Som kritisk tænkende universitet skal vi forholde os til AI – sammen

Mange tak til Özgür Yegah for her i Uniavisen at sætte fokus på nogle af de vigtige problemstillinger ved AI i uddannelse.

Forrige torsdag lancerede vi i ledelsen på KU en stor satsning, der skal sikre, at vi som universitet netop forholder os til både muligheder og faldgruber ved brug af AI i forskning, undervisning og administration – og i samfundet.

Jeg har fået ansvar for, at alle på KU i løbet af de kommende tre år skal forholde sig eksplicit til de nye muligheder og dilemmaer, som denne teknologi giver, og stille de relevante spørgsmål på en kvalificeret måde. Gerne med en god blanding af nysgerrighed og skepsis.

Dette arbejde handler rigtig meget om at beskytte den fælles tænkning, som indlægget fra Özgür Yegah sætter fokus på.

Det er meningen, at man som fagligt fællesskab forholder sig til AI, så det lige præcis ikke bliver en opgave isoleret til den enkelte – eller bliver til en top-down øvelse, hvor ledelsen dikterer svar og løsninger.

LÆS OGSÅ: KU satser 110 millioner på AI: Her er manden, der skal vise vejen

Vi er nødt til at forholde os aktivt til AI

Vi kalder universitetets satsning for »AI på KU – KU med AI«. Den har to missioner.

Den første mission, »AI på KU«, handler om at finde ud af, hvornår og hvordan kunstig intelligens skal – og vel at mærke også ikke skal – integreres på universitetet.

AI bliver en allestedsnærværende del af hverdagen, om man ønsker det eller ej. AI bliver allerede brugt – af studerende og ansatte på KU og ude i samfundet – men ikke altid på en hensigtsmæssig måde.

Hvis vi ikke forholder os til dette, skaber og understøtter vi dårlige vaner og skyggebrug, vi ikke kan tale åbent om. Derfor skal vi have praksisserne frem i lyset, se på dem gennem en lup, diskutere dem, undersøge dem – sammen!

Både studerende, VIP’er og TAP’er skal rustes til at navigere i de muligheder, dilemmaer og krav, det medfører. Ethvert fagligt fællesskab – det være sig forskere, studerende eller administrativt ansatte – får muligheden men også pligten til at forholde sig til, hvad AI kan bruges til, og hvad det ikke skal bruges til.

Der er ingen, der sidder med alle svarene, hverken i KU’s ledelse, på regeringskontorerne eller blandt tech-bosserne.

LÆS OGSÅ: I AI-rusen har KU glemt noget vigtigt: Viden skabes i fællesskab

Gode rammer for både studerende og medarbejdere

I ledelsen er det vores opgave at sørge for, at alle på KU har gode rammer for at bruge AI- modeller, hvor det er relevant, samt at udforske AI’s mange muligheder, udfordringer og dilemmaer. De rammer bliver for eksempel de fire nye AI-labs samt AI værktøjer til sikker brug udviklet af KU IT.  De kommer her i efteråret.

Det er ikke meningen, at vi på KU skal tale med AI i stedet for hinanden

På lidt længere sigt er det også planen at lave en AI-platform, hvor vi alle kan logge ind med »den svenske nummerplade« og få adgang til en vifte af AI-modeller, hvor nogle drives lokalt af KU IT.

Det er rammer som hver forsker og studerende har brug for – der, hvor læringsrum skal udfolde sig, som skal facilitere dialog og debat, fælles tænkning, friktion, benspænd, nysgerrighed, udvikling.

Det er ikke meningen, at vi på KU skal tale med AI i stedet for hinanden. Vi skal kunne interagere med og selv bygge AI-agenter, hvor det er hensigtsmæssigt, for eksempel som en del af forskningsmæssige arbejdsgange, der allerede i dag involverer brug af avanceret teknologi superviseret af forskere.

Men vi skal også tale med hinanden om AI: som en teknologisk revolution, et samfundsmæssigt jordskælv, en bæredygtighedsmæssig udfordring – men måske også potentielt som en del af løsningen.

Der er ingen, der sidder med alle svarene

AI er meget mere end chatbots – det er processer, workflows, beslutninger, hvor mennesker indgår i professionelle og private fællesskaber med hinanden, ikke på trods af AI, men igennem AI og i nogle tilfælde på grund af AI.

LÆS OGSÅ: Giv mig stavefejl i massevis, hvis bare jeg slipper for at læse AI-slop

AI rejser store spørgsmål, vi skal tage op sammen i fagfællesskaberne

Vores anden mission »KU med AI« handler om at udforske, hvad AI gør ved både universitetet og ved samfundet.

AI’s indtog rejser nogle grundlæggende spørgsmål, vi som universitet har ansvar for at være med til at besvare. Hvis ikke vi som universitet, hvem så?

Hvad er uddannelse og dannelse i en verden med AI? Hvordan belønner vi forskningskvalitet, mens kvantiteten eksploderer med hjælp fra AI? Hvilke konsekvenser har AI for samfundet, for klimaet, for geopolitik og for skabelsen, delingen og brugen af viden i et demokratisk samfund?

Vi kommer til at tale om, hvad det vil sige at beherske et fag, for nuværende studerende, for fremtidige og for færdiguddannede, der måske skal tilbage og klædes på til AI.

Stærk kernefaglighed skal fortsat være et adelsmærke for KU’s uddannelser, men viden, færdigheder og kompetencer om, hvornår og hvordan AI kan og må bruges, vil fremover være en integreret del af fagligheden.

Det er afgørende, ikke bare for arbejdsmarkedet, men for vores demokrati, at KU’s kandidater besidder evnen til at vælge AI til og fra i forhold til konkrete opgaver og at navigere i et AI-farvand fyldt med strømme, rev og skiftende vejr.

Og det skal vi sammen, som fagfolk. Det er et fælles, ikke et individuelt, anliggende.

AI kommer aldrig til at erstatte det fællesskab, et universitetssamfund er. Uanset hvor smarte værktøjer, modeller og agenter, der måtte findes.

Faktisk er det mit håb at AI – ikke teknologien selv, men de spørgsmål, den aftvinger os – vil bringe os tættere sammen, indenfor og på tværs af fag, omkring det grundlæggende spørgsmål: Hvad er forskningsbaseret undervisning, ja hvad er universitetets kerne, nu og fremover?

Man kunne vælge at stikke hovedet i busken og lade stå til, mens utålmodige forskere, studerende og ansatte så bruger »private« AI værktøjer hver især.

Her har KU valgt en i mine øjne mere farbar vej: at bede de enkelte faglige fællesskaber om at tage fat om nælden ved dens rod.

Håbet er, at ansvarlig AI og andre store spørgsmål dermed vil blive konkretiseret og operationaliseret i den specifikke professionelle praksis, hvor de hører hjemme. Ansvarliggørende AI, kunne man måske kalde det.

Man kan læse mere om initiativet og rektor David Dreyer Lassens intro til initiativerne her.