VM i fodbold: KU-forsker blandt fodboldspillende basothoer

En forskerkarriere kan føre utallige steder hen.

Bjarke Oxlund, forsker på Københavns Universitet (KU), er en af de 25 forskere, der optræder på KU’s forskerliste over de, der ved noget om VM i fodbold.

Han har rejst i Sydafrika flere gange siden 2001. Han skrev også sin ph.d. om unge sorte mænds kærlighedsliv på et universitet i Basotholand, og nu deler han den sydafrikanske glæde og stolthed over at have fået VM til landet.

Dertil nogle bekymringer.

Dybt berørt af åbningsceremonien

Han var lidt skeptisk under åbningsceremonien for VM, og det tror han, at mange sydafrikanere også var. Han var bekymret for, at noget dårligt skulle ske; noget der skulle sætte Sydafrika i et dårligt lys, men det blev en fantastisk åbningsceremoni.

»Jeg blev ekstremt rørt under åbningsceremonien, selv om jeg ikke var i Sydafrika. Vi trængte sådan til at få et VM på afrikansk grund med massiv mediedækning, en verdensbegivenhed i Afrika, hvor det handler om alt muligt andet end sygdom og ulykker. Under VM handler det om fest og farver og ting, der går godt,« fortæller han.

Bjarke Oxlunds bekymring gik blandt andet på, at der skulle ske noget uhensigtmæssigt eller noget farligt, som kunne vælte den gode historie om VM i fodbold i Sydafrika. Det kunne have været gruppevoldtægter, mord eller terror i kampene mellem USA og England eller Danmark og Holland.

»Det skete heldigvis ikke, og den eneste ridse i lakken var Mandelas oldebarn, der døde på vej hjem fra åbningsceremonien i et trafikuheld, og det tegner jo ikke et dårligt billede af hele Afrika,« siger Bjarke Oxlund.

Efter VM bliver det hverdag igen

»Nu er der en enorm optimisme og stolthed over VM-projektet, og på TV2 fik jeg da også ved en lejlighed kaldt dette VM for ’det dyre familiebryllup, som man ikke har råd til’, altså et bryllup til 250.000 kroner, og så skal man altså også fejre det ordentligt, når dagen er der, og man må så vågne op med tømmermænd sidenhen,« siger han.

Og tømmermændene skal nok komme, optimismen til trods. Det vil blive dagligdag igen, og dagligdagen er, at Sydafrika, sammen med Brasilien, er et af de to lande i verden med den største sociale ulighed og forskel mellem rige og fattige, og kriminaliteten er enorm – og især er den voldelig.

»Hvor de fleste andre synes, det er nemmest at sjæle en bil, når den står parkeret, så synes man i Sydafrika, at det er nemmest at sjæle bilen, mens folk sidder i den. Det er sådan nogle skrækhistorier, som folk også udveksler: Folk bliver overfaldet med skydevåben, og der sker voldtægter og voldelige drab. Jeg har aldrig selv decideret oplevet noget, men min ægtefælle er blevet overfaldet med skydevåben, og jeg kender selv mennesker, der har oplevet noget virkelig, virkelig grumt, og der er også mere end én håndfuld mennesker i Sydafrika, jeg har kendt, der er blevet dræbt,« fortæller Bjarke Oxlund.

»Man lever bare med sådan en bevidsthed om, at livet er farligt, man kikker sig over ryggen, og alting er sovset ind i sikkerhed og sikkerhedsfirmaer, der advarer mod ’armed respons’, at de vil skyde først,« fortæller han. Det, og fortiden med apartheid, kan gøre det at være hvid foldboldtilskuer til en speciel oplevelse.

’Man kan altså godt føle sig enormt hvid’

»Det er sgu ikke altid lige sjovt at være på afrikansk jord og se for eksempel en fodboldkamp mellem Danmark og Senegal. Jeg kan huske, at jeg var ved at blive slagtet af mine afrikanske kollegaer fra FN, da jeg også selv arbejdede for FN i Sydafrika i 2002, hvor det var decideret ubehageligt. De sagde ting sådan lidt truende under kampen mod Senegal, og jeg kender andre afrikaforskere, der har prøvet det samme, særligt under kampen i 1998 mellem Danmark og Nigeria, hvor vi slog dem 4-1, og hvor Afrika troede, at Nigeria skulle blive verdensmester det år, og så baskede vi dem fuldstændig i 16.-delsfinalen. Den kamp, der endte 4-1, var ikke sjov at se på afrikansk grund, har jeg ladet mig fortælle. Der var adskillige, der måtte gå fra barer, fordi de følte, at det kunne udvikle sig ubehageligt,« fortæller Bjarke Oxlund, og han fortsætter med at fortælle om en oplevelse, han fik i Danmark, mens han så VM-fodbold på sit tv:

