Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Årets underviser kan ikke dy sig

LÆRER - Anders Rønn-Nielsen har lige fået prisen som årets underviser 2015. Vi har mødt ham og hans studerende Anne Petersen til en snak om, hvad opskriften på god undervisning lyder.

Skal man skære opskriften på Anders Rønn-Nielsens undervisningssucces ned til tre ingredienser, lyder den nogenlunde sådan her: Man lægger ud med en åben kontordør. Så tilsætter man en opmærksomhedsfængende entusiasme, og til sidst krydrer man med en blanding af uventede indslag.

Ihvertfald hvis man spørger Anne Petersen, som er i gang med sin kandidat i statistik, og har Anders som underviser. Det var hende, som indstillede Anders Rønn-Nielsen til prisen som årets underviser 2015.

Vi møder Anne Petersen og Anders Rønn-Nielsen på Anders’ kontor, i de snørklede gange på Matematisk Institut. Anders har lagt forberedelserne til side til den forelæsning, han skal holde sidst på eftermiddagen.

»Det er jo første undervisningsgang, efter at jeg fik prisen,« siger han og tilføjer med et glimt i øjet, at han hellere må gøre sig ekstra omhyggelig for at leve op til sin nye titel.

Tilgængelighed

Døren står altid åben på Anders Rønn-Nielsen kontor. Og han er altid åben for spørgsmål om øvelsesopgaver og svære beviser fra forelæsningen. Særligt når fagene nærmer sig deres afslutning, er der efterspørgsel på hans tid. Her plejer Anders Rønn-Nielsen at sætte kontortider op.

»Nogle af de fag, jeg underviser i, har mundtlig eksamen, og der ved jeg godt, at folk bliver nervøse og gerne vil sikre sig, at alt er okay,« siger Anders Rønn-Nielsen.

Det går stærkt, når Anders Rønn-Nielsen retter eksamensopgaver, siger Anne Petersen. Typisk kommer de retur inden for en uge, og med øvelsesopgaver går det endnu stærkere. Omkring to dage. Det har ifølge Anne den store fordel, at man ikke bare glemmer opgaven og fortsætter videre med de næste fag. De røde streger er desuden oftest suppleret med vejledende løsninger på de sværeste opgaver.

Den åbne dør og den grundige feedback har givet Anders Rønn-Nielsen succes med at gøre eksamen til en læringssituation, siger Anne Petersen.

Til spørgsmålet om, hvorvidt det ikke tager tid at give så meget feedback, ryster Anders Rønn-Nielsen på hovedet: »Jeg tror ikke, det er nogen ekstraordinær standard, jeg sætter. Det handler nok mere om at gøre det synligt, at det er okay at komme og spørge.«

Kontakt og entusiasme

Matematisk sandsynlighedsteori, som er det fag, Anders Rønn-Nielsen underviser Anne i, er et af de tungere. Det omfatter timelange gennemgange af beviser, som for en udefrakommende mest ligner et uddødt tegnsprog. At faget ovenikøbet er obligatorisk, gør ikke opgaven lettere. At vække de studerendes interesse er en svær udfordring.

Anders Rønn-Nielsens blev selv fanget af matematikken i folkeskolen. Derfor startede han med at læse matematik på KU med statistik som sidefag, og her blev han så glad for statistik og sandsynlighedsregning undervejs, at han gjorde det til sit hovedfag. Derefter blev han, som han selv beskriver det, grebet af stemningen og endte med at forske i emnet. Først som ph.d.-studerende, nu som adjunkt.

Netop det med at blive grebet af stemningen er et af Anders Rønn-Nielsens store kendetegn.

»Anders er meget entusiastisk, når han forelæser.« siger Anne Petersen. Det kommer blandt andet til udtryk ved at Anders hopper frem og tilbage foran tavlerne, fortæller hun. Og det virker. De studerende spærrer øjnene op.

»Det er ikke med vilje på den måde, at det er påtaget,« siger Anders Rønn-Nielsen. »Jeg tænker over hvordan jeg skal bruge min entusiasme.« Når Anders Rønn-Nielsen forbereder sig til at gennemgå beviserne, sørger han derfor altid for at finde det sted, som for ham er mest interessant.

Et af hans væsentligste pædagogiske tiltag er ifølge Anders Rønn-Nielsen selv involvering. Ud over kropssproget og entusiasmen gør han meget ud af at stille de studerende med småopgaver til forelæsningerne.

Fiskeøjne og punkterede cykler

Den tredje ingrediens i opskriften på Anders Rønn-Nielsens undervisningssucces er i virkeligheden en hel masse forskellige elementer.

»Det er de her små ting, der i sig selv kan virke som en stor indsats for et lille output, men giver et indtryk af, at der er nogen, der er engagerede og vil det her,« siger Anne Petersen. Om deres effekt siger hun: »Det smitter af, så man selv bliver engageret og føler, at ens indsats bliver anerkendt.«

Anne nævner dem i flæng: De udskrevne slideshows, som Anders deler ud til sine studerende, når de går ind til forelæsningen, og som gør, at man altid ved, hvor man er nået til, og hvad strukturen er. Kagen, som Anders bager, hvis studenterdeltagelsen når op på et højt niveau.

Et særlig vigtigt indslag er de finurlige eksempler, som ofte indgår i Anders’ undervisning. Som dengang de havde om betinget sandsynlighed, og Anders fik rodet sig ud i en forklaring på, hvordan han bedst kunne punktere på sin cykeltur til universitetet.

»Nogle af mine eksempler er lidt syge,« indrømmer han. »Sidste uge brugte jeg et eksempel med fiskeøjne og menneskeøjne. Det var måske lidt mærkeligt.« Han og Anne griner. »Men jeg tror på, det virker«, siger Anders Rønn-Nielsen. Anne Petersen bekræfter. De til tider skøre eksempler hjælper med at få begreberne til at sidde fast.

Da vi er færdige med interviewet og skal tage billede, tegner Anders sidste uges pensum på tavlen; en avanceret teori om måleenheder. Og heller ikke her kan han dy sig. I nederste hjørne tegner han et Danmarkskort og markerer antallet af menneskeøjne og fiskeøjne. Anne og Anders smiler indforståede.

uni-avis@adm.ku.dk

Seneste