Hver fjerde studerende har oplevet diskrimination

Hver fjerde studerende har oplevet diskrimination i deres studietid.

Det viser en ny analyse fra fagforeningen DM, som fremhæver, at kønsminoriteter, ikke-heteroseksuelle og minoritetsetniske studerende er særligt udsatte for diskrimination.

»De videregående uddannelser er tydeligvis ikke i mål med at skabe inkluderende studiemiljøer med plads til diversitet,« siger Anna Ockelmann, der er forperson for DM Studerende, og betragter de nye tal som »bekymrende.«

DM har lavet studielivsundersøgelsen hvert år siden år 2013, men først i år har de medtaget en nonbinær kønskategori, ligesom de også i år har delt den tidligere kategori ’handicap’ op i to – nemlig ’neurodivergens’ og ’fysiske funktionsvariationer’.

Ingen skal føle sig ringere behandlet, hverken på baggrund af køn, seksualitet, eller måden ens hjerne fungerer på

Anna Ockelmann, forperson, DM Studerende

»Vi mener, det er vigtigt at give vores studerende medlemmer mulighed for at betegne sig selv som nonbinære i vores spørgeskemaundersøgelser. Det handler om at møde alle respondenter, hvor de er, og være så inkluderende som mulig,« siger Anna Ockelmann om den nye kønskategori.

Analysen bygger på 2.408 besvarelser fra DM’s Studerende medlemmer.  Af de adspurgte svarer 12 procent af kvinderne og 13 procent af de nonbinære studerende, at de har oplevet diskrimination på baggrund af køn. Desuden svarer hele 18 procent af de nonbinære deltagere, at de har oplevet diskrimination på baggrund af neurodivergens.

»Vi mener ikke længere, at kategorien ’handicap’ er tilstrækkeligt dækkende. Diskrimination er problematisk uanset årsag, men her er der tale om to forskellige problemer, vi gerne vil have belyst hver for sig,« siger Anna Ockelmann.

»Vi har indført de nye kategorier, så vi kan blive klogere på, hvad der ligger til grund for diskriminationen. Det er meget bekymrende, at nonbinære og ikke-heteroseksuelle studerende i udpræget grad oplever diskrimination på baggrund af neurodivergens. Ingen skal føle sig ringere behandlet, hverken på baggrund af køn, seksualitet, eller måden ens hjerne fungerer på,« siger forpersonen.

Hun henviser til, at 14 procent af de ikke-heteroseksuelle studerende har oplevet diskrimination på baggrund af køn, og 11 procent på baggrund af neurodivergens.

DM foreslår, at man fra universiteternes side bakker op om de studenterforeninger, der dækker forskellige minoritetsgrupper og arbejder på at kortlægge problemet. Anna Ockelmann foreslår desuden, at man for eksempel afskaffer kønnede toiletter.

»Det kræver ikke andet, end at man fjerner kønsskiltene på dørene, men det kan have stor betydning for dem, det vedrører.«

Slut med deadnaming

Frederikke Strøbech Fürst er programleder for diversitet, lighed og inklusion i Fælles HR på KU. Her arbejder hun med at udvikle initiativer, der skal fremme diversitet blandt studerende og ansatte, mindske diskrimination og sikre trygge og inkluderende miljøer.

Og i øjeblikket er KU ved at kortlægge omfanget af blandt andet inklusion og eksklusion gennem en stor inklusionsmåling, der lander i foråret 2025. Det er første gang, målingen udføres på KU. Det foregår gennem en ekstern databehandler, og det giver helt nye muligheder, fortæller Frederikke Strøbech Fürst.

»Når vi laver APV- eller SMU-undersøgelser, må vi for eksempel ikke indsamle data på deltagernes kønsidentitet, seksualitet eller etnicitet. Men fordi dataindsamlingen og -håndteringen køres 100 procent eksternt, bliver der nu mulighed for at spørge ind til ind til de ting, som vi godt ved, kan være en udfordring, men som vi ikke tidligere har kunnet måle på,« siger hun.

Universiteterne har de senere år oplevet en stigning i antal studerende med neurodivergens, fortæller Frederikke Strøbech Fürst, som derfor ikke undrer sig over, at netop den kategori boner ud i DM’s studielivsundersøgelse.

»Vi har ikke resultaterne fra inklusionsmålingen endnu, men vi hører, at der kan være en række udfordringer for studerende med neurodivergens. Det kan handle om dynamikkerne i gruppearbejde og sociale sammenhænge. Eller at det kan være sværere at indgå i undervisningen på de samme præmisser som de andre studerende,« siger hun.

I samarbejde med kollegaer er Frederikke Strøbech Fürst derfor allerede i gang med en række initiativer, der skal gøre universitetet mere inkluderende – blandt andet de officielle KU-systemer.

»Vi har for nyligt opdateret KU’s procedurer, så man kan lave kaldenavnsændring i vores systemer. Hvis man for eksempel er nonbinær eller transkønnet, så kan man – også selvom man ikke har gennemgået juridisk kønsskifte – ændre sit kaldenavn, så man ikke bliver deadnamet,« siger hun og tilføjer:

»Ændringen slår igennem alle steder, så hverken undervisere eller medstuderende ser ens gamle navn og dermed kommer til at fejlkønne eller kalde nogen noget, de ikke ønsker.«

Det er desuden på tegnebrættet, at der skal kigges nærmere på studiemiljøernes sociale arrangementer, herunder studiestarten, så der vil være aktiviteter, hvor alle kan være med.