»Det er ikke nødvendigvis, fordi der vil ske noget dårligt, men jeg fik da en sms fra en sydafrikansk bekendt, efter at den sydafrikanske målmand i onsdags i 2. serie blev smidt ud af dommeren for at have begået et straffespark, hvor der stod: ‘This referee won’t get out of Africa alive. This is South Africa’. Det var naturligvis en fodboldjargon, som FCK- og Brøndbyfans også fyrer af hver uge, men når det så får den der klang af racemæssig modsætning og på baggrund af kolonial undertrykkelse; og europæere har opført sig utrolig dårligt på det afrikanske kontinent, og i Sydafrika har man jo haft en formaliseret racisme i form af apartheid og undertrykkelse i 50 år, og folk er stadigvæk ikke blevet givet de jordområder tilbage, som de hvide har taget fra dem; jamen, så kan man godt føle sig ’enormt hvid’.«

Fodbolden er vigtig for hele det afrikanske kontinent

Bjarke Oxlunds oplevelse med en sms kan måske også give en forestilling om den enorme nationale og kontinentale stolthed, der er i Sydafrika, over at skulle holde VM i fodbold i Sydafrika.

Han kender hele kontinentets fodboldhistorie, fra da Afrika slet ikke fik nogen repræsentation ved VM i fodbold i 1966 og frem til i dag, og der er mange aspekter i det.

»Sydafrika havde en aids-kampagne i 2006, og den kampagne kørte på VM i fodbold i 2010 på ’Be there, you wanna be there for the FIFA world cup’, altså at man skulle passe på sig selv og beskytte sig mod hiv, fordi det var vigtigt at være i live, når der kom VM,« fortæller Bjarke Oxlund.

Han tror i øjeblikket, at alle etniske grupper i Sydafrika føler sig meget afrikanske, men han tror ikke på, at det varer ved.

»De føler, at ’i dag er vi en rigtig regnbuenation, så nu står vi og knuselsker hinanden’. VM fodrer symbolikken, men så længe der ikke sker noget på de realpolitiske fronter med en større social udligning, så skal hverdagstøjet på bagefter, når festen er forbi. Siden apartheidstyrets fald i 1994 er uligheden kun blevet større i Sydafrika, arbejdsløsheden er vokset, også selv om økonomien er vokset, så de sorte fattige har rigtig meget at brokke sig over, og det kommer VM ikke til at ændre det mindste på,« siger han.

Ph.d. om unge basothomænds kærlighedsforhold

Sin ph.d-afhandling skrev han på baggrund af et etnografisk feltarbejde på Limpopo Universitet i Sydafrika i 2006-2007. Dér begyndte han også at spille fodbold med de unge basothos og lærte dem at kende.

Ideen til feltarbejdet og ph.d.-forløbet fik han, mens han arbejdede for FN som juniorrådgiver i Sydafrika fra 2001 til 2003.

Universitetet i Limpopo havde, forlød det, problemer med voldtægt af kvinder, og Bjarke Oxlund tænkte, indigneret: Hvordan kan de lave den der regnbuenation i Sydafrika, hvis en ung pige ikke engang kan gå på universitetet uden at blive voldtaget?

Opbyggede tillidsreaktion med fodbold og øl

»Jeg fik den der forskermæssige nysgerrighed, som nogle gange driver vores vidensinteresse, og i stedet for at arbejde på det rent programmæsige for FN, ville jeg vende tilbage og studere de her ting,« fortæller han. Men der var ikke ret meget vold på campus.

Til gengæld opdagede han noget andet: Der var på universitetet nogle unge mænd, der snakkede løs om kærlighed. De mødtes en gang om ugen i et auditorium og diskuterede sex og kærlighed, og så endte han med at forske i deres forestillinger om sex og kærlighed i en tid med hiv og aids.

»På den måde levede jeg med de gutter og spillede fodbold med dem og drak øl i townshippen. Det liv har været en del af mit metodiske greb og slet ikke uvæsentligt for at opbygge den tillidsreaktion, der gør det muligt at komme ind på livet af andre folk,« er Bjarke Oxlunds erfaring.

Bjarke Oxlund står på KU’s fodbold-forskerliste for at vide noget om: Fodbold og raceforhold, kulturhistorie, politisk mobilisering, økonomi og infrastruktur samt Sydafrikas relationer til den internationale verden.

anfj@adm.ku.dk

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.