Dekan: Præster bør have den fulde teologiske uddannelse

Kirkeministeriet vil genindføre den såkaldte Akademikerbestemmelse, som tillader andre akademikere end teologer at søge præstestillinger. Det fremgår af en betænkning fra Udvalget om præstemangel, som blev offentliggjort mandag den 10. september.

En ny teologisk videreuddannelse skal sikre det akademiske niveau af de kommende præster. Men på teologiuddannelsen er man ikke særligt begejstrede for idéen.

»Vi skal holde fast i og signalere til unge mennesker, at den rigtige vej til Folkekirken er at studere teologi på universitetet,« siger dekan på Det Teologiske Fakultet Kirsten Busch Nielsen.

Gammel vin på nye flasker

Forslaget om at lade andre end teologer bestride præsteembedet er ikke ny. Faktisk tillader man allerede ikke-teologer at blive præster under den såkaldte paragraf 2-ordning.

Samtidig kan jeg konstatere, at der er ledige unge teologer i landet. De skulle vel først motiveres til at bringes ind til de ledige stillinger

Kirsten Busch Nielsen, Dekan på Det Teologiske Fakultet

I perioden 1962-1985 gav man andre akademikere mulighed for blive præster under særlige omstændigheder. Det er netop den såkaldte Akademikerbestemmelse, som nu genopstår i ny form. Denne gang foreslår Kirkeministeriet, at akademikere skal igennem en teologisk videreuddannelse på to-tre år.

Ifølge dekan Kirsten Busch Nielsen skal man dog ikke regne med, at de kan opnå det samme akademisk-teologiske niveau som teologiske kandidater:

»På Teologi får man en dybdegående forståelse af det materiale, som præster arbejder med. Man kan selv læse og fortolke den kristne traditions tekster. Det er simpelthen en kernekvalifikation. Og det kræver lange studier.«

Unge teologer dropper pæstekjolen

Forslaget er en konsekvens af stigende præstemangel i Danmark. Flere unge teologer dropper præstekjolen til fordel for andre job, og det er svært at lokke præster til udkantsområderne. Samtidig er antallet af præstestillinger stigende.

Kirsten Busch Nielsen mener, at løsningen skal findes et andet sted:

»Det er aftagerens oplevelse, at der er præstemangel i landet. Men samtidig kan jeg konstatere, at der er ledige unge teologer i landet. De skulle vel først motiveres til at bringes ind til de ledige stillinger.«

Kirsten Busch Nielsen ville hellere uddanne flere teologer for at kompensere for underskuddet af præster. Men studieoptaget på Teologi er dalende siden 2015. Det skyldes, at teologistudierne i både København og Aarhus er blevet beskåret af den nuværende regering på grund af for høj dimittendledighed.

Så længe ledigheden ikke falder, kan der ikke uddannes flere teologer. Også selv om Folkekirken melder om præstemangel i landets kommuner.

Man ændrer ikke på teologistudiet

Teologistudiet er ifølge Kirkeministeriets betænkning udfordret af flere faktorer. Fremdriftsreformen rammer hårdere her, fordi gennemsnitsalderen er højere på Teologi end på andre studier. Samtidig dropper mange af de studerende ud i løbet af deres uddannelse.

Måske kan der gøres mere for at fortælle, at det er fedt at være præst.

Kirsten Busch Nielsen, Dekan på Det Teologiske Fakultet

Men ministeriet vil ikke ændre på selve teologiuddannelsen. De vil ikke begrænse de omfattende sprogfag (hebræisk, oldgræsk, latin og tysk), som ellers ofte får studerende til at forlænge deres studietid.

Til gengæld anbefaler deres betænkning, at man øger samarbejdet mellem de teologiske fakulteter og Folkekirken. Dekan Kirsten Busch Nielsen fortæller, at man allerede tilbyder karrierevejledning og praktikforløb til teologistuderende, men indrømmer, at der måske er plads til forbedring:

»Der bliver bestemt gjort en masse ting, men måske kan der gøres mere for at fortælle, at det er fedt at være præst.«

Fremtiden for teologistudiet

Den nye teologiske videreuddannelse skal tilrettelægges af et rådgivende udvalg med repræsentanter fra biskopperne, universiteternes teologiske uddannelser, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og Kirkeministeriet.

Det fremgår ikke af betænkningen, hvordan uddannelsen praktisk skal organiseres. Men dekanen for Det Teologiske Fakultet vil holde fast i, at universitetsuddannelsen skal varetages af universitetet, og hun slutter:

»Danske teologer som bliver ansat i Folkekirken, er internationalt set meget veluddannede. Og det er da værd at passe på den tradition. Ikke for historiens skyld, men for fremtidens skyld.«