»Studiemiljøernes sociale arrangementer er typisk struktureret til folk, som er meget ekstroverte. Jeg forestiller mig, at vi også sammen med kollegaer rundt omkring på universitetet vil begynde at kigge på, om der kan skabes fora og events, hvor det sociale fællesskab er lidt anderledes,« siger hun.

Ræk ud

Julie Couneau Lohmann Rasmussen er sektionschef i Uddannelser & Studerende, hvor hun blandt andet arbejder med inklusion og diversitet i studielivet. Tidligere har KU kun kunnet måle, hvordan og hvor mange studerende, der oplever diskrimination gennem den årlige studiemiljøundersøgelse.

»Der er ingen tvivl om, at det foregår på KU, men vi kan ikke genkende niveauet fra DM-undersøgelsen i vores tal fra studiemiljøundersøgelsen. Vores tal fra 2023 peger på færre hændelser, men uanset hvad, så ved vi, det foregår, og det skal tages alvorligt,« siger hun.

Hos Uddannelser & Studerende er de også allerede i gang med at afhjælpe problemet gennem forskellige initiativer. I september 2023 åbnede tilbuddet RÆK UD, hvor studerende, der har oplevet diskrimination, krænkelser eller andre ubehagelige oplevelser, kan henvende sig.

»Tidligere har man skullet henvende sig til Studie- og Karrierevejledningen, men for tre år siden gik vi i gang med at lave et større, afdækkende arbejde af, hvordan vi bedre kan imødekomme de studerende, som af forskellige årsager ikke har lyst til at henvende sig der,« siger sektionschefen. Hun fortsætter:

»Det blev til RÆK UD, som man i dag kan henvende sig til både centralt og lokalt alt efter, hvad der føles bedst. Vi har endnu ikke verdens største henvendelsesstatistik, for folk skal lige finde ud af, at initiativet eksisterer.«

Initiativet rummer mulighed for, at man både kan henvende sig som enkeltperson, som en gruppe eller på vegne af en anden, som en ’allieret’, hvor man kan have oplevet noget ske for andre og få rådgivning på den baggrund

»Det er en mulighed, der gør, at det kan føles mindre sårbart at række ud,« siger Julie Couneau Lohmann Rasmussen og fortsætter:

»Mange studerende finder tryghed i, at man kan have allierede rundt omkring på campus, hvor alle kan være medspillere i, hvordan vi sammen skaber et miljø, alle har lyst til at være en del af.«

Organisationen klædes på

Indtil videre kan initiativet dog ikke bruges til at tegne et billede af, hvordan diskriminationen præcis ser ud på KU, siger Julie Couneau Lohmann Rasmussen.

»Når en studerende henvender sig gennem for eksempel RÆK UD, så registrerer vi ikke andet end det fakultet, de kommer fra. Vi vil gerne beskytte dem og gøre en henvendelse så anonym som muligt,« siger hun og fortsætter:

»Men om de henvendelser, vi har fået indtil videre, kan jeg fortælle, at det især har handlet om mobningschikane, stødende kommentarer, at være blevet udelukket fra fællesskabet og den slags. Ting, der måske handler om en særlig kultur i studiestarten eller en særlig tone i undervisningen,« siger sektionschefen.

Konkret handler cirka 30 procent af det seneste års cirka 60 henvendelserne om forskelsbehandling eller diskrimination.

»For eksempel: Jeg kan ikke komme fra A til B i min kørestol, eller: Min underviser insisterede på at kalde mig mit fødenavn, selvom jeg bad om noget andet,« siger hun.

Foruden initiativet RÆK UD, er KU i fuld gang med at klæde organisationen på til bedre at rumme alle typer af studerende og ansatte, fortæller Julie Couneau Lohmann Rasmussen.

»Vi samarbejder blandt andet med læringsenheden TEACH om et kursus til undervisere, der handler om det inkluderende læringsrum. Her har vi et lidt karikeret billede, vi rejser rundt med for at illustrere den pointen om, hvor forskellige studerende kan være,« siger sektionschef og uddyber:

»Det forestiller et undervisningsrum med 30 studerende. En er gangbesværet, en har autisme, en har ADHD og to er ordblinde. Så taler vi med underviserne om, hvordan man kan skabe et undervisningsrum, hvor alle de forskellige typer studerende føler sig inkluderet.«

Der vil være mange ting at tage højde for i en sådan situation, og det er vigtigt, at undervisere et klædt ordentligt på til det, siger chefkonsulenten, der også fortæller, at området er i rivende udvikling og ændrer sig »as we speak.«

»Vi har nogle sindssygt seje studerende, som er enormt opmærksomme på det her både på deres egne og deres medstuderendes vegne. Samtidig oplever vi også, at mange undervisere gerne vil skabe det bedste undervisningsmiljø, og derfor er meget optaget af området. Det betyder, at det er noget vi tager meget alvorligt.«