»Jeg ville ikke sætte en politisk dagsorden«

»Det har været lidt vildt. Og ind imellem også ret ubehageligt.«

Sigge Winther Nielsen er blevet kastet ind i en mediestorm. Med bogen ’Projekt Løkke’, har han sammen med journalist Tanja Frederiksen, skrevet en biografi om statsministeren, der udløste voldsom virak i det øjeblik, den ramte hylderne.

Medierne gik hurtigt i gang med at dissekere bogen for saftige overskrifter til de første dages udgivelser og faldt siden over kapitlet om ’mailsagen’, hvor forfatterne hævder, at en rapport om overbetaling af private sygehuse er blevet skjult og mails mellem ministerier slettet.

De hævder også, at en udtalelse fra Lene Espersen om denne overbetaling i virkeligheden stammede fra denne rapport og ikke fra interne beregninger i den konservative folketingsgruppe, som Espersen senere påstod.

Det er dette kapitel, der de seneste uger har fået taburetten til at vakle under Espersen og fået kommentatorer til at tale om brud på ministeransvarlighedsloven – hvilket, hvis et flertal bakker op om et mistillidsvotum, kan få fatale konsekvenser for regeringen.

Hypervirkelighed med jetlag

Den 28-årige politolog ankom til København på dagen for bogens udgivelse med et fly fra New York, hvor han i en periode skriver på sin ph.d. på Columbia University, inden han vender tilbage til Københavns Universitet.

»Jeg landede klokken 7.25 om morgenen med jordens vildeste jetlag og med et kæmpe søvnunderskud fra dagen inden. Og så ser jeg kioskbaskeren fra Ekstra Bladet, der siger ’Ny bog afslører: Løkke er en drukmås.’«

»Jeg må indrømme, at jeg havde svært ved at genkende vores bog, men jeg røg ind i mediemøllen med det samme. Mens jeg har været i Danmark, har jeg befundet mig i det, Baudrillard ville kalde en hypervirkelighed,« smiler Sigge Winther Nielsen.

Ville ikke blande sig i politik

Som politolog har Sigge studeret politiske magtspil indgående. Men hvis man skal tro ham selv, er det ikke med sin gode vilje, at han selv er havnet i et.

»Vi har ikke skrevet bogen for at forsøge at sætte en politisk dagsorden, vi har skrevet bogen for at finde ud af, hvem der er inden i Løkke,« siger han.

»Vi forsøgte at skrive en politisk biografi efter amerikansk tradition, hvor man bider lidt mere til bolle. Man roser politikeren for det han gør godt, og kritiserer ham hårdt for hans fejl,« siger Sigge Winther Nielsen, men han havde nok undervurderet, hvor meget folk ville bruge en bog om statsministeren til deres egne politiske formål, erkender han.

»Men det har overrasket mig, hvor meget medierne har taget fejl af vores vinkling i bogen, og hvor meget de har strammet det billede, vi forsøger at tegne af Lars Løkke.«

Har fået mere respekt for Løkke

Bogen er i høj grad blevet læst som et lammende portræt af en statsminister, der bag facaden er både magtbegærlig og ødsel. Som Arne Hardis skrev i sin anmeldelse af bogen i Weekendavisen, må man for Lars Løkkes skyld ikke håbe, at bogen tegner et retvisende portræt.

Men sådan læser Sigge Winther Nielsen slet ikke sin og Tanja Frederiksens bog. Tværtimod har han fået større respekt for Lars Løkke gennem sit arbejde med bogen, fortæller han.

»Frem for at holde tomme taler er Løkke meget optaget af, at den enkelte vælger skal kunne mærke, at han er statsminister. I sin karriere har han hellere villet lave sirlige reformer, der virkelig ændrer samfundet, end love præcise tal på skattelettelser.«

»De fleste toppolitikere er kontraktpolitikere, der konkretiserer politik og for eksempel lover 1000 vindmøller i Øresund – og det kan være drænende for den politiske debat med en så klar drejebog.«

Sammensat drengerøv

Men, understreger Sigge Winther Nielsen, med Lars Løkkes flid og hans tekniske forståelse af embedsværket kommer også nogle seriøse karakterbrister.

Som ødselhed, hvor statsministeren har været yderst flink til at gemme krøllede boner, så skatteborgerne har betalt for hans basser, morgenkaffe og fadøl.

