene, at dem der sveder i ministeriet, har fået øje på vores SU igen, og at de snart vil forringe og skære. Hvis ikke de selv husker, hvad SU’en betyder for os, så må vi huske dem på det.

Jeg håber i hvert fald, at mit ‘tak for alt’ står som en hyldest og ikke en afskedstale, til vores SU, som vi kender den i dag.