Årets underviser: »Mine studerende skal tale hindi fra dag ét«

Det passer i virkeligheden ikke til Elmar Josef Renner at blive puffet frem i rampelyset og fejret som årets underviser til årsfesten i festsalen på Københavns Universitet (KU).

Han bryder sig ikke om at være i centrum og virker næsten forlegen over al den opmærksomhed, som titlen som Årets Harald fører med sig, da han tager imod på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS).

Talen er sagte og velovervejet. Elmar Josef Renner undskylder flere gange på vej op i elevatoren, at hans danske ikke er så godt endnu. Faktisk er det fremragende i betragtning af, at han forlod sit hjemland Tyskland for blot et år siden til fordel for en stilling som studieadjunkt på KU.

Måske er det netop fordi han ikke har behov for at puste sig op, at hans studerende i Moderne Indien- og Sydasienstudier, nærmest forguder ham.

»Det handler som underviser ikke om at stille sig selv i centrum og kontrollere alt. Jeg forsøger at overlade scenen til de studerende, og jeg giver dem så meget frihed som muligt,« siger han på vej hen ad institutgangen.

I deres indstilling af ham til titlen roser de studerende netop Renner for at træde lidt tilbage i timerne og for at skabe et afslappet og trygt læringsmiljø. Det gør, at de ikke er bange for at kaste sig ud i nye, svære formuleringer og bud på oversættelser. Og så griner de meget sammen og ad hinanden.

Sproget skal bruges

Elmar Josef Renner åbner døren til frokoststuen, men han forklarer, at der grundlæggende er to metoder til at lære et sprog som hindi, hvis opbygning er meget fremmedartet for europæere.

Den traditionelle metode, der blev udviklet i 1900-tallet, er at øve grammatik og analysere og oversætte sætninger for at få styr på sprogets strukturer.

Den anden måde, som han er tilhænger af, er at fokusere på sproget som kommunikationsmiddel. Her lærer man hen ad vejen ved at kaste sig ud i det og tale om alt fra dagligdagsting til filosofi.

»Jeg betragter sproget som et redskab og ikke som selve genstanden for undervisningen,« siger han.

Derfor har han også talt hindi til sine studerende fra dag ét og presset dem til at svare på hindi, uanset at de fandt det svært eller pinligt.

»Sproget er let at lære. Det eneste besværlige ved at flytte til Danmark har faktisk været at finde en bolig« – Elmar Josef Renner

På andet semester øgede Renner gradvist sværhedsgraden og realismen ved at tale hurtigere eller mere utydeligt, præcis som man vil opleve det i den indiske virkelighed.

»Han blev ved den første dag, indtil jeg kunne sige ’jeg hedder Barbara’ på hindi, men det virker. Det var total optur, da vi otte fra holdet tog til Indien i januar og kunne tale med en familie i toget i New Delhi,« siger Barbara Højlund Jacobsen, en af de studerende bag nomineringen.

Besøg i klasselokalet

De studerende roser også deres yndlingsunderviser for altid at møde velforberedt op til timerne.

Hindi er et af de mest talte sprog i verden, men alligevel mangler der ordentlige undervisningsmaterialer, så Renner laver selv de øvelser, som han mailer de studerende hver eller hver anden dag.

Det er oftest tekster på hindi om hans indiske venner og bekendte og deres liv eller hverdag.

Ved flere lejligheder er de så pludselig dukket op i timerne, som da en af hans gode venner, der er ph.d.- studerende i Tyskland, tilfældigvis var på besøg i København.

Hans Peter Krogh-Andersen, der går på holdet, husker, at han blevet noget overrasket, da Vipul, hvis liv de netop havde læst om, stod lyslevende foran dem, så de kunne teste deres hindi-kundskaber på ham.

Udover at være en gimmick, så øger det motivationen at vide, at det hele handler om ægte mennesker, mener Renner. Tanken er, at gøre undervisningen så virkelighedsnær som muligt, siger han:

»Sprogundervisning handler for mig om at give de studerende redskaber til at klare sig og forstå kulturen. Det kræver, at du kan tale sproget. For 100 år siden havde vi kun breve og bøger, men den teknologiske udvikling gør, at vi i dag både har Youtube, Skype og billige flybilletter, og hvorfor ikke benytte det til at tale direkte med folk?«

Indien findes i København

Det moderne Sydasien kan ikke begrænses til et undervisningslokale, og selv om samtalen altid er i centrum i hans undervisning, betragter Elmar Josef Renner sprog og kultur som uadskillelige størrelser.

Derfor har han søgt efter indiske miljøer i København, som han kunne tage de studerende med ud og besøge.

»Det er lige så abstrakt at tale om Indien, som det er, at tale om Europa. Det er utrolig sammensat, men jeg forsøger at få fingre i fragmenter af Indien, og så sætter jeg dem sammen til en mosaik, der forhåbentlig giver de studerende en dybere forståelse for dette enorme subkontinent,« siger han.

Det har blandt andet betydet adskillige besøg på den indiske ambassade, hvor de studerende kan tale hindi med de ansatte. De har også spist en privat frokost med ambassadørens kone, som gav dem en introduktion til den indiske højtid Holi.

»Jeg forsøger at overlade scenen til de studerende, og jeg giver dem så meget frihed som muligt« – Elmar Josef Renner

Studerende Frederikke Bencke forklarer, at Renner forinden havde sat dem grundigt ind i indiske høflighedsformer og kutymer.

I Indien holdes hierarkiske forhold fx ikke skjult som i Danmark, så de skulle som studerende tale op til de højerestående personer for at vise respekt. Etiketten er dog ikke mere kølig end at den højtplacerede kan vælge at svare ’i øjenhøjde’.

»Det viste sig, at ambassadørfruen var den sødeste dame, og det har givet os et indblik i, hvad vi kan bruge vores uddannelse til, og vi har fået opbygget et netværk, som vi kan bruge, når vi er færdige med vores studier,« siger Frederikke Bencke.

De har også besøgt Gurdwaraen, sikhernes tempel i Vanløse, hvor de kunne prøve kræfter med det litterære sprog gurmukhi, som de skal lære på fjerde semester.

Renners lange rejse

Selv tog Elmar Josef Renner som purung til Indien for at være i praktik som tyskunderviser.

Efterfølgende studerede han hindi på Kendriya Hindi Sansthan, det nationale institut for sproget.

Senere rejste han tilbage til Tyskland, hvor han underviste i nogle år, inden han så opslaget fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, som søgte en undervisningsadjunkt, der udelukkende skulle undervise i hindi på begynderniveau.

Det passede ham perfekt, og så tiltrak det ham, at de på instituttet arbejder sammen i et stort team af sprogundervisere, der deler de samme udfordringer med at undervise i sprog med en for europæere fremmedartet opbygning. Det gør, at de kan støtte og inspirere hinanden.

At han skal kunne undervise på dansk i løbet af to år skræmte ham ikke.

»Sproget er let at lære. Det eneste besværlige ved at flytte til Danmark har faktisk været at finde en bolig,« siger han og smiler.

clba@adm.ku.dk