Åbent brev fra de sociologistuderende

De sociologistuderende ved Københavns Universitet har i dag sendt følgende åbne brev til institutleder på Sociologisk Institut, Carsten Strøby Jensen.

Kære Carsten,

Vi skriver til dig, fordi vi er bekymrede over den besparelse, som du planlægger på sociologistudiet efter sommerferien. Vi er bekymrede for, at en femtedel af alle øvelseslærere efter planen spares væk, uden der er blevet fremlagt en samlet plan for, hvorledes disse stillinger skal udfyldes til efteråret.

Da de studerende er blevet holdt uden for beslutningsprocessen, samt ikke blevet givet adgang til forslagets fulde indhold, har vi ikke mulighed for at vurderer de uddannelsesmæssige konsekvenser bag dit forslag. Vi betragter derfor udelukkende dette som en spareøvelse, der ser ud til at ramme de mest uddannelsesnære tilbud, Sociologisk Institut kan tilbyde.

En hemmeligholdt og udemokratisk proces

Få uger før sommerferien og midt i eksamenstiden kom beslutningen, ad bagveje, de studerende for øre. Dit eget råd, Institutrådet, holdte møde den 28. maj, hvor du havde muligheden for at præsentere dit forslag. Vi anerkender, at Institutrådet ikke har nogen formel beslutningskraft, men vi anerkender ikke, at dialogkulturen på det Sociologiske Institut er så dårlig, at de studerende ikke længere skal have lov til at høre om så store besparelser på instituttets undervisning.

De studerende tog selv affære og fik punktet adresseret ved det sociologiske studienævn den 11. Juni, hvor vi blev nægtet information om baggrunden for denne besparelse. Helt konkret er de studerende blevet nægtet et budget over grundlaget for denne besparelse og forslagets samlede betydning i forhold uddannelsestilbuddene på Sociologi. Det eneste, der var klar besked om, var, at beslutningen – ifølge ledelsen – er taget og der ikke er noget at gøre. Vi, de studerende, anerkender ikke at Studienævnet på Sociologi er undtaget indflydelse på beslutninger, der skal kvalitetssikre og udvikle uddannelsen på Sociologi.

Besparelsens omfang

Så vidt vi har hørt, skal der beskæres 20 procent af de tidligere øvelseslærere. En femtedel af alle øvelseslærerstillinger er et væsentligt indgreb i vores undervisning, men en lille del af instituttets økonomi. Vi er blevet fortalt, at det i stedet bliver ph.d.-studerendes ansvar at koordinere og afholde øvelsesundervisningen.

Vi er meget åbne for at indgå i en dialog, der omhandler en omstrukturering af de nuværende undervisningsformer, men som det ser ud nu, er vi bekymrede for, hvordan det skal implementeres inden næste semester, så det ikke kommer til at være en forringelse af vores uddannelse. Det er uansvarligt at lave så store ændringer, så kort tid inden flere hundrede bachelorstuderende genoptager studierne – ikke mindst de 130 nye studerende, vi modtager til september.

Den bekymring skyldes for det første, at ledelsen ikke ønsker at oplyse, hvilke ph.d.’er der varetager undervisningen. Sociologisk Institut har en ordning, hvor ph.d’erne udbyder fag på kandidatuddannelsen. Fagene tiltrækker meritstuderende, og gør at sociologistuderende bliver på instituttet for at tage fag, fordi det er gode, nytænkende fag, som ofte præsenterer nye metoder og får gode evalueringer. Hvis ph.d’erne skal overtage øvelseslærerenes undervisning, må konsekvensen være, at de kommer til at udbyde færre fag på kandidatuddannelsen. En større undervisningsforpligtelse kan jo ikke komme ud af det blå, og med færre ansatte, må de tilbageværende enten løbe hurtigere eller udbyde færre fag.

For det andet har øvelseslærerne den tætteste kontakt til de studerendes undervisning og er vitale for at sikre en tidssvarende og pædagogisk undervisningsform, hvor de studerende får konkrete metodiske erfaringer og bliver vejledt i at diskutere, skrive og siden forstå sociologisk teori på et højt niveau. Øvelsestimerne er samtidig både evalueret bedre og har større fremmøde blandt de studerende end forelæsningerne på Sociologisk Institut. Altså er vi fra de studerendes side glade og tilfredse med vores nuværende undervisningsform, der lægger stor vægt på øvelsestimer.

