Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Studieliv
Event — Kom til specialefest og -udstilling på universitetsbiblioteket, når nyklækkede KU-dimittender præsenterer deres spritnye specialer.
Sæt et stort kryds i kalenderen fredag 13. juni 2025 klokken 16.
Der kulminerer en ny specialeudstilling nemlig i et socialt og fagligt arrangement – og du er inviteret. Spørger man arrangørerne selv, kan man forvente en vidensbasar, som er sprudlende og fyldt med fællesskab.
Hvert år dimitterer 5.000 kandidatstuderende fra KU, men ifølge arrangementets afsenderne mangler der en ordentlig fejring af den bedrift.
Lyder det som noget for dig?
Send en mail til adressen vbm169@alumni.ku.dk inden 6. maj for at få dit speciale tilmeldt. Du tilmelder dig vidensfesten fredag 13. juni med en mail til samme adresse. Det er gratis at deltage.
»Man har brugt så mange år på et studie, og så afleverer man bare specialet på
Til vidensfestivalen vil en række specialer blive udstillet i det gamle universitetsbibliotek i Fiolstræde i hele juni måned. Det hele kulminerer fredag 13. juni klokken 16-20, hvor udstillingen overgår til en uformel vidensmesse, hvor du kan gå rundt mellem de forskellige specialepræsentationer og tale med de nyuddannede.
Tanken er, at vidensfesten ikke kun bliver en fejring af selve specialet, men også af al den viden, studerende har opsamlet i løbet af fem lange år på skolebænken. Og håbet er, at arrangementet også lægger op til sparring om de udfordringer, der lurer på studiets snoede veje – noget, arrangørerne håber, at kommende specialestuderende kan få gavn af:
»Hvad har været svært, og hvordan kommer man for eksempel videre fra en skriveblokade? På den måde bliver samtalerne også en inspiration til kommende specialeskribenter, hvor man kan få råd og en anerkendelse af, at det er en svær proces og et virkelig stort projekt, man har gang i,« siger Mejse Madsen.
Der er planlagt et program med alt fra taler til musikalske optrædender. Derfor opfordrer arrangørerne til, at man kommer til tiden.
Der vil blive serveret bobler og snacks, og til sidst fortsætter festen på Studenterhuset, så alle festglade kan også trygt medbringe danseskoene.
Helt konkret bliver specialerne udstillet gennem visuelle plancher, som arrangørerne står for at lave. Som udgangspunkt skal de derfor kun bruge dit abstract, nogle af dine faglige og personlige interesser og noget visuelt fra specialet – for eksempel modeller, grafer, billeder eller spændende citater.
»Det skal være overkommeligt. Er det et abstract og en model, man har overskud til at sende, så vil vi gerne have det med. Har man mere og vil gerne have mere taletid, er det også megafedt,« siger Mejse Madsen, og Smilla Knudsen tilføjer: »Vi vil gerne kræve så lidt som muligt af vores studerende.«
Og for de studerende, som har overskud til det, vil nogle af specialerne også kunne fremhæves på flere måder – for eksempel gennem lyd, lys eller noget materielt, man kan se og røre ved.
Lige nu er 12 specialer tilmeldt, og ideelt set skal der udstilles mellem 15 og 20. Tilmeldingen er åben for alle, der har lyst, og hvis det skulle blive nødvendigt at udvælge, er det vigtigt at bevare diversiteten og få repræsenteret så mange forskellige fakulteter og uddannelser som muligt.
I år fungerer vidensfesten som et pilotprojekt, men arrangørerne håber, at den kan gøres permanent.
»Vi ser et rigtig stort potentiale her, så vi håber helt sikkert, at det kan blive en fast tradition,« siger Mejse Madsen og fortæller, at valget af lokation heller ikke er tilfældigt.
Studietidens spæde start begynder ved Frue Plads til KU’s historiske immatrikulationsfest – derfor giver det mening at placere vidensfestivalen i universitetsbiliotektet, der ligger lige ved siden af.
»Specialefejringen er tænkt som en sløjfe på studiet. Så vender man tilbage hertil og bliver fejret, når man slutter. Det er noget vi har savnet,« siger Mejse Madsen.