Årsfest med hug til regeringen

Årsfesten på Københavns Universitet (KU) er ikke blot en anledning til at hilse pænt på Hendes Kongelige Højhed, lytte til korsang, gufle kanapéer, hylde forskerne bag årets videnskabelige landvindinger og lufte sit fineste sæt tøj.

Det er også en kærkommen lejlighed både for ledelsen på KU og de studerende til at lade deres utilfredshed få frisk luft. Genstanden for kritikken, videnskabsminister Helge Sander (V), havde dog valgt at blive væk. Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2.’s ankom derimod planmæssigt til lyden af trompetfanfarer. Efterfølgende benyttede bestyrelsesformand Bodil Nyboe Andersen sin velkomsttale til at kritisere at regeringen fordeler en stigende del af universiteternes midler i konkurrence.

»Vi må konstatere at omfanget af de såkaldte basismidler – det vil sige de forskningsmidler, universitetet selv kan disponere over – er stort set status quo. Det betyder at udviklingsretningen i universitetets forskning ikke bestemmes af KU’s ledelse, men i stigende grad styres af politiske beslutninger og afgørelser i forskningsråd og private fonde,« sagde hun.

Forskningen uforudsigelig
Rektor Ralf Hemmingsen benyttede én af Europas største videnskabsmænd, kvantefysikkens fader Max Planck, som omdrejningspunkt for sin tale.

»Vi har brug for nye kvantespring inden for forskning og uddannelse, så læren af Max Plancks indsats er højaktuel: Ingen kan forudsige hvor og hvornår de store gennembrud kommer. Præcis derfor skal vi i Danmark værne om grundforskningen frem for at falde for fristelsen til at fordele flere og flere midler til emner der her og nu fremstår som relevante. Vi er ganske enkelt nødt til at erkende at grundforskningen er det første led i fødekæden for anvendt forskning og innovation. Eller som Max Planck har udtrykt det: Indsigt må gå forud for anvendelse,« sagde rektor der også argumenterede for nødvendigheden af at investere i et nyt Panum-tårn og en Niels Bohr Science Park for at forbedre de elendige vilkår for forskere og studerende.

Kravet er medbestemmelse
Studenter-Sangforeningen stod for det musikalske pusterum. Efterfølgende var det Studenterrådets tur til at markere sig fra talerstolen. De studerende vil ligesom KU-ledelsen have flere midler, men når det kommer til styringsforholdene på universiteterne holder enigheden op.

»Vi har behov for en ny universitetslov. Væk med ministervældet – og ind med et reelt selvstyre til universiteterne. Væk med rådgivende organer – og ind med besluttende organer der har en ligelig repræsentation af de forskellige dele af universitetsbefolkningen,« sagde den netop afgåede formand, Pia Mejdahl Daugbjerg, og tilføjede: »Jeg kan en dag som i dag ikke lade være med at tænke på årsfesten for 40 år siden. Året var 1968 og også dengang ville de studerende tages med på råd, så de kaprede talerstolen. En parole fra dengang står stadig lysende klar den dag i dag. ‘Kravet er medbestemmelse’. Det fik man til en vis grad dengang, men nu er den altså gal igen. Som studerende er vi igen sat ud af spillet – men vi vil til stadighed kræve at komme tilbage på banen.«

Ralf Hemmingsen konstaterede derimod i sin tale at 68-oprøret er slut, og at de studerende ikke længere er ubudne gæster, men en naturlig del af den højlærde forsamling. De har også for længst fået paritet i studienævnene og stemmeret i bestyrelsen. Bodil Nyboe Andersen slog på sin side fast at det for KU’s bestyrelse og daglige ledelse er afgørende at Folketinget fastholder den enstrengede ledelsesstruktur der sikrer klare beslutnings- og kommunikationsveje, når universitetsloven skal revideres til næste år. Ud over de politiske markeringer blev der også plads til den traditionelle festforelæsning leveret af professor Merete Fredholm om emnet genetikkens magiske univers. Universitetskoret Lille MUKO og MI22 – Bigband stod for musikken.

clba@adm.ku.dk