Vi mener at denne allokering af midler er forkert, da disse undervisningstilbud på den ene side er en billig måde for instituttet at få afholdt dets undervisning. På den anden side er disse undervisningstilbud en indtægtskilde for Sociologisk Institut, da øvelsesholdende bidrager til at højne gennemførselsprocenten på bacheloruddannelsen. Ligeledes er det store fagudbud på kandidatuddannelse afgørende for, at vi og andre studerende læser her på instituttet. Dit forslag til en besparelse vil komme til at koste Instituttet dyrt mange år fremover.

Flere studerende men færre undervisere

De sidste år er antallet af optagne studerende vokset fra 80 studerende i 2008 til 130 i 2013. Med undtagelse af et enkelt fag er antallet af øvelseslærere til at undervise blevet fastholdt på trods. Det vil sige, at holdende er blevet større – hvilket har været en løbende forringelse af vores uddannelse. At vi kræver, at antallet af øvelseslærere fastholdes, er på ingen måde et urimeligt krav, specielt ikke set i lyset af, at undervisningen allerede er blevet beskåret i forhold til antallet af øvelseslærere per studerende. Hvis der skal ph.d’ere eller andet videnskabeligt personale ind over undervisningen – hvilket er en god idé – bør det derfor ikke være på bekostning af de nuværende ansatte, men som et supplement, da vi er blevet 50 flere studerende uden at antallet er øvelseslærere er vokset tilsvarende.

For at bruge regeringens ord har vi allerede bidraget, men hvad med ledelsen, har den også bidraget? Det ved vi ikke, for forslaget er præsenteret ude af sammenhæng, og uden at vi er blevet forelagt budgetter.

Hvordan sikrer vi en god uddannelse?

Kort sagt savner vi en ledelse, der tager vores uddannelse alvorligt og ikke mindst tør inddrage os, det hele handler om – de studerende. Derfor vil vi gerne spørge dig, Carsten Strøby Jensen, om følgende:

1. Hvordan vil du sikre økonomien på Sociologisk Institut ved at skære på det, som giver uddannelsesmidler til os?
2. Hvordan vil du sikre, at fagudbuddet på kandidat-og bacheloruddannelsen ikke forringes, når ph.d’erne skal varetage øvelsestimer?
3. Hvordan vil du sikre, at arbejdsmiljøet ikke forringes af det ekstra pligtarbejde, der pålægges ph.d’erne?
4. Hvordan kan vores uddannelse fastholde samme niveau, når antallet af studerende er vokset fra 80 til 130, uden at antallet af øvelseslærere er vokset?
5. Hvordan vil du genoprette tilliden til ledelsen på Sociologisk Institut efter en så udemokratisk og hemmeligholdt proces?

For at tage ansvar for vores uddannelse og sikre en god undervisning næste år og i fremtiden kræver vi:

1. At se budgetter over instituttets økonomi og dit forslag i sin fulde konsekvens
2. At besparelserne på uddannelserne trækkes tilbage øjeblikkeligt og ansættelseserne af øvelseslærerne fortsætter som de tidligere år
3. At beslutningsprocessen vedr. hvem der varetager øvelsestimerne udskydes et år, og at vi finder en løsning i dialog mellem studerende, undervisere og ph.d.-studerende

I 2009 havde vi en lignende konflikt. Dengang hævdede du, at det var nødvendigt at gennemføre nedskæringer på øvelsesholdende på 25 procent. Efter en lang forhandling og en hård diskussion i medierne viste det sig, at det ikke var nødvendigt. Vi blev enige om, at vi for fremtiden skulle tage diskussionen op, hvis der var forslag til besparelser.

Du har siden haft to et halvt år til at tage det op i Studienævnet og Institutbestyrelsen (det nuværende Institutråd). Det har du valgt ikke at gøre. Det er uforståeligt og stærkt kritisabelt. Men vi håber og tror, at du lige som vi ønsker den bedste uddannelse på Sociologisk Institut.

Med venlig hilsen
De sociologistuderende ved Københavns Universitet

LÆS: Institut- og studielederen på Sociologis svar her