Frem i lyset: Historiens glemte kvinder får nyt liv på Wikipedia

Hvem er den første, du tænker på, hvis du skal nævne en berømt, dansk arkitekt?

De fleste vil nok svare Arne Jacobsen eller Jørn Utzon.

Men har du nogensinde hørt om Agnete Petersen? Eller Anne-Marie Rubin?

De fleste vil formentlig svare nej, og det er lige netop kernen i formidlingsprojektet Frem i Lyset (på engelsk Bring to Light), der har til huse på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, og som har en simpel mission: Kvinder fra arkitekturhistorien skal skrives ind på det mest tilgængelige, digitale medie – Wikipedia.

I spidsen står Svava Riesto, som er professor i landskabsarkitekturens historie og teori på KU, og som gennem et tidligere forskningsprojekt blev opmærksom på, at en række kvinder var røget ud af historien.

Gennem vores forskning er det blevet tydeligt for os, at der er rigtig mange kvinder, som har været med til at forme det moderne Danmark, som slet ikke var skrevet ind i historien

Svava Riesto, professor i landskabsarkitekturens historie

»Jeg har sammen med min kollega Henriette Steiner og et hold af forskere  arbejdet på projektet Kvinder i dansk arkitektur 1925-1975 gennem en længere periode. Her har vi set nærmere på, hvilke kvinder der var aktive i arkitektfagene i Danmark i det 20. århundrede,« siger Svava Riesto og fortsætter:

»Gennem vores forskning er det blevet tydeligt for os, at der er rigtig mange kvinder, som har været med til at forme det moderne Danmark, som slet ikke var skrevet ind i historien. De har både designet store bygningsværker og formet omgivelserne på mange andre vigtige måder.«

For eksempel Agnete Petersen (f. 1916-2000), som blandt andet har tegnet haven, der omkranser kunstmuseet Louisiana. Eller Anne-Marie Rubin (1919-1993), der blev den første danske kvinde, der blev professor i arkitektfagene i 1968.

»Anne-Marie Rubin har lavet mange store byplaner, og allerede i 1950’erne blev hun omtalt som en af de mest erfarne byplanlæggere i Danmark. Alligevel rr hun meget sparsomt beskrevet i arkitekturhistorisk litteratur. Det har vi lavet om på i vores forskning, og nu er hun så også blevet skrevet ind på Wikipedia,« siger Svava Riesto.

LÆS OGSÅ: Wikipedia er en mand – og han er lidt snæversynet

En ond spiral

Konkret blev der skrevet flere danske kvinder fra arkitektfagene ind på Wikipedia 15. maj, da Frem i Lyset-projektet afholdt sin allerførste Wiki-skrivestue. Her blev Anne-Marie Rubin og flere andre tilføjet til Wikipedia – og skriveriet fortsætter på både dansk, italiensk, engelsk og japansk, fortæller Svava Riesto.

»Vi er jo en international arbejdsplads og studiemiljø, så vi har været så heldige at flere frivillige med sprogkendskab har villet være med – derfor var det muligt at få skrevet kvinderne ind flere steder på Wikipedia,« siger Svava Riesto, der mener projektet er vigtigt, fordi den information, der findes på Wikipedia i dag, har en skæv kønsfordeling.

»Det handler blandt andet om, hvem der sidder og bruger sin fritid på at skrive informationer ind, og hvad de anser som vigtigt,« siger Svava Riesto og fortsætter:

Vi stiller nogle forslag til rådighed baseret på vores egen forskning, men alt materiale er velkomment

Svava Riesto, professor i landskabsartikturens historie, KU

»Ofte er problemet også, at der ikke er forsket lige så meget i historien om kvinder som om mænd, og hvis der ikke allerede foreligger publikationer om den historie, du vil tilføje, så bliver opslagene ikke godkendt på Wikipedia. Så det bliver lidt en ond spiral.«

Men nu, hvor Svava Riesto sammen med et forskerteam selv har bidraget med publikationer om arkitekthistoriens kvinder, ser hun det som en oplagt mulighed for at være med til at ændre på kønsbalancen på Wikipedia.

»Vi har fået nogle midler fra Dreyers Fond til projektet, og så er vi gået sammen med den frivillige organisation Wikimedia Danmark om at lave skrivestuer,« siger hun.

Alle interesserede er velkomne til at komme og være med.

»Man behøver hverken have erfaring med Wikipedia eller arkitekturhistorie, for man vil blive guidet gennem, hvad der skal skrives ind og hvordan. Så man møder bare op, og har man noget andet end lige arkitektur, man gerne vil skrive ind, er man også meget velkommen,« siger Svava Riesto og tilføjer:

»Vi stiller nogle forslag til rådighed baseret på vores egen forskning, men alt materiale er velkomment.«