»Lars Løkke er en meget sammensat person. Han graver sig ned i tunge lovsamlinger og økonomiske formler, men på den anden side er han med til sidste minut, når drengerøvsklubben drager i byen.«

Danske akademikere tænker i søjler

Og for at indkredse den spraglede personlighed, Lars Løkke er, har det været godt med et sammensat makkerpar, mener Sigge. Som Sigge og Tanja – en teoristærk politolog og en benhård journalist med øje for den gode historie.

Sigge Winther Nielsen understreger, at ’Projekt Løkke’ ikke er et forskningsprojekt. Det er journalistik, udført med indsigter fra politologien, hvor forfatterne har fået adgang til kilder, man ikke havde fået som almindelig forsker. Og forskere kan lære meget af journalister, mener han.

»I Danmark tænker vi alt for søjleopdelt. Det er svært at springe mellem forskning, politik, centraladministration, journalistik og så videre. Men jeg mener, at det er i sprækkerne mellem disse søjler, det bliver rigtig spændende.«

Alle synes noget om Sigge

Det passer tydeligvis Sigge Winther Nielsen fint endelig at være den, der udlægger, hvad der egentlig står i ’Projekt Løkke’. Han taler uden stop og rører stort set ikke sin kaffe.

På Vesterbrocaféen, hvor vi er mødtes, brager Bob Dylan ud af højtalerne. Og her, dagen før han rejser tilbage til USA, virker Sigge som en mand, der kun har skuldertræk og smil til overs for mediehysteriet.

»Det har været mærkeligt, at alle pludselig har en holdning til mig. Uanset, at de hverken har læst bogen eller mødt mig,« siger han, men tilføjer, at angrebene på hans egen person gik i sig selv efter de første par dage.

Oppositionens lakaj

Til gengæld er nogle af hans venner og bekendte blevet kontaktet af regeringens folk, som ville høre, om Sigge havde skeletter i skabet. Ligesom begge sider af det politiske spektrum har forsøgt at gøre ham til oppositionens lakaj.

Eksempelvis skrev Søren Pind (V) på sin blog, at Sigge Winther Nielsen var tidligere socialdemokratisk folketingskandidat (hvilket er usandt, og Pind har siden fjernet påstanden), mens oppositionspolitikere har forsøgt at gøre sig til over for den unge forfatter.

»Jeg er blevet ringet op af folk fra oppositionen, der har sagt: ’Rigtig godt gået med bogen! Har du mere snavs om ham?’ Det synes jeg er helt uden for pladen. Andre har sagt, at de har hørt, at der er kapitler, der er blevet slettet. Hvilket slet ikke passer.«

En rock’n’roll-minister i sync med befolkningen

Side 58 i ’Projekt Løkke’ er et helsidesfotografi af en ung Lars Løkke. Han har åbenstående blazer og skjorten knappet op i halsen.

Med den ene hånd i lommen smiler han, mens han suger den sidste kraft ud af en smøg. Han er det, man på skidt dansk ville kalde friskfyragtig. Og han ser meget dansk ud.

Det er det billede, Universitetsavisens udsendte husker bedst efter endt læsning. Og måske kan man forestille sig, at ’Projekt Løkke’ på lang sigt ligefrem kan hjælpe Lars Løkke med at træde ud af Anders Foghs skygge og træde i karakter som en anderledes, mere menneskelig politiker end sin forgænger?

En bog afgør ikke et valg

»På kort sigt kan bogen være skadelig for Løkke, men jeg tror, at når folk har fordøjet den, så vil de se, at der her er tale om en mere befriende form for politiker sammenlignet med de to puritanere, der kom før ham,« mener Sigge Winther Nielsen.

»Som Løkke selv siger, så vil han have lov til at gå ned til Nyhavn på en sommerdag og drikke en fadøl. Hvorfor skulle det ændre sig, bare fordi han er blevet statsminister? På den måde tror jeg, at Løkke er mere i sync med danskerne, end Fogh og Nyrup var.«

Sigge Winther Nielsen nærer imidlertid ingen illusioner om, at ’Projekt Løkke’ vil få den store betydning for den forestående valgkamp, den nuværende opmærksomhed til trods.

»Fra min forskning ved jeg, at en bog ikke afgør et valg.«

ser@adm.ku.dk

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.