Årets reklamepris

Ved en stort opslået prisoverrækkelse tirsdag i Moltkes Palæ udspillede arrangementet Årets Forsker sig.
Det var en rosenrød fremstilling af dansk forskning leveret af Thomson Scientifics tre kvindelige salgsmedarbejdere i business jakkesæt – suppleret af videnskabsminister Helge Sander der ikke var bleg for at føre stafetten videre for det multinationale milliardforetagende.

I alt 26 prismodtagere var udnævnt af Thomson hvoraf kun en fjerdedel mødte op og alle på nær tre blev hædret inden for områderne naturvidenskab og sundhedsvidenskab.

Den enlige prismodtager fra Business, Law and Economics, som er en af kategorierne hos Thomson, viste sig dog ved nærmere eftersyn at være en fuldblods repræsentant fra naturvidenskab, nemlig professor Søren Johansen fra Institut for Matematik på Københavns Universitet.

Den eneste hædrede i kategorien benævnt Social Sciences, samfundsvidenskab, viste sig at være lektor Peter Ingwersen fra Biblioteksskolen.

Og minsandten om ikke også den enlige repræsentant for humaniora – eller Arts and Humanities som kategorien kaldes – sprang ud som sprællevende naturvidenskabsmand fra Niels Bohr Institutet, nemlig videnskabsteoretiker Claus Emmeche der overraskede alle ved som prismodtager nummer to at modtage hæderen iført fuldt klovnekostume (se kommentar på side 10).

Tvivlsomt grundlag
»Jeg var mildest talt overrasket da jeg modtog brevet om min udnævnelse fra Thomson Scientific i april. Endnu mere overrasket blev jeg da det gik op for mig at jeg repræsenterede hele Humaniora,« siger Claus Emmeche.

Han forstår ikke at han som videnskabsteoretiker inden for naturvidenskab blev hædret for sit humanistiske arbejde.

De hædrede forskere var uden undtagelse creme de la creme inden for deres felt. Alle er højt respekterede forskere i ind- og udland der dog på dagen stod i skyggen af den store vinder – Thomson Scientific selv.

Dets udnævnelser er baseret på antallet af citationer fundet gennem Thomsons enorme database.

» Der er mange problemer i forbindelse med at måle kvalitet på citationer. Det at blive nævnt er ikke det samme som at den forskning man har præsteret, bliver opfattet som god. Efter min mening skal man tage priser baseret på citationer med et stort gran salt,« siger Claus Emmeche.

Han får medhold i at citationsmåling ikke er den bedste metode til at måle kvaliteten af forskeres arbejde af professor Jørn Dines Hansen der modtog en pris for sit arbejde som fysiker:

»Citationer er en måde at måle den slags på, men det er ikke den bedste. Det havde været bedre at man tog hvert hovedområde for sig og lod være med at sammenligne hovedområderne,« forklarer han.

»Jeg mener naturligvis at min pris er berettiget, men jeg mener at denne måde at finde prismodtagere på er bedst egnet inden for et fag.«

Grundlaget er godt nok
»Vores redaktionelle afdeling har gennemlæst over 8.700 journaler for at sikre sig at det er de mest indflydelsesrige forskere der modtager priser i dag,« forklarer Jodi Bukowski der er global marketing manager hos Thomson.

Hun ønsker ikke at kommentere manglen af prismodtagere fra Humaniora og Samfundsfag, men understreger at Thomson fokuserer på felter hvor danske forskere har udmærket sig.

Bo Ørstrøm fra Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek der var medarrangør, medgiver at der kan være problemer forbundet med den måde prismodtagerne er fundet på, men fastholder at arrangementet er sundt for dansk forskning.

»Det er selvfølgelig en reklame-event hvor Thomson viser frem hvad de kan tilbyde, men jeg kan udmærket forstå hvis forskere på humaniora og samfundsvidenskab føler sig forbigåede selv om en pris fra Thomson ikke betyder noget særligt karrieremæssigt,« pointerer Bo Ørstrøm.

Videnskabsminister Helge Sander er glad for at Thomson sætter fokus på dansk forskning, men medgiver der kan være problemer forbundet med citationsmetoden.

»Der er ingen tvivl om at de traditionelle redskaber som vi har til rådighed i den forbindelse som f.eks. måling af antallet af citationer, antallet af patenter mv. ikke nødvendigvis giver et dækkende billede af god forskning,« siger Helge Sander.

Han er enig i at naturvidenskaben overskyggede samfundsvidenskab og humaniora, men ser det ikke som noget problem:

»Det er ikke overraskende, blandt andet
fordi vi har mange dygtige forskere på internationalt niveau på disse områder i Danmark,« forklarede videnskabsministeren.

Prisvindere fra Københavns Universitet

Arts and Humanities: Claus
Emmeche,, Niels Bohr Institutet

Business, Law and Economics: Søren Johansen, Institut for Matematik

Geosciences: Sigfus Johan Johnsen, Niels Bohr Institutet

Neurology and Neuroscience: Jes Olesen, Neurologisk Afd. Glostrup
Physics: Jørn Dines Hansen, Niels Bohr Institutet

Space sciences: Åke Nordlund, Niels Bohr Institutet.

Tal fra Thomson

Hvis man skal tro Thomson Scientifics opgørelse over citationer i internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrifter, går det strygende for dansk forskning.

Thomson beregner succesen af et lands forskning ud fra antallet af citationer der optræder i internationale videnskabelige tidsskrifter, divideret med antallet af videnskabelige publikationer fra samme land.

Denne beregning viser en fordobling af dansk forsknings internationale omdømme siden starten af firserne. Vi er nummer et i Europa, også selv om Sverige producerer dobbelt så mange videnskabelige artikler som os.

Faktisk ligger Danmark ifølge Thomson lige i hælene på USA når det gælder citationer. Det er specielt inden for fysik, landbrug, ingeniørkunst, kemi og medicin at Danmark har gennemslagskraft, siger Thomsons opgørelser.

Københavns Universitet er flot placeret. I 18 ud af 22 hovedområder ligger Københavns Universitet inden for den bedste procent af universiteterne i verden, skarpt forfulgt af Aarhus Universitet med 16 og DTU med 10.